- Alarmerende at så mange fravælger os

HORSLUNDE 44,4 procent. Så høj er privatskolefrekvensen i Horslunde Landsbyordnings skoledistrikt i skoleåret 2020/21.

- Det tal står og blinker nu. Det er alarmerende, at så mange fravælger os, siger skoleleder på Horslunde Landsbyordning Vikki Jensen.

- Vi skal have privatskolefrekvensen ned. Det er noget, vi skeler til i alt, hvad vi gør, fastslår hun.

Som nævnt i Folketidende i går er hendes umiddelbare bud på, hvorfor Horslunde Landsbyordning kæmper med den højeste privatskolefrekvens blandt de fire landsbyordninger, at Horslunde Landsbyordning har en privatskole, Horslunde Realskole, som nabo.

- Den trækker mange af vores elever, siger hun.

I år begyndte for eksempel blot 8 ud af 16 mulige børn fra børnehaven i 0. klasse på Horslunde Landsbyordning, mens privatskolen Horslunde Realskole opnåede et elevtal på 18.

- Vi er oppe imod nogle traditioner, hvor bedstefar har gået på privatskolen, og mor har gået der, og så skal barnet selvfølgelig også.

Men den holder os også oppe på mærkerne, gør hun opmærksom på.

En anden skole nu

Derudover er der fortællingen om, hvad Horslunde Landsbyordning, tidligere Ravnsborgsafdelingen i Nordvestskolen, er for en skole, påpeger hun.

- Jeg kan høre, at der har været en gammel fortælling om, at vi nærmest var en specialskole, men det er vi ikke.

- Horslunde Landsbyordning er en almindelig folkeskole, som rummer alle børn, og vi er en anden skole nu, fastslår hun.

Det gør hun meget ud af at fortælle til det åbent hus, som netop her i september-oktober finder sted på samtlige folkeskoler i Lolland Kommune i forbindelse med indskrivning til 0. klasse 2021/22.

- Jeg opfordrer desuden forældre til kommende skolebørn til at komme og besøge os og opleve, at her er ro på gangene og i undervisningen.

Den gamle fortælling om Ravnsborgafdelingen som nærmest en specialskole kalder desuden på ekstra opmærksomhed, når for eksempel Specialskolens Udeskoletilbud rykker ind på matriklen, og Autismetilbuddet står for at gøre det samme.

- Hvis vi ikke er meget opmærksomme på den gamle fortælling, kan den let blive en udfordring. Men vi er to skoler på en matrikel, siger hun.

- Desuden kan autister have fagligt stærke kompetencer i enkelte fag, der gør, at de kan være med til at løfte niveauet, hvis de i enkelte fag deltager i undervisningen i landsbyordningen, betoner hun.

Den største gave

Derudover har folkeskolen muligvis heller ikke været god nok til at give de stærke elever udfordringer, lyder det fra skolelederen.

- Jeg tror i hvert fald, det tit er derfor, at forældre vælger en privatskole til deres barn, fordi de tænker, at der løfter barnet sig mest fagligt. Men jeg har altid tænkt, at folkeskolen er det bedste.

- Vi kan noget, privatskolen ikke kan. Vi er forankret i lokalsamfundet, hvilket giver nærhed, og vi kan vise, at der skal være plads til alle, og at alle har lov til at være en del af et fællesskab. Det mener jeg er den største gave, man som forælder kan give sine børn.

Hun pointerer dog, at når kommunen lukker landsbyskoler, så mister forældre til skolebørn tilknytningen til det lokale. Det kan også være med til at forklare den gennemsnitligt høje privatskolefrekvens på 30,9 procent i Lolland Kommune, mener hun.

- Når det bliver et spørgsmål, om forældre skal til at køre den ene eller den anden vej for at få børnene i skole, er springet nok ikke så stort i forhold til at vælge privatskolen til.

- Jeg ser selv hver morgen elever, som står og venter på bussen mod Nakskov i Halsted. De kunne ligeså godt være elever på Horslunde Landsbyordning, men forældrene orienterer sig mod Nakskov - måske fordi det alligevel også er der, fritidstilbuddene og ungdomsuddannelserne er.

Det tager dog også bare noget tid at få vendt både fortællingen og privatskolefrekvensen, mener skolelederen.

- Vi har kun været en landsbyordning i ét år, det er en transformation, vi er i gang med, understreger Vikki Jensen, der selv tiltrådte stillingen i august 2019 samtidig med opstart af den nye skolestruktur med landsbyordninger.

Og ifølge hende rummer strukturen med landsbyordninger i sig selv en mulighed for at få flere elever ind i folkeskolen.

- Vi kan noget nu, som vi ikke har kunnet før, hvor vi var en afdeling i en større skole, og hvor skole og børnehave var adskilt.

- Vi har også ressourcer nu, som vi selv kan fordele. Det gør, at vi kan flere ting end for to-tre år siden. Vi har for eksempel fået flere lærere ansat, hvilket gør, at vi har en hel ekstra lærerressource i indskolingen, som laver et løft, også af de dygtige elever.

Det gælder også muligheden for at arbejde med overgangene fra børnehave til førskole til skole, påpeger hun. Her er der sørget for, at det er de samme voksne, der går igen, for at sikre genkendelighed og kontinuitet.

- Jeg er også med til forældremøderne i børnehaven, hvor jeg sammen med institutionsleder Mette Gad fortæller om samarbejdet mellem børnehaven og skolen, og tilbagemeldingen fra pædagogerne er, at forældrene sætter pris på det samarbejde.

Skole og Dagtilbud i Lolland Kommune har dog i en orientering til børne- og skoleudvalget bemærket, at Horslunde Landsbyordning, som den eneste af landsbyordningerne, ikke er fysisk samlet, hvilket bør være et opmærksomhedspunkt, ligesom den generelle stand af børnehaven bør være det. Men det anerkendes også, at der arbejdes på at skabe masser af sammenhæng.

Men faktisk begynder det allerede i dagplejen, hvor forældre begynder at overveje, hvilken skole deres barn skal gå på, gør skolelederen opmærksom på.

- Derfor sørger vi for, at også dagplejen kan klæde forældrene på, og at de kender vores motto, som er: "Samvær med Nærvær".

Vil spørge ind

Endelig er der på Horslunde Landsbyordning en stor interesse for at blive klogere på, hvad det er, der får forældre til at vælge privatskolen.

- Vi har snakket i forældrerådet, som nu er en bestyrelse, om at lave et spørgeskema til forældrene om, hvorfor vi blev valgt fra. Så vi kan vide, hvad vi skal gøre noget ved.

Men derudover er spørgsmålet det enkle:

- Hvordan får vi gjort denne her skole så attraktiv som muligt?

Lige nu lyder svaret blandt andet etablering af nye faglokaler til håndværk/design/billedkunst og et minimakerspace.