Kviklånere har løbende overforbrug og gambler mere end andre

Personer, der benytter sig af kviklån, bruger i snit ti procent mere, end de tjener om måneden. Og de gambler i snit for over tre gange så mange penge som andre personer med samme køn og alder.

Det viser et nyt studie foretaget som led i en ph.d.-afhandling, skriver Politiken.

Bag studiet står Emil Toft Hansen, der er ph.d.-studerende ved Center for Økonomisk Adfærd og Ulighed (Cebi) under Københavns Universitet.

Hans konklusion går dermed imod, hvad "fortalerne for lånetypen ofte argumenterer for", skriver avisen - nemlig at et kviklån er "en fin, midlertidig nødløsning for folk, der pludselig mister deres indkomst eller får en uforudset udgift".

- Meget lidt tyder på, at folk tager kviklån, fordi de pludselig har flere udgifter eller færre indtægter end forventet, siger Emil Toft Hansen.

- Det er meget sjældent, at deres bil pludselig er gået i stykker, eller at de lige er blevet arbejdsløse, i tiden op til at de tager et kviklån. Det sker for en meget lille flok, siger Emil Toft Hansen til Politiken.

Et kviklån er et mindre forbrugslån med hurtig udbetaling og høje årlige omkostninger. Tal fra branchen viser ifølge Politiken at antallet af kviklån er steget fra 20.000 lån i 2010 til 358.000 lån i 2018.

1. juli 2020 kom en lovændring, der sætter et loft på 35 procent i årlige omkostninger ved kviklån. Inden var det muligt at optage kviklån med årlige omkostninger på over 700 procent.

Studiet viser også, at kviklånere har en gennemsnitsalder på 34,6 år, og næsten halvdelen er under 30 år.

Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom i Danske Bank, siger til Politiken, at studiet viser, at "kviklån ofte er lig med en advarselslampe".

- At man tager et kviklån, viser sig at være et symptom på, at man er ude, hvor man ikke kan bunde. Før det her studie havde ingen nogen viden om, at den sammenhæng var så klar, siger hun til avisen.

Ifølge Socialdemokratiets skatteordfører, Troels Ravn, er det planen, at der på Christiansborg i efteråret skal forhandles om en aftale vedrørende spilafhængighed, markedsføring og forbrugerbeskyttelse.

Han har en "stor forhåbning om, at det ender i en regulering af spilmarkedet", siger han til Politiken.

/ritzau/