Den 4. august 1999 blev Bøtøskoven skrevet ind i nyere dansk kriminalhistorie.
Den dag for 25 år siden var en 11-årig pige på stranden med sin mor. På et tidspunkt løb hun op i klitterne mellem den ordinære badestrand og fribadestranden - og her blev hun antastet af en mand, som truede hende med noget, der ifølge pigen lignede en pistol.
Han trak hende flere hundrede meter ind i skoven, hvor han voldtog hende og forsøgte at kvæle hende. Pigen besvimede, og gerningsmanden forsvandt.
På vej igennem skoven blev manden og pigen set af en tysk turist, som kom cyklende, men han antog dem for at være en far med en genstridig datter.
Pigen overlevede overfaldet og løb derefter ned til stranden og vaskede sig, inden hun kontaktede sin mor, der slog alarm til politiet.
Sagen udløste efterfølgende den helt store efterforskning, hvor Rejseholdet assisterede det lokale politi.
Trods tusindvis af afhøringer på baggrund af mange forskellige slags henvendelser, en dna-profil og to fantomtegninger af gerningsmanden, så skulle der gå 25 år, før politiet via ny dna-teknik kunne anholde en mistænkt i sagen. Den sigtede nægter sig skyldig og sidder stadig varetægtsfængslet.
Skulle kriminalpolitiet have reageret hurtigere? Blev der sat nok betjente ind fra starten? Skulle gerningsstedet have været spærret af tidligere?
Spørgsmålene om politiets efterforskning af Bøtø-sagen i de hektiske måneder i sensommeren og efteråret 1999 melder sig atter engang i kølvandet af det seneste gennembrud i den meget omtalte og 25 år gamle kriminalsag, hvor en 56-årig mand nu sidder varetægtsfængslet sigtet for voldtægt og drabsforsøg på en dengang 11-årig pige.
Og den daværende leder af efterforskningen, tidligere kriminalchef Bent Jørgensen, håber på et tidspunkt at få besvaret de spørgsmål.
Mener du, at I skulle have reageret hurtigere på selve dagen, hvor I får anmeldelsen om det, der sker ude på Bøtø?
Annonce
- Det er et rigtig godt spørgsmål. Og derfor har jeg bedt de politifolk, der har med sagen at gøre i øjeblikket, om at få en tilbagemelding på, om der var noget, vi kunne have gjort anderledes i starten, siger Bent Jørgensen og fortsætter:
- På det tidspunkt, hvor sagen opstod, var der meget debat om dna. Og jeg havde nok meget inde i mit hoved, at det, der var vigtigst, var at undersøge offeret for en dna-profil på gerningsmanden. Og det er jo det, der bærer sagen i øjeblikket i hvert fald. Så derfor var vi glade for, at vi fokuserede på det.
Det nærliggende spørgsmål
Et af de mest nærliggende spørgsmål - dengang som nu - går på, om kriminalbetjente ikke langt hurtigere skulle have været kastet ind i efterforskningen. På selve dagen for anmeldelsen, 4. august 1999, blev det i første omgang overladt til ordensbetjente at håndtere sagen.
- Jeg kan godt forstå spørgsmålet, for jeg vil da heller ikke udelukke, at man i dag ville have spærret det meste af Marielyst af. Men hvis man prøver en sommerdag at gå ud i det område, hvor det her sker, og ser, hvor mange mennesker, der rent faktisk opholder sig på stranden, så kunne jeg egentlig godt tænke mig at få en tilbagemelding om, hvad årsagen skulle være. For jeg har nok altid tænkt en lille smule på, at vi skal bruge de ressourcer, vi har, så fornuftigt som overhovedet muligt.
Artiklen fortsætter under billedet ...
På et tidspunkt var Bent Jørgensen sikker på, at politifolk var på vej ud for at hente gerningsmanden. Foto: Rikke Folm BergRikke Folm Berg
- Man skal være opmærksom på, at vi har et dygtigt ordenspoliti, som er vant til at klare de uopsættelige efterforskningsskridt. Og det har de også gjort i denne her sag, så jeg synes faktisk, at der blev gjort, hvad der kunne gøres.
