Motionister risikerer at drukne i myter om træning og motion

Du skal sørge for at få protein lige efter styrketræning, og løb slider på knæene.

Interesserer du dig for træning, er du formentlig stødt på en række myter gennem tiden.

I hvert fald oplever Peter Nissen det i høj grad i sit job som fysioterapeut og landsunderviser hos Bevæg dig for livet - fitness.

- Man kan komme til at drukne i alle de her myter, og som motionist kan det være svært at vide, hvad der er op og ned, hvis der står 20 forskellige ting på internettet, siger han.

Få svar på en række af myterne her.

1) Stræk ud før og efter træning.

Det debatteres heftigt, om du skal huske udstrækningen både før og efter, du har trænet.

Det siger Søren Thorgaard Skou, der er professor i træning og sundhed ved Syddansk Universitet og leder af forsknings- og implementeringsenheden PROgrez på Slagelse Sygehus

Han forklarer, at det kan øge bevægeligheden og reducere smerten, hvis du har ondt et sted.

- Men en af de myter, man kan dementere, er, at udstrækning nedsætter risikoen for, at man får skader. Og man kan heller ikke strække sig ud af muskelømhed efter træning, siger han og tilføjer:

- Udstrækning forlænger ikke nødvendigvis musklerne og scenerne. Det handler mere om, at vi får en højere tolerance i forhold til at bevæge leddene.

2) Løb kan gøre skade.

En af de myter, Peter Nissen støder på som fysioterapeut, er, at løb slider på hofte og knæ.

Men i de fleste tilfælde kan du med fordel binde snørebåndene, forklarer han.

- Forskningen peger på, at hvis man løber på i hvert fald motionsniveau, kan det faktisk have en forebyggende effekt, siger Peter Nissen, der også er indehaver af sit eget fitnesscenter.

3) Løb intervaltræning for at blive hurtigere.

Er du i løbeskoene, kan det være, at du kaster dig ud i intervaltræning for at øge dit generelle tempo.

Men det behøver du ikke nødvendigvis.

- Intervaltræning er rigtig effektivt, og løber man på et højt niveau, bliver det sværere og sværere at øge sit tempo uden at indsætte intervaller, siger Peter Nissen og fortsætter:

- Men som nybegynder kan man godt øge sit løbetempo ved at løbe noget mere eller prøve at løbe lidt hurtigere.

4) Pas på, hvis du har en kronisk sygdom.

En af de myter, som professor Søren Thorgaard Skou har mødt, er, at man skal passe ekstra meget på med at træne, hvis man har en kronisk sygdom.

Men her er bevægelse faktisk helt essentielt.

- Vi kan faktisk sige, at motion kan være med til at behandle 26 kroniske sygdomme og bidrage til at forebygge 35 kroniske sygdomme, siger han.

Et par af de sygdomme, bevægelse potentielt kan forebygge og behandle, er slidgigt og type 2-diabetes. Derudover kan det hjælpe, hvis du har smerter i ryggen, forklarer professoren.

5) Spis protein lige efter styrketræning.

Styrketræner du, er du måske vant til at spise lidt skyr eller bønner, fordi du har hørt, at indtag af proteiner kort tid efter træning giver større muskler.

Men ifølge Peter Nissen er det ret overvurderet, at man helst skal spise protein lige efter styrketræningen.

For hvornår på dagen, vi indtager protein, er ikke så vigtigt, så længe det samlede behov dækkes.

- Særligt når man begynder at styrketræne, kan man godt få et højere behov for protein. Men vi optager ikke mere protein lige efter træning end på andre tidspunkter, siger han.

/ritzau fokus/