Omkring en meter høj og det halve i omfang.Så meget fylder den styrestander, som står i kælderen under Søfartsstyrelsens kontorer i København.
For snart 10 år siden stod samme styrestander på kommandobroen af tankskibet ”Baltic Carrier”, da det kort efter midnat 29. marts 2001 var på vej ind i Kadetrenden for sydgående - og i et fatalt øjeblik mistede styringen.
- Rorgængeren forklarede efterfølgende, at han før kollisionen måtte dreje svagt mod bagbord for at korrigere for vinden fra sydøst og dermed holde skibet på den beordrede kurs.
Det fortæller synschef Lars Gerhard Nielsen, Søfartsstyrelsen, der for 10 år siden var med i opklaringsenheden, der kulegravede kollisionen mellem ”Baltic Carrier” og fragtskibet ”Tern” i Østersøen.
Af havarirapporten fremgår det, at rorgængeren på ”Baltic Carrier” cirka tre minutter før kollisionen sagde til den vagthavende styrmand på broen, at han ikke kunne styre skibet, der fortsatte med at svinge mod bagbord. Styrestanderen lystrede ikke hans forsøg på at rette skibet op.
- Der er cirka et minut, hvor skibet svingede mod bagbord og dermed faretruende tæt ind foran fragtskibet ”Tern” på modgående kurs, men da rorgængeren skiftede til et andet styresystem, så lystrer roret igen, forklarer Lars Gerhard Nielsen.
På det tidspunkt var afstanden mellem skibene omkring 0,75 sømil, og kaptajnen opgav at dreje tilbage på den oprindelige kurs, men fortsatte svinget mod bagbord i håb om slippe foran stævnen på ”Tern”, der kom tættere og tættere på.
Forsøget mislykkedes. ”Baltic Carrier” nåede ikke forbi ”Tern” - og klokken 00.15 ramte ”Tern” ind i skibssiden på ”Baltic Carrier”. Kollisionen var en realitet.
- I løbet af natten fik vi besked om kollisionen på vores vagttelefon, og tidligt om morgenen gjorde vi klar til at køre til Stubbekøbing for at sejle ud til ”Baltic Carrier”. På det tidspunkt vidste vi godt, at kollisionen havde udløst en stor olieforurening i farvandet, fortæller Lars Gerhard Nielsen, der på tankskibet havde mulighed for ved selvsyn at studere skaderne.
- Det var et stort hul, den havde fået i skibssiden, men heldigvis havde ”Tern” ikke ramt ind i to af skibets tanke - så havde olieforureningen formentlig været noget større.
Senere på ”Baltic Carrier” begyndte Lars Gerhard Nielsen at afhøre alle relevante personer i besætningen for at klarlægge begivenhederne op til kollisionen.
- ”Baltic Carrier” var et forholdsvis nyt skib. Og et ordentligt og pænt skib, hvilket man kunne fornemme, da vi kom ombord. Og besætningen ville gerne fortælle om det skete og være med til at kaste lys over sagen. Det stod ret hurtigt klart, at vi skulle fokusere på styrestanderen, som blev afmonteret og transporteret til København for nærmere undersøgelser. Og efterfølgende foretog vi forskellige målinger i området for at klarlægge, om søkabler eller andet kunne have påvirket elektronikken. Senere, da ”Baltic Carrier” var på værft i Polen, foretog vi også målinger af strålingen fra de øvrige elektriske installationer, men uden at kunne påvise en påvirkning af styrestanderen. Så præcis hvorfor styringen forsvandt, er aldrig fuldt ud opklaret, men vurderes at være en periodisk teknisk fejl, siger Lars Gerhard Nielsen.
Han har både før og efter kollisionen i Østersøen været med til at undersøge mange ulykker og uheld til søs.
