Borgmestre: Christiansborg er bange for deres egen skygge

Foto: Anders Knudsen

Borgmestrene i både Guldborgsund og Lolland kommune undrer sig over den politiske kurs i debatten om løn til politikere.

Offentliggjort Sidst opdateret

Efter at det onsdag kom frem at folketingspolitikerne stod til en lønstigning på 15 procent, og borgmestre 30 procent, hoppede Folketingets partier et efter et fra aftalen i løbet af dagen. En underlig beslutning mener borgmestrene i Lolland og Guldborgsund kommune.

- Det er ekstremt mærkeligt, at man allerede nu skyder det her i sænk bare på grund af en overskrift med nogle procenter i Politiken. Der var vel en grund til at man nedsatte den her kommission i første omgang, siger John Brædder, der er borgmester i Guldborgsund kommune.

Den udmelding er borgmester i Lolland kommune Holger Schou Rasmussen enig i.

- Vi har et Christiansborg, der er bange for deres egen skygge. I omkring de sidste 10 år har vi haft et folketing, der har haft alt for travlt med at følge med strømmen og løbe efter det, der er det mest populære emne for tiden. En del af det at være politiker er også at kunne sige ja og nej til de svære ting, siger Holger Schou Rasmussen.

I 2014 blev det besluttet i folketinget at sætte alle kommunale politikeres vederlag op, undtagen borgmestres, der blev lagt over i den Vederlagskommission, som tallene for lønstigningerne stammer fra.

- Da man satte kommunalpolitikernes løn op i 2014, blev der ikke samme rejst den samme kritik som nu. Men lad os nu vente og se, hvad kommissionen finder ud af. 30 procents lønstigning lyder voldsomt, men de må have kigget på mere end bare lønnen. Der er i forvejen et stort spring i lønnen fra direktør i det offentlige til borgmester, og der er ingen af de job man kommer let til, fortæller John Brædder.

Ifølge Holger Schou Rasmussen bør borgmestrene få en højere løn.

- Vi har i Lolland kommune omkring 20 stillinger, der får en højere løn end jeg gør. Da jeg i sin tid blev borgmester, der gik jeg fra at være institutionsleder og få omkring 690.000 kroner om året til nu at få cirka 740.000, og jeg arbejder væsentligt flere timer og har et meget større ansvar nu. En tilsvarende leder på det private arbejdsmarked tjener væsentligt flere penge, og det er nok de færreste af dem, der vil overveje at gå så meget ned i løn for at blive borgmester. Jeg synes lønnen burde ligge lige under det, som direktionen i kommunen får, fortæller Holger Schou Rasmussen.

- Dermed ikke sagt at jeg er utilfreds med den løn jeg får nu, og det er jo også ligeså meget et privilegie det at få lov til at være borgmester, men lønnen bør være i overensstemmelse med det ansvar og de timer man lægger i det.

Selvom borgmester John Brædder måske står til en lønstigning, er han dog ikke umiddelbart tilhænger af en højere løn.

- Jeg er nu ganske godt tilfreds med den løn jeg har nu, siger han.