Der er blevet mindre tid til den direkte kontakt mellem læge og patient, og forudsætningen for, at lægerne kan tilbyde patienterne en kvalitetsbehandling, er ofte ikke til stede.
Langsomme it-systemer og mere papirarbejde er blot nogle af årsagerne til, at hele 69 procent af lægerne i en ny undersøgelse siger, at de i de senere år har fået mindre tid til den enkelte patient.
Det skriver Politiken torsdag.
Avisen har i samarbejde med Overlægeforeningen og Foreningen af Yngre Læger lavet en undersøgelse, som mere end 3.000 læger fra de to foreninger har svaret på.
- Der bruges ufattelig meget tid på alt muligt andet end patienterne. I stedet for at se på patienten sidder lægen ofte og kigger ind i en computer, siger Overlægeforeningens formand, Erik Kristensen.
32 procent mener, at kvaliteten af det danske sundhedsvæsen er blevet dårligere, mens 23 procent mener, den er blevet bedre. 45 procent ser ingen ændring eller har ingen mening om det.
Næsten halvdelen af de mere end 3.000 læger - 44 procent - svarer, at forudsætningerne for, at de kan udføre deres arbejde, er blevet dårligere, primært på grund af økonomiske besparelser. Og 69 procent siger, at de i de senere år har fået mindre tid til den enkelte patient.
De yngre lægers formand, Lisbeth Lintz, mener, at situationen for alvor trænger til at blive set efter i sømmene.
- Der er brug for en kritisk gennemgang af, hvad lægerne bruger tiden på, når de er på arbejde, siger hun til avisen.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker