12-årige Midas mister sine skolekammerater: - Min tryghed bliver revet væk

Midas Liam Kostic Aastrøm er bekymret for sin fremtid som følge af lukningen af Horslunde Realskole. Her er han sammen med sin mor, Sheena Aastrøm. Privatfoto

Midas Liam Kostic Aastrøm er et af mange børn, der snart må vinke farvel til Horslunde Realskole. Et snarligt farvel, der på ingen måder er rart for den 12-årige dreng, der er bekymret for sin fremtid.

Offentliggjort Sidst opdateret

- Jeg er en dreng på 12 år, og jeg må indrømme, at det er lidt svært for mig lige nu. Min skole lukker, og det gør mig virkelig usikker på min fremtid.

Sådan indleder Midas Liam Kostic Aastrøm et brev til Folketidende. I dag går han på Horslunde Realskole, der stod til at lukke 31. januar, men nu i stedet lukker ved udgangen af februar.

Det betyder, at omtrent 145 elever ser ind i en fremtid på skoler væk fra byen, fordi landsbyens folkeskole, Horslunde Landsbyordning, også snart lukker og efterlader byen skoleløs. Og det har sat mange tanker i gang hos børnene.

- Jeg har altid følt mig tryg her, omgivet af mine klassekammerater og de velkendte omgivelser. Nu står jeg pludselig over for at skulle starte et nyt kapitel et helt nyt sted, skriver Midas.

- Det er som om, trygheden bliver revet væk under mig, og jeg står tilbage med en usikkerhed, jeg aldrig har oplevet før, skriver den 12-årige skoleelev.

- Vi skal huske børnene

Udover Midas går tre søskende også på realskolen, mens en fjerde skulle være startet der i førskole til foråret. Skolelukningen er i dén grad noget, der påvirker hele familien, fortæller Midas' mor Sheena Aastrøm.

- Vi er selvfølgelig rigtig ulykkelige og berørte. Børnene kender ikke andet – vi har altid boet her. For børnene er det jo deres liv det her. Vi er rigtig kede af, at vi bor i en lille fantastisk by, som mister begge sine skoler på så kort tid, siger Sheena Aastrøm.

Hun oplevede, at Midas havde en masse spørgsmål og bekymringer, da først nyheden om skolelukningen kom ud.

Derfor satte hun sig og hjalp sin søn med at udforme et brev, for det er vigtigt for hende, at børnene også har en stemme.

- Jeg tror, vi glemmer lidt at lytte til børnene. Det er jo dem, det hele handler om. Vi skal huske børnene i alt det her, siger hun.

Hjemmeundervisning

Til marts skal familien flytte ind i et hus, der ligger tæt på skolen, for at børnene havde mulighed for at gå i skole. Det er i første omgang blot et lejet hus med henblik på muligt køb i fremtiden.

- Men nu overvejer vi rigtig kraftigt, om vi så skal købe, for hvad sker der med byen? Andre byer rundt omkring er blevet spøgelsesbyer efter skolelukninger, siger Sheena Aastrøm.

Hun forklarer, at hun ikke ser et kommunalt skoletilbud som en mulighed for familien.

- Jeg har ringet rundt til alle privatskoler på Lolland, og det er ikke muligt at få plads nogen steder til alle mine fem børn, fortæller hun.

Så nu er der kun en mulighed tilbage: hjemmeundervisning.

- Vi fik lov til at smage på det under corona-lockdown, og det var en af de hårdeste perioder i vores liv. Men vi er en kreativ familie, der plejer at klare problemerne, siger hun.

Hun har kontorarbejde på sygehuset, der gør det muligt for hende at lægge sit arbejde således, at hun har mulighed for at hjemmeundervise.

- Men selvfølgelig burde de komme ud og gå på en skole og have noget socialt – men jeg ved ikke, hvad vi skal gøre, lyder det.

Håber på friskole

Sheena Aastrøm deltager torsdag i et borgermøde i Horslunde, hvor muligheden for at starte en friskole op er på tapetet.

- Hvis det kan lade sig gøre, er det fantastisk. Hvis det kan lade sig gøre at skaffe de her midler, så er det da helt sikkert, at de har alle mine fem børn på elevlisten.

- Vi kæmper for at holde sammen, fortæller Sheena Aastrøm.

Hele Midas' brev

Hej redaktionen,

Jeg er en dreng på 12 år, og jeg må indrømme, at det er lidt svært for mig lige nu. Min skole lukker, og det gør mig virkelig usikker på min fremtid. Jeg har altid følt mig tryg her, omgivet af mine klassekammerater og de velkendte omgivelser. Nu står jeg pludselig over for at skulle starte et nyt kapitel et helt nyt sted.

Tanken om at forlade min egen by gør mig nervøs. Jeg mener, hvis jeg ikke kan føle mig tryg her, hvordan skulle jeg så kunne føle mig tryg i en helt anden by på en ny skole? Det er som om, trygheden bliver revet væk under mig, og jeg står tilbage med en usikkerhed, jeg aldrig har oplevet før.

Jeg håber, at de voksne omkring os kan huske, at det også er en udfordrende tid for os børn. Støtte og forståelse er afgørende, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det selvfølgelig ville være bedst for os børn, hvis skolen kunne blive reddet. Det ville hjælpe os med at bevare den tryghed, vi kender, og undgå de usikkerheder, der følger med at skulle starte et helt nyt sted.

Tak for at lytte.

Venlig hilsen,

Midas Liam Kostic Aastrøm