Stærke drinks viger pladsen for øl og vin til julefrokosten på jobbet

Traditionen med julefrokoster på arbejdspladser holder ved. Men et stigende antal virksomheder lader være med at servere snaps og anden stærk alkohol. (Arkivfoto). Foto: Christian Liliendahl/Ritzau Scanpix

Ingen snaps til maden og ingen drinks til dansen. I stedet går mange arbejdspladser over til øl og vin til julefrokosten.

Offentliggjort Sidst opdateret

De første har allerede været til julefrokost, og de næste uger vil mange andre følge efter for med kolleger og ledere at fejre, at det snart er jul.

For flere end tidligere bliver festen uden snaps eller anden stærk alkohol i glasset.

Det viser en undersøgelse blandt godt 1100 ledere organiseret i den faglige organisation Lederne.

Knapt hver tredje leder svarer, at der serveres øl og vin, men ingen stærk alkohol.

I en lignende undersøgelse fra 2023 var det hver fjerde leder, der svarede således.

Mindre stærk spiritus til festen er en følge af et generelt ændret syn på at drikke alkohol på arbejdspladsen, vurderer Lars Andersen, der er arbejdsmiljøpolitisk chefkonsulent i organisationen.

- I de fleste virksomheder er der regler eller en politik for alkohol. Nogen har et decideret forbud. Andre steder er det bare forsvundet i arbejdstiden.

- Det smitter af på julefrokosten og andre sociale arrangementer på virksomheden, siger Lars Andersen.

Han peger på, at udviklingen også hænger sammen med en større opmærksomhed på, at alle medarbejdere skal føle sig godt tilpas til festen.

Ingen stærk alkohol sender et signal om, at der er plads til alle.

- En julefrokost skal styrke relationerne mellem medarbejderne og mellem leder og medarbejder. Derfor er det vigtigt, at arrangementet føles rart for alle, siger Lars Andersen.

- Pointen er, at folk skal have lyst til at komme.

I interesseorganisationen Alkohol og Samfund, der hjælper mennesker med alkoholproblemer og arbejder for en ny alkoholkultur, genkender direktør Ida Fabricius Bruun billedet.

- Gennem de seneste 30 år er udviklingen gået i retning af, at alkohol fylder mindre på arbejdspladsen. Nu ser vi, at det også spiller ind på den måde, vi er sammen på uden for arbejdstiden, for eksempel til sommerfester og julefrokoster.

Firmajulefrokoster blev for alvor en tradition i 1970'erne. Ofte holdes de en fredag i december. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

- Det er på alle måde glædeligt.

Udover et ønske om at give plads til alle medarbejdere mener hun, at "me too"-debatten har haft betydning.

- I forbindelse med overgreb og krænkelser kommer det ofte frem, at der har været alkohol involveret. Det har givet arbejdspladser anledning til at se på, om man ved at skrue ned for alkohol kunne skåne medarbejdere for ubehagelige oplevelser.

Men selv om der bliver længere mellem de virksomheder, der serverer stærk spiritus, kan det stadig være svært at deltage, hvis man slet ikke drikker alkohol.

Hver tredje af de adspurgte ledere svarer, at der serveres alkoholfrie alternativer. Den andel ser Alkohol og Samfund gerne højere.

- Man kunne drømme om, at det var sådan alle steder. Hvis der er et alternativ, føler man sig ikke på samme måde udenfor, siger Ida Fabricius Bruun.

Men hensynet til dem, der ikke drikker, er først endelig nået, når det slet ikke bemærkes, hvad den enkelte hælder i glasset, mener Alkohol og Samfund.

Firmajulefrokosten. Foto: WER/Free

- Alkoholfrie alternativer gør, at du kan sidde med noget, der ligner øl eller vin uden at blive spurgt, hvorfor du ikke drikker. Men målet må være fællesskaber, hvor det er ligegyldigt, hvad du drikker.

Ifølge den nye undersøgelse oplever hver fjerde leder, at medarbejderne drikker mindre til julefrokosten end for fem år siden.

Omvendt svarer 2,3 procent, at de oplever, der drikkes mere.

Sammenlignet med befolkningen i Sverige, Norge og Finland har den danske befolkning stadig et mere liberalt syn på at drikke sig beruset i kollegers påsyn.

I en nordisk holdningsundersøgelse fra 2022 svarede 47 procent af de danske respondenter, at det er i orden, at man en gang imellem bliver beruset til en firmafest.

Til sammenligning mente 42 procent af finnerne, 39 procent af nordmændene og 27 procent af svenskerne det samme.

/ritzau/

Julefrokost på ni ud af ti arbejdspladser

1162 ledere organiseret i Lederne har deltaget i en undersøgelse om julefrokoster.

* 87,9 procent svarer, at der holdes julefrokost på arbejdspladsen.

* 67,6 procent deltager selv.

* 8 procent deltager ikke, fordi de ikke har lyst.

Sådan svarer lederne på spørgsmål om alkohol.

* 29,5 procent svarer, at der er vin og øl, men ingen stærk spiritus.

* 32,2 svarer, at der er alkoholfrie alternativer.

* 1,4 procent serverer slet ikke alkohol.

* 42,9 procent svarer, at de lader det være op til den enkelte, hvad der skal drikkes.

Kilde: Lederne.

/ritzau/

Komediefilm banede vej for julefrokosten

* De første julefrokoster opstod i tiden efter Anden Verdenskrig, hvor det på enkelte virksomheder blev en tradition, at medarbejderne efter arbejde den 24. december blev inviteret på et glas portvin hos chefen.

* I 1965 var det stadig ualmindeligt, at der på arbejdspladser var julefrokost, hvor ledere og medarbejdere spiste og festede sammen.

* I 1976 var der premiere på komediefilmen "Julefrokosten" med Lisbet Dahl og Jesper Langberg i hovedrollerne.

* Filmen fik betydning for udbredelsen af firmajulefrokoster.

* En undersøgelse fra organisationen Lederne viser, at knap 90 procent af virksomheder i år holder julefrokost.

Kilder: Dansk Folkemindesamling, Lederne og Ritzau.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu