Mange kunstige æg øger risiko for lammelse

Børn, der kommer til verden ved hjælp reagensglasbefrugtning, har dobbelt så høj risiko for at fødes med spastisk lammelse som børn, der blev naturligt undfanget.

Men det har ikke noget at gøre med, hvor lang tid et par har forsøgt at blive gravide, som hidtil troet.

En ny undersøgelse tyder på, at de spastiske lammelse hænger sammen med, hvor mange befrugtede æg, som kvinden insemineres med.

Det er et forskningsprojekt fra Aarhus Universitet, som nu for første gang viser, at forældrenes ufrugtbarhed ikke er hovedårsagen til den øgede risiko for spastisk lammelse.

- Noget kunne til gengæld tyde på, at risikoen for spastisk lammelse hænger sammen med antallet af befrugtede æg, som man sætter op i livmoren ved behandlingen, siger professor Jørn Olsen, fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

Når undfangelsen sker naturligt er der ikke nogen forhøjet risiko for at få børn med spastiske lammelser. Heller ikke for par, der bruger over et år på at blive gravide, viser undersøgelsen.

Helt generelt er risikoen for at få et spastisk lammet barn efter reagensglasbehandling dog stadig meget lav.

Ud af et forskningsmateriale på over 90.000 danske børn blev kun 165 diagnosticeret som spastisk lammede.

Af de 90.000 børn var 3000 undfanget via reagensglas. Af dem blev 17 diagnosticeret som spastisk lammede. Dermed er risikoen fortsat lav - en ud af 176 børn - trods reagensglasbefrugtning.

/ritzau/