Livet i ghettoen er bedre end sit rygte

Overfald, bilafbrændinger og skræmte ældre, der knap tør forlade deres lejlighed.

Dårlige nyheder fra ghettoer og udsatte boligområder er der mange af, men virkeligheden for dem, der bor der, kan være anderledes positiv.

Syv ud af ti beboere føler sig trygge, viser en undersøgelse foretaget af Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Det er lidt færre end i resten af befolkningen, men alligevel overraskende mange, siger chefanalytiker Gunvor Christensen.

- På trods af de udfordringer, som vi ved, at der er i de udsatte boligområder, så er langt de fleste beboere trygge. De er tilfredse med der, hvor de bor, og føler sig trygge.

Det er første gang, at der i Danmark er lavet så stor en undersøgelse af tryghed og trivsel i ghettoer og udsatte boligområder. Flere end 10.000 beboere i 400 boligafdelinger over hele landet medvirker.

Mest trygge er børnefamilier, beboere med ikkevestlig baggrund og måske mere overraskende de ældste beboere.

- De fleste ældre er trygge og trives, og de er engagerede i fællesskaber, har tillid til offentlige myndigheder og er tilfredse med deres boligområde, siger Gunvor Christensen.

Undersøgelsen er lavet for Landsbyggefonden, som siden 2015 har uddelt 870 millioner kroner til de udsatte boligområder. Beløbet stammer fra en boligaftale indgået af et flertal i Folketinget i 2014.

I Slagelse Kommune har det sammen med penge fra kommunen sikret en boligsocial helhedsplan i fire områder.

De to, Mortalavej i Korsør og Ringparken i Slagelse, er på regeringens liste over hårde ghettoområder, mens de øvrige er i kategorien udsatte boligområder.

Foruden den sociale indsats, som blandt andet har fået flere i arbejde og styrket foreningslivet, så er samarbejdet med det lokale politi bedret, siger chef for helhedsplanen Ilir Shkoza.

- Tryghed er et flydende begreb. Har der været en brand eller et slagsmål, så kan det hele pludselig ændre sig. Men det samarbejde, vi har med politiet, har uden tvivl betydning for følelsen af tryghed.

- Beboerne har tillid til politiet. De er på fornavn med betjentene og oplever, at de færdes i områderne. Ikke bare når det brænder på, men også i det daglige, siger Ilir Shkoza.

Eksempelvis nævner han, at politiet i øjeblikket har travlt med at tale med de unge om fyrværkeri, ligesom de i sommer mødtes med beboerne, inden leder af Stram Kurs Rasmus Paludan skulle komme til Slagelse.