Vigtigt møde nærmer sig for boligejere: - Kan være afgørende for renten

Den høje inflation og deraf følgende forhøjede renter er blandt andet medvirkende til, at huspriserne er faldet. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix

Torsdag ventes Den Europæiske Centralbank at hæve renten i et forsøg på at dæmpe inflationen. Det kan påvirke de op mod 200.000 boligejere, som snart får ny rente på realkreditlånet.

Offentliggjort Sidst opdateret

Renter: Torsdag træffes en vigtig beslutning, som kan få betydning for de op mod 200.000 boligejere, der om få uger får ny rente på realkreditlånet.

Her holder Den Europæiske Centralbank (ECB) rentemøde, og udfaldet af det kan potentielt være dårligt nyt for mange danske boligejere.

Ender det med 0,75 procentpoint, er det højere, end markedet indpriser, og det kan give et yderligere løft til realkreditrenten.

Jeppe Juul Borre, cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank

Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt ECB beslutter at hæve renten. Spændingen går kun på, hvor meget den hæves, vurderer flere økonomer.

- Det her rentemøde kan godt være ret afgørende for, hvilken rente mange boligejere får fra årsskiftet af, siger Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

- Et er, hvor meget renten hæves med, men også signalerne for, hvad 2023 kan byde på, har påvirket og vil påvirke boligejernes rente, lyder det.

Samme melding kommer fra Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea.

- Der har været stor diskussion om, hvor meget det bliver med, men vi hælder til et renteløft på 0,75 procentpoint. Det har man gjort over de seneste to møder, siger han.

Franske Christine Lagarde overtog i 2019 formandsposten i Den Europæiske Centralbank, da renterne var ultralave. Siden har hun flere gange måttet hæve renterne. Arkivfoto: Wolfgang Rattay/Reuters

Kan påvirke hundredtusindevis

Det er 27. december, at mange danskere med variabelt forrentede realkreditlån får fastsat renten for det næste halve år.

Der er ikke officielle tal for, hvor mange der er tale om. Men Arbejdernes Landsbank anslår, at der er op imod 200.000 danske boligejere. Det er altså en relativt stor andel af de omkring 1,2 millioner danskere, som ifølge bankens beregninger har realkreditlån rundt omkring i landet.

Renten på realkreditlån, som kan finansiere op til 80 procent af et boligkøb, er allerede steget markant over året.

Hvorfor stiger renten?

  • En højere rente er en måde, som man forsøger at bekæmpe den tårnhøje inflation på.
  • Hæver man renten, bliver det dyrere at låne penge og mere attraktivt at spare op.
  • Inflationen skyldes, at folk vil købe mere, end der produceres. En højere rente skal dæmpe efterspørgslen.
  • I mange år var det omvendt, og centralbankerne sænkede renten for at øge efterspørgslen.
  • Det svære er at bremse på det rigtige tidspunkt med den rigtige hastighed.
  • Bremser man for blødt, udebliver effekten. Bremser man for hårdt, kan det give virksomhedslukninger og arbejdsløshed.
Kilde: Kilde: Las Olsen, cheføkonom hos Danske Bank, Ritzau

Ved den seneste auktion med rentetilpasningslån gik renten over tre procent. Det er ifølge Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank ikke set i et årti. Han forklarer, at renten på danskernes realkreditlån er direkte bestemt af kapitalmarkederne, hvor pengene bliver hentet.

- Allerede ved en forventning om højere eller lavere rente vil obligationerne blive handlet til de priser, som passer til renten, siger han.

Så er vi tilbage ved spørgsmålet om, hvor meget renten torsdag hæves med. I markedet hældes der til et løft på 0,5 procentpoint.

- Ender det med 0,75 procentpoint, er det højere, end markedet indpriser, og det kan give et yderligere løft til realkreditrenten, siger Jeppe Juul Borre.

Når ECB hæver renten, skal det - ud over at det smitter af på realkreditrenten - gøre det dyrere at låne penge. Det skal gøre det mere attraktivt at spare op, hvilket så dæmper forbruget og - forhåbentlig - også inflationen, som er tårnhøj.

Underliggende pres på økonomien

Den var i november på 10 procent i landene, der bruger euro, hvilket er markant over målet om, at den skal være omkring 2 procent.

Historien er stort set den samme i Danmark, og ifølge Helge Pedersen fra Nordea ligger der et mere underliggende prispres på økonomien.

- Det, tror vi, kommer til at være sværere at få bugt med. Vi tror, at inflationen fremadrettet kommer til at ligge højere, end vi har været vant til i mange år, siger han.

I Danmark har vi fastkurspolitik over for euro, og Nationalbanken følger derfor normalt efter, når ECB ændrer sin rente. Derfor rammer det også i Danmark, når ECB piller ved renten, selv om det ikke er danskernes centralbank.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu