Skolereform kan tyvstarte næste år

Trods konservativt veto kan omkring 80 procent af den skoleaftale, som regeringen i sidste uge indgik med Venstre og Dansk Folkeparti, blive til virkelighed allerede næste år. Det skriver Politiken tirsdag.

Vurderingen kommer fra flere eksperter på området, og der åbnes dermed for, at skoler og kommuner eksempelvis kan indføre mere motion i skoledagen, engelsk fra 1. klasse og tysk eller fransk fra 5. klasse på elevernes skoleskemaer fra 2014.
- Man vil kunne gennemføre det meste af indholdet i skoleaftalen allerede fra 2014. Punkt for punkt kan de fleste ting implementeres, siger Jørgen Søndergaard, formand for Skolerådet og direktør i Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), til Politiken.

Efter sidste uges dramatiske afslutning på de langstrakte forhandlinger om fremtidens folkeskole valgte de konservative at stå uden for aftalen. Og da partiet er en del af det eksisterende forlig på folkeskoleområdet, kan reformen først træde fuldt i kraft efter næste valg.

Men en række elementer i aftalen kræver ikke lovændringer og kan derfor sættes i søen tidligere, hvis skoler og kommuner er interesserede, siger Jørgen Søndergaard. Han bakkes op af forskningschef på VIA University College, uddannelsesforsker Andreas Rasch-Christensen.

- 80 procent af reformen kan gennemføres før 2016. Skolerne kan tilbyde flere timer, lave engelsk fra 1. klasse og give en times idræt om dagen - sådan kunne man blive ved. Det bliver op til kommuner og skoler selv, men de, der vil, kan næsten realisere reformen fuldstændig. Det er bare at gå i gang, slår Andreas Rasch-Christensen fast over for Politiken.

Selv minimumstimetallet, der var blandt de største knaster og et af hovedargumenterne for, at de konservative ikke kunne se sig selv i aftalen, kan muligvis ændres allerede næste år, vurderer Jørgen Søndergaard.
- I den nuværende folkeskolelov står der faktisk, at det er ministeren, der fastlægger et minimumstimetal, mens det er kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om skoledagens længde, siger han og understreger, at politikerne ikke kan pålægge kommunerne at igangsætte elementerne i den nye aftale før tid uden lovændringer.

Også Lise Tingleff Nielsen, der er skoleforsker og forskningschef på Professionshøjskolen UCC, mener, at der er masser muligheder for at tyvstarte.
- Jeg synes, det er oplagt, at folkeskolen tyvstarter. Ånden i reformen er soleklar og handler om at sættes fokus på børns læring. Det skal skolerne i gang med så hurtigt som muligt. Alt, der kan lade sig gøre inden for de økonomiske og strukturelle rammer, ligger lige for, siger hun.

Undervisningsministeriet er i gang med at gennemgå aftalen for at se, hvilke ting der kan sættes tidligere i gang.

Og undervisningsminister Christine Antorini (S) understreger, at ministeriet vil se positivt på det, hvis der indløber ønsker om at tyvstarte på områder, der ligger inden for rammerne af skoleaftalen.
- Det er min vurdering, at der er en række ting, man kan gå i gang med, uden at det kræver ændringer af folkeskoleloven, siger Antorini til Politiken og kommer med en direkte opfordring til kommunerne:
- Brug mulighederne for at gå i gang nu. I behøver ikke engang at vente til 2014.