Uenighed om grøn grundlov mellem erhvervsledere og politikere

Ikke siden 1953 er den danske grundlov blevet ændret. Trods flere årtier med store samfundsforandringer er den forblevet uberørt.

Men det vil en række af større og mindre virksomheder samt flere organisationer lave om på.

I 2019 præsenterede en koalition bestående af blandt andet energigiganten Ørsted, Boston Consulting Group og Dansk Naturfredningsforening et forslag om at omskrive grundloven til fordel for den grønne omstilling.

Trods et klimafokuseret folketingsvalg samme år er der tre år senere fortsat uenighed om, hvorvidt det skal realiseres. Særligt hos De Konservative er modstanden stor.

- Når det kommer til grundloven, vil jeg frygte, hvad vi vil åbne op for. Jeg frygter alle mulige rettigheder på alle mulige områder, sagde partiets formand Søren Pape Poulsen ved et arrangement i Industriens Hus tirsdag.

Partiformanden anser en grundlovsændring som unødvendig, da der ifølge ham allerede er masser af muligheder for at gøre mere for klimaet.

- Det kan da ikke passe, at vi ikke kan lave en grøn omstilling og håndtere klimakrisen uden at skulle lave om på grundloven, tilføjer han.

Kristian Jensen, der i dag er administrerende direktør for erhvervsorganisationen Green Power Denmark, ser anderledes på det.

Den tidligere næstformand i Venstre er åben for en grundlovsændring, men er i tvivl om, hvorvidt det reelt vil rykke noget eller blot få få symbolsk betydning på samme måde, som han anser det i Brasilien og Saudi-Arabien.

Det er Mads Nipper, topdirektør hos Ørsted, dog ikke bekymret for.

- Jeg er ikke sikker på, hvor meget og hvor hurtigt det vil virke. Men jeg er 100 procent sikker på, at hvis vi laver en forfatningsændring eller en grundlovsændring, så vil den have en betydning, og i Danmark vil den være positiv, siger Ørsteds topdirektør til Ritzau.

Står det til Mads Nipper, er en grøn grundlov afgørende for, at Danmark kan sikre sig en langsigtet grøn omstilling.

- En grøn grundlovsændring vil sikre en ekstra garanti for, at der bliver ved med at være fokus på klima og miljø, som er menneskehedens største udfordring, siger han.

Ørsted-lederen ser nemlig ikke klimaloven som en stor nok garanti, eftersom ethvert siddende folketing kan omstøde en klimalov.

Her peger han blandt andet på USA som et eksempel på, hvordan en regering kan lave en u-vending på den grønne omstilling.

I 2017 valgte Donald Trump, den daværende amerikanske præsident, at trække USA ud af Parisaftalen, der blev indgået af 196 medlemslande i FN's klimakonvention to år forinden.

USA blev igen en del af aftalen, da Joe Biden i januar 2020 tiltrådte som amerikansk præsident.

- Jeg siger ikke, at vi vil få amerikanske tilstande. Jeg siger blot, at der er enighed om, at det er menneskehedens største udfordring, siger Mads Nipper.

For at en grundlovsændring skal blive til virkelighed, skal forslaget igennem tre instanser.

- Først skal det siddende folketing blive enige om en formulering, som man kalder et lovforslag til en grundlovsændring. Derefter udskriver man så et folketingsvalg, forklarer Sune Klinge, adjunkt i forfatningsret ved Københavns Universitet.

De stemmeberettigede borgere skal både sætte det vanlige kryds, som man gør cirka hver fjerde år, og samtidig stemme om den grundlovsændring, som er blevet fremsat, skal være gældende ret.

Her er der et særligt krav om, at 40 procent af de stemmeberettigede skal stemme for.

Til sidst skal det nyvalgte folketing tage stilling til, om det, som borgerne har stemt for, skal vedtages.

/ritzau/

Kristian Jensen: Det må ikke tage årevis at rejse en vindmøllepark