Nyt kunstgræsprojekt giver håb: Miljøpåvirkning kan minimeres

Antallet af kunstgræsbaner er eksploderet i Danmark.

Fra omkring 4 ved årtusindskiftet til over 400 i 2025.

Men i 2023 blev der trukket i bremsen, da EU-Kommissionen ud fra miljøhensyn besluttede, at EU-landene fra 2031 ikke længere må installere kunstgræsbaner med gummigranulat.

Nu viser et projekt fra Silkeborg Kommune imidlertid, at spredningen af mikroplast fra kunstgræsbaner med de rette forholdsregler kan minimeres til langt under det niveau, som ligger til grund for det kommende EU-forbud.

Kommissionen traf sin beslutning ud fra, at der i gennemsnit spredes 500 kilo mikroplast om året til naturen fra hver enkelt kunstgræsbane.

Men test- og udviklingsprojektet Silkeborgbanen, som kommunen har gennemført i samarbejde med Dansk Boldspil-Union (DBU) og Teknologisk Institut, viser, at man kan holde spredningen af mikroplast på under 10 kilo om året - altså under to procent af EU-Kommissionens vurdering.

Carsten Sigvert, der er projektchef ved den rådgivende ingeniørvirksomhed WSP, håber, at det nye projekt kan ændre på beslutningen om et forbud.

- Der var ikke fagligt og sagligt grundlag til at lave sådan et lovforslag. Det blev lavet ud fra antagelser. Nu kommer der nye, valide informationer, som viser noget andet.

- Så jeg håber og tror på, at man med den nye viden vil tage loven op igen og blive nødt til at justere lidt på den, siger han.

Carsten Sigvert rådgiver flere kommuner om anlægning af idrætsanlæg og sidder i faglige netværk om udviklingen fremtidens kunstgræsbaner.

Han håber, at flere kommuner vil bruge projektet til at handle ud fra.

Det har Fredensborg Kommune allerede gjort. Blandt andet skal Fredensborg Stadion renoveres "med afsæt i de gode erfaringer fra Silkeborgbanen", skrev kommunen tirsdag.

Carsten Sigvert forklarer, at kunstgræsbanerne bliver vigtigere og vigtigere.

- Det gælder både i forhold til unge mennesker, der kan komme ud og dyrke sport på nogle faciliteter, der er brugbare året rundt. Og også i forhold til klimaforandringer med mere ekstremt vejr, hvor naturgræs er voldsomt udfordret, siger Carsten Sigvert.

Dog mener projektchefen ikke, at der bare skal gives los på gummigranulat og mikroplast.

- Jeg synes ikke, at man skal bygge en bane med gummigranulat i en skolegård. Man skal bygge den, hvor man skal spille fodbold. Rette bane på rette sted, lyder opfordringen.

I Silkeborg har man prøvet forskellige kunstgræssystemer.

Men kommunens fodboldklubber foretrækker fodboldbaner med gummigranulat, da de kommer nærmest de traditionelle naturgræsbaner.

Derfor iværksatte kommunen i 2021 i samarbejdet med DBU projektet om Silkeborgbanen.

Teknologisk Institut har gennem to år løbende gennemført analyser og målt spredningen af mikroplast fra banen.

Det er den menneskelige adfærd - særligt ved vedligehold af banen - der er den væsentligste risikofaktor i forhold til spredning.

Projektet viser, at høje bander, ind- og udgangssluser for spillere samt korrekt vedligeholdelse spiller en afgørende rolle.

Silkeborgbanen har givet svar på, hvordan man bedst kan lave fremtidens kunstgræsbaner, siger Johan Brødsgaard (B). Han er formand for Kultur-, fritids-, outdoor- og idrætsudvalget i Silkeborg Kommune.

- Vi har at gøre med en miljøudfordring, som vi har et ansvar for. Det er os, der anlægger og bruger banerne. Og vi kan ikke acceptere, at granulat ryger ned i grundvandet eller ender i folks vaskemaskiner.

- Så hvis vi kan lave nogle løsninger, der inddæmmer størstedelen af det, håber vi også, at det kan danne præcedens og give inspiration rundt i landet og i resten af EU, siger Johan Brødsgaard.

/ritzau/