På kanten af intetheden kaster Andreas Mogensen sig ud i en klatretur

Her ses mennesker, der iagttager opsendelsen af Andreas Mogensen og de tre øvrige astronauter 26. august. Foto: Joe Skipper/Reuters

Torsdag bliver Andreas Mogensen den første dansker på rumvandring, når han skal installere et kamera uden på ISS. Hård træning er ifølge professor gået forud.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det bliver kaldt en rumvandring, men den tur, Andreas Mogensen skal ud på torsdag, minder mest af alt om en klatretur - i 400 kilometers højde.

Her skal han om på undersiden af Den Internationale Rumstation (ISS) og installere et nyt kamera, så Jorden kan filmes i endnu flere detaljer.

På grund af vægtløsheden i rummet betyder det ikke noget for Mogensen, at det er på undersiden, fortæller John Leif Jørgensen fra DTU Space.

Men han skal huske at holde fast.

- Når du er udenfor, så har du ikke andet at gribe fat i end det, der er på ISS, så alle steder er der håndtag, siger han.

Han sammenligner det med, hvis man skal op af vandet i svømmehallen.

Det kan lyde overkommeligt at skifte et kamera, men helt let er det ikke for Mogensen, der er spændt fast på en 17 meter lang robotarm.

Det er en langsommelig proces, hvor det nye kamera og værktøj er med - i snore, så det ikke driver væk - mens det gamle kamera skal bjærges.

- Du skal forestille dig, at du samtidig har store, tykke hjemmestrikkede vanter på og de største skihandsker ud over, som oven i det bliver stive, så du har ikke nogen føling, når du skal sætte skruer i.

- Men han har jo lavet det nede på Jorden først i et stort svømmebassin med dragten på, så han kender det hele, siger John Leif Jørgensen.

Han fortæller, at det nye kamera har et større billedfelt end dem, der er på satellitter, og at der vil kunne komme langt flere billeder ned.

- Der er stråling i rummet, som stille og roligt ødelægger kamerachips, så nu skal der et nyt op, som formentlig kan holde i fem til ti år.

Den første rumvandring fandt sted for snart 60 år siden.

I marts 1965 bevægede den russiske kosmonaut Alexej Leonov sig uden for sit rumskib i ti minutter i et cirka fem meter langt kabel.

Andreas Mogensen vinkede på vej til raketten. Nu skal hænderne bruges til at skifte et kamera uden på ISS. Foto: Joe Skipper/Reuters

Han har siden beskrevet den utrolige stilhed, som ramte ham.

- Jeg kunne høre mit hjerte slå så tydeligt. Jeg kunne høre mit eget åndedræt - det gjorde ondt at tænke, fortalte han i 2015 til Russia Today.

Andreas Mogensen er den første dansker, der skal på rumvandring. Han glæder sig til turen, der ventes at tage seks timer.

- Jeg ser frem til at begive mig ud fra rumstationen og kigge ned på Jorden. Det bliver en fantastisk oplevelse, skrev han i starten af oktober på det sociale medie X, der tidligere hed Twitter.

Ifølge John Leif Jørgensen fra DTU Space har astronauter fortalt om, at det var her, at de første gang virkelig følte sig som astronauter.

- Lige nu går han meget i et tunnelrør og arbejder. Men nu skal han arbejde i det tomme intet, og specielt på undersiden (af ISS, red.) må det give et sug i maven, for der er intet imellem dig og de 400 kilometer ned.

Under rumvandringen er Mogensen fastspændt med et sikkerhedsreb til rumstationen, der kredser rundt om Jorden med 28.000 kilometer i timen.

Her ses den amerikanske astronaut Stephen K. Robinson, da han i 2005 var spændt fast på en robotarm på ISS. Foto: Nasa/Reuters

Mister han forbindelsen, er der to jetmotorer i rumdragten, som kan hjælpe ham med at svæve tilbage til ISS.

Ifølge professoren er der særligt to risikofaktorer - det ene er strålingen.

- Han akkumulerer en dosis, så på et tidspunkt har han fået nok. Men det er ikke noget, vi tror bliver værre end at få taget et røntgenbillede.

Kommer der en solstorm, hvor der kastes store mængder energirigt stof ud i rummet, bliver det dog så voldsomt, at han ikke kan gennemføre.

Det andet er, at der er mikrometeoritter - små støvkorn - som potentielt kan ramme ham og slå hul på dragten, fordi de kommer med så høj fart.

Sandsynligheden er lille, og han sammenligner det med, hvis man bliver ramt af en jagtpatron.

- Det er helt uforudsigeligt, fordi vi ved ikke, hvor de her små stjerneskud kommer fra. Men de er der, siger John Leif Jørgensen.

Ritzau Grafik. Foto: WER/Free

På turen får Mogensen følgeskab af amerikanske Loral O'Hara, som skal tage prøver omkring ISS' ventiler.

Hun skal se efter bakterier for at finde ud af, om de kan overleve på overflader i det ydre rum.

Til sidst skal de begge over til et modul på ydersiden af ISS, hvor de skal afprøve et nyt værktøj til at af- og tilkoble kabler. Det er en del af forberedelsen til en fremtidig opgradering.

Rumvandringen ventes at begynde torsdag klokken 16 dansk tid.

/ritzau/

Mogensen er på sin anden rumrejse

* Det er anden gang, at danske Andreas Mogensen er en tur i rummet. Første gang var i 2015.

* Her blev han den første dansker i rummet nogensinde, da han var i kredsløb omkring Jorden i otte døgn.

* På sin anden rumrejse skal Andreas Mogensen være seks måneder på Den Internationale Rumstation (ISS).

* Efter flere udskydelser blev han sendt afsted sammen med tre øvrige astronauter lørdag den 26. august.

* Rumskibet koblede til ISS dagen efter, og Mogensen ventes retur på Jorden i starten af 2024.

* Han skal udføre ti forsøg for forskere og virksomheder, som blandt andet skal give ny viden om trivsel og søvn i rummet.

* Derudover skal han forsøge at 3D-printe metal i vægtløshed. Meningen er eksempelvis hurtigt at kunne fremstille møtrikker eller andet, uden at det skal tages med hjemmefra.

* Missionen har fået navnet "Huginn" - opkaldt efter den ene af Odins to ravne, der ifølge nordisk mytologi fløj ud og tilbage og bragte guden nyt fra verden hver dag.

Kilder: Den Europæiske Rumorganisation og Ritzau.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu