Borgmestre til topmøde: - Systemet skal ændres, for ingen forstår, hvordan det fungerer

Borgmestre fra hele landet venter med spænding på en ny reform af udligningen i kommunernes økonomi. Den er vigtigste punkt på dagsordenen, når de mødes i Middelfart torsdag 12. december, og der er generelt set en stor vilje til at få den ændret.

Også af de kommuner, som modtager penge. Det forklarer Simon Hansen (S), borgmester i Guldborgsund Kommune.

Udfordringen er nemlig, at gennemskueligheden er forholdsvis dårlig, og dermed bliver det svært at forklare sine borgere, hvorfor man som kommune ikke modtager mere i udligning. Eller hvorfor man skal af med penge.

Samtidig har flere borgmestre advaret om, at den skæve fordeling af penge truer sammenhængskraften i samfundet.

- Sker der ikke en ændret fordeling af penge, bliver den endnu mere skævvredet og ulige. Og det betyder, at vi kan risikere at komme til at flytte penge fra den almindelige velfærd og ud til den specialiserede del. Altså at borgere, som de er flest, kan blive ramt af det, og det kan skabe en større utilfredshed med kommunerne.

Kan ikke vente på 2028

Det nuværende udligningssystem er fra 2020 men - ifølge Simon Hansen - baseret på gamle tal. Derfor har regeringen varslet, at det kommunale udligningssystem skal have et eftersyn, fordi den nye sundhedsreform vil have konsekvenser for kommunernes økonomi.

I midten af 2025 nedsættes en kommission, der skal holde styr på det arbejde, men først i 2027 vil resultaterne blive fremlagt, og derefter skal en ny reform behandles politisk.

Det kan kommunerne ikke vente på, mener Landdistrikternes Fællesråd, som derfor har taget initiativ til topmødet torsdag 12. december.

I et debatindlæg på mediet Altinget skriver formand Steffen Damsgaard:

- Der er tale om reelle A- og B-hold i den borgernære velfærd. Den slags forskelle burde ikke finde sted i et lille land som Danmark. Derfor er der akut behov for et nyt tilskuds- og udligningssystem.

Basal velfærd er en kamp

Til Ritzau har han siden tilføjet:

- Vi har behov for at se på kriterierne i udligningen. Det skal ikke være millimeterretfærdighed, men der bør være mulighed for nogenlunde samme service i alle kommuner.

Et af de store ønsker er at kigge på befolkningstætheden, som påvirker den kommunale service, forklarer han.

- For jo mere spredt folk bor, desto flere centrale enheder af forskellige servicefunktioner er man nødt til at have. Befolkningstæthed tæller kun én procent i kriterierne i dag.

Simon Hansen oplever, at en del kommuner i dag har svært ved at få finansieringen til at hænge sammen alene til den grundlæggende adfærd. Primært på grund af befolkningens demografi - altså fordelingen af pensionister, folk på overførselsindkomst, børn og skattebetalere. Hvis demografien er ude af balance, bliver det kompliceret, fordi folk skal have mere hjælp. Og det tager udligningen ikke nok hensyn til, mener han.

Lolland Kommune får mest

Faktisk kan systemet heller ikke selv forklare de enkelte afgørelser, og derfor skal der hives eksterne konsulenter ind for at sikre, at det gøres rigtigt.

- Jeg håber, at vi kan få en model, hvor man kan kigge på de faktuelle udfordringer, som kommunerne står med. Og jeg håber på en langt større gennemskuelighed, så vi kan sige til borgerne, hvorfor vi skal have eller aflevere penge, siger Guldborgsunds borgmester.

Kommunen, der får den største gevinst af udligningsreformen, er Lolland Kommune, der i 2023 fik et samlet udlignings- og tilskudsbeløb på 50.251 kroner per borger.

I den anden ende af skalaen ligger Gentofte, som afleverede 40.732 kroner per borger.

I 2023 måtte kun ni ud af landets 98 kommuner aflevere penge. Alle ni kommuner lå i eller omkring hovedstadsområdet.