- Jeg kan ikke umiddelbart i dag se, at man kunne have gjort noget anderledes, fordi vi var så heldige og gode at finde dna-profilen, og det er det, der bærer sagen i øjeblikket.
Den private komsammen
Men det vidste du jo ikke på selve dagen, hvor anmeldelsen kommer - at der ville være en brugbar dna-profil?
Annonce
- Nej, det vidste jeg ikke, men jeg har fået mange gode idéer gennem tiden om, hvad vi burde have gjort og kunne have gjort. Derfor er jeg ret spændt på at høre, om vi gjorde det rigtige, og om vi har gjort noget forkert. For man kan jo lære af alle sager, og jeg har endnu ikke været ude for en sag af en vis karat, uden man efterfølgende har kunnet sige, at vi kunne måske også have gjort det og det og det. Så havde vi måske kunnet springe et led eller to. Men det lærer man af.
Artiklen fortsætter efter billedet ...
Der er flere spørgsmål om efterforskningen af Bøtø-sagen, som den tidligere kriminalchef Bent Jørgensen gerne vil have svar på. Foto: Rikke Folm BergRikke Folm Berg
På præcis samme dag havde I den årlige komsammen i Kriminalpolitiet hjemme hos dig privat, og det var også fremme dengang og florerer måske stadig rundt omkring, om det havde en betydning for, at I ikke rykkede ud med kriminalfolk?
- Absolut ikke. Da jeg fik henvendelsen, var den komsammen afsluttet. Det var jo bare sådan en ganske almindelig arbejdsfrokost, det var ikke noget vildt. Og jeg er ret overbevist om, at hvis jeg havde ringet til politifolk på det tidspunkt, så var de også mødt. Der har jeg jo været privilegeret, for når vi har haft de lidt større sager, så var der nogen, som ringede til mig, når de hørte om det i pressen eller andre steder, og sagde, at hvis du har brug for mig, så ringer du bare.
I mange af de artikler, vi skrev den gang, sendte du det signal, at ”jeg er sikker på, at vi snart har gerningsmanden”. Har du nogle gange efterfølgende fortrudt, at du meldte så meget ud?
- I det ene konkrete tilfælde var jeg ret sikker på, at der var to politifolk, der var ude at hente gerningsmanden. Det fik jeg at vide lige før en tv-udsendelse, hvor jeg skulle sige et eller andet. Og der kom jeg så til at sige, at jeg tror faktisk, vi næsten er på vej ud at hente gerningsmanden. Det skulle jeg sgu nok ikke have gjort, men det fik jeg gjort.
- Det havde jo også noget at gøre med, at man skulle bevare motivationen hos de politifolk, som havde med sagen at gøre med. Og man skulle jo også sikre sig, at borgerne stadigvæk var interesseret i at komme med henvendelser, og vi fik rent faktisk rigtig mange henvendelser. Om man skulle også have gjort det ene eller det andet, det ved jeg ikke, men nu valgte jeg at gøre det på den måde.
- Og jeg må indrømme, at da vi fik den dna-profil, så var jeg faktisk ret overbevist om, at det ikke kan tage lang tid, før vi har gerningsmanden. Nu kan man altid diskutere, 25 år er mange år. Men jeg håber, at det fører til et eller andet resultat. Og jeg ser hen til, at sagen får sin afslutning - og jeg siger igen, at den person, der er sigtet, er ikke dømt endnu.
Artiklen fortsætter efter videoen, hvor Bent Jørgensen gennemgår, hvad der skete på gerningsdagen ...
Annonce
Undersøgelse af efterforskningen
Folketidende har forespurgt Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, om politikredsen planlægger at undersøge efterforskningen af Bøtø-sagen.
I et skriftligt svar afviser politikredsen en sådan undersøgelse.
"Formålet skulle i givet fald være, at der var læring at hente til fremtidige, lignende indsatser. Imidlertid er rammebetingelserne for politiets arbejde ændret betydeligt gennem årene, hvor for eksempel anvendelse af teledata og videoovervågning i dag spiller en meget central rolle. En undersøgelse vil kræve relativt mange ressourcer, og det forventes ikke, at udbyttet vil stå mål med indsatsen", oplyser politikredsen.
