Den 4. august 1999 blev Bøtøskoven skrevet ind i nyere dansk kriminalhistorie.
Den dag for 25 år siden var en 11-årig pige på stranden med sin mor. På et tidspunkt løb hun op i klitterne mellem den ordinære badestrand og fribadestranden - og her blev hun antastet af en mand, som truede hende med noget, der ifølge pigen lignede en pistol.
Han trak hende flere hundrede meter ind i skoven, hvor han voldtog hende og forsøgte at kvæle hende. Pigen besvimede, og gerningsmanden forsvandt.
På vej igennem skoven blev manden og pigen set af en tysk turist, som kom cyklende, men han antog dem for at være en far med en genstridig datter.
Pigen overlevede overfaldet og løb derefter ned til stranden og vaskede sig, inden hun kontaktede sin mor, der slog alarm til politiet.
Sagen udløste efterfølgende den helt store efterforskning, hvor Rejseholdet assisterede det lokale politi.
Trods tusindvis af afhøringer på baggrund af mange forskellige slags henvendelser, en dna-profil og to fantomtegninger af gerningsmanden, så skulle der gå 25 år, før politiet via ny dna-teknik kunne anholde en mistænkt i sagen. Den sigtede nægter sig skyldig og sidder stadig varetægtsfængslet.
I Nykøbing dukkede der i slutningen af december flyvesedler op med navn og bopæl på den sigtede og varetægtsfængslede i Bøtø-sagen. Også på nettet har manden fra Falsters oplysninger floreret.
Ved grundlovsforhøret nedlagde retten ellers navneforbud, hvilket betyder, at det er ulovligt at dele oplysninger, som kan identificere den sigtede.
Men det har flere angiveligt set stort på.
Den pensionerede efterforsker i Bøtø-sagen, Bent Jørgensen, har tidligere gjort sin mening om flyvesedlerne krystalklar. Det er ”dybt kritisk”, understregede han i TV 2-programmet Skyggesiden.
- Ude i hampen
Annonce
Nu er der kommet hul på en af sagerne. For selvom sagen om flyvesedlerne for nu er henlagt, har politiet sigtet en midaldrende mand fra lokalområdet for at have delt oplysningerne på sociale medier.
Bent Jørgensens forargelse er stadig stor, da Folketidende forholder ham udviklingen.
- Det er jo fuldstændig ude i hampen, at man tillader sig at offentliggøre navnet på en person, som er sigtet, men som ikke er dømt.
- Du ved jo ikke, om det er ham, der har gjort det. Det er det, vi har domstole til at afgøre, siger Bent Jørgensen.
Artiklen fortsætter efter billedet ...
Bent Jørgensen var leder af efterforskningen i de første år af Bøtø-sagen. Arkivfoto: Jakob Poulsen.
Det vigtige princip
Princippet om hellere at lade en skyldig gå fri end at sende en uskyldig i fængsel er for Bent Jørgensen afgørende, og noget, han altid har forsvaret, forklarer den tidligere efterforsker.
Derfor bliver han også harm over, at folk kan finde på at dele oplysningerne.
- Jeg synes simpelthen, det er en skandale, at vi har et samfund, der i den grad har tilsidesat navneforbuddet. Det er jeg sgu forarget over.
Den verserende sag
Annonce
Vicepolitiinspektør Casper Andersen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi vil ikke komme ind på, hvordan den midaldrende mand fra lokalområdet forholder sig til sigtelsen, da "sagen er verserende".
Brud på navneforbud har også været et problem i andre meget omtalte sager. Senest Korsør-sagen, hvor Philip Patrick Westh blev dømt til fængsel på livstid.
Mens han stadig var sigtet, modtog politiet over 100 anmeldelser, og en 64-årig mand og en kvinde blev begge dømt for at bryde forbuddet.
