Hvem efterlod en bylt med et barnelig ved kirkens mur på Fejø i 1881?
Det er udgangspunktet for en helt ny podcast i serien ”Forbrydelsens Anatomi” på DR, der opruller sagen om barske menneskeskæbner og et justitsmord på øen i Smålandshavet.
Alt det vidste graveren dog intet om, da han for 143 år siden fandt liget af en lille baby svøbt i en bylt af klæder tæt ved kirkemuren.
Snart faldt mistanken på den uge tjenestepige fra fattige kår Ane Kirstine Christiansen, senere kendt som Fejøpigen. Hun nægtede dog pure, at det afdøde barn skulle være hendes - og i første omgang måtte den daværende stedlige birkedommer, svarende til en kriminalbetjent i vor tid, opgive at retsforfølge hende. Beviserne var for få.
Ukendt for de fleste
Annonce
Men dermed døde sagen ikke. En strid mellem familier, lokale aktører og en ny birkedommer holdt liv i sagen. Og da Ane Kirstine Christiansen og hendes mor blev udsat for mere hårdhændede metoder af de lokale myndigheder, endte de til sidst med at tilstå at have slået barnet ihjel og efterladt det ved kirken. Begge endte i kvindetugthus på Christianshavn.
”Forbrydelsens Anatomi”
Sagen om barneliget på Fejø oprulles i serien ”Forbrydelsens Anatomi”, der udkommer i DR Lyd 25. juni. Det er sæson tre af en programserie, som fortæller om gamle mord og det samfund, det retssystem, vi står på skuldrene af.
- Det er en barsk historie. Selv om det selvfølgelig ligger lang tid tilbage, så har er det mærkeligt nok ikke noget, jeg har hørt om før.
Sådan lyder det fra Jørgen Bruun Nielsen, som i 17 år var graver ved netop Fejø Kirke og syvende generation på øen.
Han optræder også i podcast-serien med sin viden om selve kirken og kirkegården, ligesom også landmand Niels Sloth, der har boet på Fejø hele livet, også bidrager.
- Jeg er opvokset og har gået i skole her på øen. Den sag med barneliget har vi aldrig talt om, hverken i skolen eller på anden vis. Jeg kender kun til den fra en bog om øens gamle historie, lyder det fra Niels Sloth.
En, der til gengæld kender sagen om Fejøpigen særdeles godt, er historiker Lars Andersen, Aalborg Universitet, som i en del år har arbejdet med datidens retshistorie.
- Sagen fra Fejø rummer jo i sig selv stort menneskeligt drama, men er også et godt eksempel på, hvordan retsvæsenet fungerede på den tid. Det er jo tydeligt, at den anklagede i en sag som denne stod helt alene. Det var nogle helt andre principper, der gjaldt dengang, end tilfældet er i dag, siger Lars Andersen, der er en af hovkilderne i podcasten.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde