Skoleelever mister indflydelse

Hvilke bøger skal vi læse? Og hvilke boldbaner skal der være i skolegården? Den slags afgørelser vil eleverne i folkeskolen være med til at træffe, skriver Politiken tirsdag.

Men det er gået tilbage for elevindflydelsen de senere år, mener flere forskere.

- Den demokratiske dimension er blevet svækket. I stedet for at være noget, der praktiseres i skolen, er det blevet noget, der skal undervises i, siger professor Jan Kampmann ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning på Roskilde Universitet.

- Man er blevet mere optaget af målbare resultater. Samtidig er skolerne blevet dårlige til at inddrage børnene, når der skal træffes beslutninger, som vedrører deres eget dagligliv, siger Jan Kampmann.

Han henviser til FN's børnekonvention, der siger, at børn i videst muligt omfang skal være med i de beslutningsprocesser, der vedrører dem.

Hvis det står til regeringen, skal der være endnu mere fokus på resultater.

I det nylige udspil til en folkeskolereform "Faglighed og frihed", foreslår den at afskaffe "klassens tid".

Men timerne er en vigtig del af elevdemokratiet, siger formanden for Danske Skoleelever, Troels Boldt Rømer:

- Vi skal ikke bestemme det hele, men vi skal være med til at bestemme, hvilke bøger der skal læses. Der er ingen, der gider være et sted, hvor man ikke har medindflydelse på egen hverdag. Vi ved, at det går ud over lysten til at tage en ungdomsuddannelse, siger Troels Boldt Rømer.

Formand for Skolelederforeningen Anders Balle er enig i, at det går den gale vej:

- Der er et højt ambitionsniveau om elevdemokrati, og det er meget svært at gennemføre i praksis. Det er sat under pres i de seneste år, fordi der er så meget fokus på hård faglighed, og fordi der er flere mål, der er fastsat.

/ritzau/