Stadig flere arbejdspladser indfører regler for de ansattes påklædning

Når temperaturen er høj på kontoret, kan det være lokkende at trække i shorts eller nederdel. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En ny undersøgelse viser, at flere virksomheder indfører regler om påklædning på arbejdspladsen. Og faktisk kan det sætte medarbejderne fri, mener organisation.

Offentliggjort

Sommervarmen siver ind i kontorbygningen, og du sidder og sveder i dine lange cowboybukser.

Du overvejer at tage shorts på i morgen, men er ikke helt sikker på, hvad kolleger og chefer siger til det.

Men må ledelsen overhovedet bestemme det? Ja, lyder det fra advokat Klara Hoffritz fra HK Privat.

- I princippet kan ledelsen bestemme ret meget over tøjvalg på arbejdspladsen, så længe det er sagligt, og det ikke er diskriminerende, siger hun.

Der kan være flere grunde til påklædningskrav på jobbet - eksempelvis krav om uniform eller på grund af sikkerhedsmæssige årsager.

I nogle virksomheder kan der også være særlige krav om påklædning, hvis der er meget kundekontakt, fordi man som medarbejder også repræsenterer virksomheden.

- Arbejdsgiveren skal selvfølgelig sørge for, at kontoret enten er varmt eller afkølet nok, så en eventuel dresscode ikke går ud over helbredet, påpeger Klara Hoffritz.

I en ny undersøgelse, som organisationen Lederne har lavet blandt 1154 virksomhedsledere, svarer 44 procent, at de har indført påklædningsregler - blandt andet for at sikre et professionelt miljø. I 2021 var det tal 27 procent.

Lidt over en fjerdedel af virksomhederne svarer også, at de ikke har nedskrevne regler, men har forventninger til andres påklædning.

Man kunne tænke, at det ville være lettere at sætte medarbejderne helt fri og lade dem vælge frit fra tøjskabet.

Men det gør det ikke nødvendigvis nemmere, fortæller Signe Bilde Jørgensen, der er arbejdspolitisk chefkonsulent i Ledernes politiske afdeling.

- Det skulle man jo synes, var drømmescenariet. Men det kan betyde, at man lægger ansvaret over på sine medarbejdere, siger hun.

Signe Bilde Jørgensen peger på, at de virksomheder, som ikke har regler om påklædning, samtidig også har de største usagte forventninger blandt medarbejderne.

- Det kan skabe risiko for misforståelser. Det er bedre at skabe nogle tydelige rammer og kommunikere dem ud.

- Når vi har usagte forventninger, går det galt, fordi vi er forskellige på arbejdspladsen og har forskellige holdninger til påklædning - særligt generationerne imellem, siger hun.

Ifølge Signe Bilde Jørgensen betyder det ikke, at man som virksomhed nødvendigvis bør have en dresscode.

- Det er bare vigtigt at tage stilling til det og få skrevet noget ned. Er der ingen regler, så skal det også være tydeligt for alle. Det er lederens ansvar, at spillereglerne er klokkeklare.

Og det nikker Klara Hoffritz genkendende til.

- Så undgår man som medarbejder at være en irritation for kolleger og chefer uden at vide det, siger hun.

/ritzau fokus/

FAKTA: Skab en inkluderende dresscode

* Involver medarbejderne. Det giver unik viden og perspektiver, som kan understøtte, at dresscoden tilgodeser forskellige behov og formuleres på en måde, hvor medarbejderne føler sig inkluderet.

* Undgå at dresscoden er diskriminerende. Virksomheder skal for eksempel ikke kræve, at kvinder bærer kjoler, og mænd bærer jakkesæt. Tørklæder skal accepteres.

* Kommuniker reglerne klart og tydeligt. Det skaber tryghed og mindsker potentielle konflikter.

Kilde: Lederne.

/ritzau fokus/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu