Venlig vagthund gav Støjberg fodlænke på

Jørgen Steen Sørensen har nået det højeste trin i karrieretrappen og går på job iført vinrød kappe, men han bedyrer selv, at han blot er en pind i stakittet.

Højesteretsdommeren vil gerne være i centrum af, hvor tingene sker, hvilket han har været de sidste årtier, men han vil helst ikke selv være i centrum.

Det kommer han dog anden påskedag, mandag den 21. april, hvor han fylder 60 år.

Topjuristen har sat sit aftryk på danmarkshistorien og beskrives som en vellidt og overordentlig venlig mand, men som tidligere ombudsmand har han indimellem været nødt til at gå til stålet over for myndighederne.

Han lader juraen tale, og han mener ikke, at der er nogen modsætning mellem at være venlig og at bruge sin magt.

- Jo mere magt og indflydelse, man har, jo mere omhyggelig og varsom skal man være med at omgås sine beføjelser. Men man må selvfølgelig aldrig være bange for at bruge sin magt, og det har jeg heller aldrig været, siger han.

Hans mor var forskningsbibliotekar, og hans far var professor i sprogvidenskab, som gav ham et lidenskabeligt forhold til arbejderklubben Liverpool.

De litterære gener gik igen, for den driftige topjurist har ikke valgt den lige vej gennem karrieren. Han er glad for sprog og gengiver gerne citater, hvorfor han startede med at læse græsk og latin.

Men han blev skuffet over uddannelsen og startede på jura, da hans daværende kæreste skiftede studie.

Han blev fuldmægtig i Justitsministeriet og blev senere anklager i Københavns Politi og nåede syv år som rigsadvokat, hvor han blandt andet gik i rette med politikernes ønsker om mere straf og pisk, hvilket der kun er kommet mere af siden.

Som embedsmand i Justitsministeriet var han central i forhold til udformningen af offentlighedsloven og den omstridte ministerbetjeningsregel.

Som ny ombudsmand skulle han omvendt værne om journalister og borgeres adgang til at se myndighederne efter i kortene.

- Man spiller forskellige roller i forskellige stillinger, og det har aldrig forekommet mig problematisk. Som ombudsmand skiftede min opgave helt, og da var opgaverne at sikre, at de rettigheder, der lå i offentlighedsloven, blev respekteret, siger han.

Han tog som ombudsmand over efter verdens længst siddende i form af Hans Gammeltoft-Hansen, og hans ambition var at være stor på de store og principielle sager i stedet for at involvere sig i alle.

Han kritiserede skarpt myndighederne i sagen, hvor Henrik Sass ikke kunne sikkerhedsgodkendes, og han langede ud efter DR, da studievært Adam Holm fik en advarsel af DR's ledelse for at skrive en religionskritisk kronik.

Men den store sag var den om Inger Støjberg, der som udlændingeminister ulovligt adskilte asylpar, hvor den ene var mindreårig, hvilket hun i en historisk sag blev dømt for i Rigsretten, hvor det endte med en fodlænke.

- Sagen om de adskilte asylpar var den store sag, fordi den var så betændt på mange måder. Den sag var nok aldrig nogensinde blevet til noget, hvis ikke ombudsmanden var gået ind i den, siger Jørgen Steen Sørensen, som også fremhæver mediernes betydning.

/ritzau/