Nye ansigter i folkekirken: Arketyper skal løfte landets menighedsråd

Langt størstedelen af befolkningen er medlem af folkekirken.

Men det er ikke mange, der har noget at sige, når det kommer til, hvad der skal ske i de kalkmalede bygninger rundt omkring i landet.

Den opgave ligger hos menighedsrådene, der i flere år har eftersøgt folk til at stille op til det frivillige arbejde.

Nu har et grundigt kig på folkekirkens medlemmer medført et bud på, hvordan den udfordring kan løses, og nye medlemmer af menighedsrådene kan lokkes til.

Jais Poulsen, der er evaluerings- og udviklingskonsulent ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV), har inddelt medlemmerne af folkekirken i fem typer.

- Det er vigtigt at sige, at det er arketyper. Det er ikke kasser, som man kan putte folk i, men typerne repræsenterer forskellige perspektiver, siger han.

De såkaldte arketyper er: den kristne, den nationalkulturelle, familiemennesket, samfundsborgeren og den lokale.

- Arketyperne kan bruges til at motivere mennesker, der har bestemte perspektiver til det at være medlem af folkekirken, siger Jais Poulsen.

- Det kan også bruges til at kigge rundt i menighedsrådet og se, hvilke perspektiver som allerede er repræsenteret, og om der er nogle perspektiver, som kan styrke arbejdet i menighedsrådet.

Helt kort har den kristne arketype et ønske om et godt tro- og værdifællesskab i sognet.

Den lokale ser kirken som et samlingssted for det lokale fællesskab.

Familiemennesket binder sit forhold til kirken op på tradition.

Den nationalkulturelle er interesseret i kirken som et kulturelt samlingspunkt.

Samfundsborgeren anskuer kirken og troen som en social kontrakt, der for eksempel kan aktiveres, hvis der er et behov.

Nogle af arketyperne står dog også i modsætning til hinanden.

- Hvis den kristne har brug for fordybelse og ro under prædiken, vil det forstyrre situationen, hvis en masse børn løber rundt og skaber uro, siger Jais Poulsen.

Han tilføjer, at det er vigtigt at have for øje, når nye medlemmer skal findes.

I januar lavede ph.d. og vidensmedarbejder Karen Marie Leth-Nissen ved FUV en spørgeskemaundersøgelse.

Her svarede omkring 80 procent, at de enten ikke kunne tænke sig at stille op til et menighedsråd eller ikke er medlem af folkekirken.

Undersøgelsen fandt to overordnede typer af motivation hos dem, der var interesserede.

Den ene type fokuserer på fællesskabet, og på hvilke muligheder der er for at skabe arrangementer - blandt andet til sårbare grupper.

Den anden vil gerne være med til at bevare kirken og dens kulturarv samt har en interessere i at styrke kirkens økonomi.

Særligt når det kommer til kroner og øre, har menighedsrådene en stor indflydelse ifølge Karen Marie Leth-Nissen.

- 80 procent af kirkeskatten bliver brugt ude i sognene, siger hun.

- Det er menighedsrådene, der forvalter alle de penge. Så det er noget helt andet end at sidde i en børnehavebestyrelse.

Et menighedsråd består af mindst fem medlemmer. Foruden en kassér er der et formandskab, en bygningskyndig, en kontaktperson og en kirkeværge.

Kontaktpersonen står for personaleledelse af kirkens frivillige, mens kirkeværgen laver tilsyn med kirkens bygninger i samarbejde med den bygningskyndige.

Ifølge Karen Marie Leth-Nissen er det vigtigt, at menighedsrådene bliver styrket via lokalsamfundet.

- Det gør en kæmpe forskel, at det er lokale, der står for kirkeliv, fordi de forstår, hvad der er brug for på det enkelte sted. Der er jo stor forskel på, hvordan vi er sammen i kirken på Vesterbro og i Thy, siger hun.

Alle 1632 menighedsråd skal til valg, men der er sjældent kampvalg.

Valgdagen er den 17. september, mens der er orienteringsmøde den 14. maj.

/ritzau/

Husk menighedsrådsvalget: Stil op - dit engagement kan gøre en stor forskel