En BMW, et godt snit, et liv med 300 hundehvalpe: Her er listen med de 15-åriges største drømme

Teatret Masken i Nykøbing kører i denne måned med forestillingen "Der er ingen bjørne på Falster". Foto: Ingrid Riis

I forestillingen "Der er ingen bjørne på Falster" remses 58 drømme op fra de lokale skoleelever, som sidste år gik i 8. klasse. Listen finder du i artiklen her.

Offentliggjort Sidst opdateret

Drømme kan have mange ansigter. De kan handle om alt fra at få en god karakter i skolen, en god uddannelse og et godt liv med sine børn til det helt nære som at få en kæreste med pæne hænder og et job i Normal.

Nogle gange kan det være svært at finde ud af, hvad der er ens forældres drømme, og hvad der er ens egne. Og nogle gange har man måske slet ikke nogen drøm, fordi man bare prøver at overleve hverdagen.

Alt det, som kan være de unges drømme, er samlet til forestillingen "Der er ingen bjørne på Falster", som lige nu kører på Teatret Masken.

Når den spiller for sidste gang 21. marts, har et par tusinde børn set den med deres klassekammerater i skolen.

De unges drømme:

Listen herunder er de drømme, som de adspurgte 8. klasser sidste år gav til Teatret Masken under en work-shop forud for den aktuelle forestilling:

En BMW E36 

2. En venneanmodning fra Rasmus Seebach 

3. En Shetlandspony 

4. Det sorte bælte i karate 

5. At kunne bestille, lige hvad man vil på menukortet 

6. At vi får vikar i næste time 

7. En ren hud uden akne 

8. En pik på 28 centimeter 

9. At vinde bagedysten med en kage med et flot snit 

10. Et godt snit 

11. At jeg kunne se min far igen 

12. En kæreste med pæne hænder 

13. At overtage gården 

14. At mine forældre bliver stolte 

15. Vinde et års forbrug af Redbull! 

16. Få job i Normal 

17. At komme ind på Tandlægehøjskolen 

18. At jeg scorer i sidste minut! 

19. At jeg kvalificerer mig til OL 2032 

20. At jeg skriver kontrakt med United! 

21. At de 30 verdensmål bliver opfyldt, og verden bliver grøn igen 

22. At himlen findes 

23. At komme tættere på Gud 

24. At åbne Orange Scene! 

25. Tusind likes 

26. Femtusind følgere 

27. En million subscribers 

28. At være hende, alle vil være 

29. At fremlægge foran klassen h-helt uden at stamme 

30. At Putin går af 

31. At alle krige slutter 

32. At blive erklæret egnet til militærtjeneste 

33. Prøve at skyde med en M/10 

34. Bo på Malaga med 300 hundehvalpe 

35. At blive den nye Johnny Sins 

36. At kunne se på mig selv som ”smuk” 

37. At kunne slukke for hovedet 

38. At nogen holder surprisefest for mig på min fødselsdag 

39. At jeg fortæller klassen, at jeg flytter til Norge, og alle græder 

40. At min eks bliver fattig 

41. At åbne min egen blomsterbutik 

42. At jeg holder op med at lyve 

43. At jeg aldrig bliver skilt 

44. At se nordlys 

45. At komme op i rummet 

46. At kunne bo på min egen planet 

47. At det ikke er kræft alligevel 

48. At min mor kommer til min konfirmation 

49. En vej ud af labyrinten 

50. At skabe noget der er her, når man selv er væk 

51. At forandre nogens liv 

52. Blive forfremmet til Floor Manager på McDonalds 

53. En videregående uddannelse 

54. At ligge i en hængekøje og ikke skulle noget 

55. Prøve at tungekysse 

56. Finde en creme, der kan fjerne ar efter cutting 

57. At kunne bænke 100 kilo 

58. At vi vinder i Lotto

Kilde: Teatret Masken

Historien om Noah og Klara er inspireret af de 58 drømme, som 8. klasserne leverede sidste år. Noah forsøger at få så gode karakterer som muligt, så han kan leve op til sin fars drømme.

Klara kunne ikke være mere ligeglad. Hendes mor har et alkoholmisbrug, og hendes lillebror er derfor helt afhængig af sin storesøster. Det giver ikke meget plads til store planer for fremtiden, når hun overvejer at stjæle for at kunne give sin lillebror et fastelavnskostume.

Skal mene noget

Det er ikke nødvendigvis alt ved selve historien, der er virkelighed, understreger kunstnerisk leder på Teatret Masken, Hannah Karina Mikkelsen.

Dramatikeren Simone Isabel Nørgaard har haft plads til at forstørre og dramatisere på virkeligheden. Men essensen har været at give et indblik i, hvor forskellige vores drømme og virkeligheder kan være, selvom man er 15 år.

Det er mig meget magtpåliggende, at de unge går ud af teatersalen med et håb.

Hannah Karina Mikkelsen, kunstnerisk leder, Teatret Masken

For når man er nået de 15 år, begynder mange at mene noget. Samtidig fornemmer de en forventning fra omverdenen til, at de skal mene noget.

- Derfor håber jeg, at spørgsmålene, de skulle svare på sidste år, satte nogle tanker i gang. Og at de tanker varer ved, når de har forladt teatersalen.

Skal gå ud med et håb

Det gjorde det i høj grad for Sandra Rasmussen og Simone Hansen fra Sundskolen.

- Det var virkelig tankefuldt, imens vi sad i salen, og nogle af tingene kunne vi relatere til. Blandt andet det her ønske om at opnå succes.

Det genkendte begge piger. Imens Sandra Rasmussen drømmer om at opleve hele verden, så har Simone Hansen et stort ønske om at komme ind på jurastudiet og blive dommer.

Og selvom nogle unge allerede har dannet sig et klart billede af en fremtidsdrøm, så håber Hannah Karina Mikkelsen at forløbet med dannelsesrygsækken, hvor 8. klasser hvert år bidrager til en ungdomsforestilling, kan få endnu flere unge til at reflektere over sig selv.

Og hvem vi egentlig er.

- Det er mig samtidig meget magtpåliggende, at de unge går ud af teatersalen med et håb. Derfor har dramatikeren googlet aflastningsfamilier, og at søskendepar ikke behøver blive splittet eller fjernet fra hjemmet, selvom det er svært, forklarer Hannah Karina Mikkelsen.

Balancerer på kanten

På samme måde erkender Noah, at han også selv har en drøm, og at han gerne må forfølge den. Også selvom den ikke virker så prestigefuld som faderens planer.

Teenageårene kan føles som en række af år, hvor man konstant balancerer - imellem egne og andres forventninger og drømme. Det er illustreret i scenografien. Foto: Ingrid Riis

Hun er selv stolt af forestillingen. Og hun er stolt af scenografien, hvor skuespillerne ikke på noget tidspunkt færdes på et plant underlag - i hvert fald ikke, når de står på scenen.

- Det skal afspejle tiden, hvor man er ung. Her kan alt også føles helt skævt, og man føler lidt, at man enten vælter mod den ene side eller den anden. Nogle gange balancerer man på kanten. Nogle gange kurer man hurtigt ned ad bakke, imens man andre gange kæmper for at få håndfæste og komme op af en stejl skrænt.