FLERE SÆRLIGE STEDER: KIPPINGE KIRKE

Kippinge Kirke er åben i dagtimerne, og hvis man kigger indenfor, bliver man imponeret over udsmykningen med malede træskærerarbejder i store mængder. Det peger på en usædvanlig rigdom for en landsbykirke, og forklaringen er nærmest mirakuløs: I 1492 havde der vist sig dråber af Kristi blod på kirkens alterbrød. Rygtet herom løb gennem det halve Europa, og folk valfartede til kirken på Nordfalster i håb om flere mirakler.

Dengang lå Kippinge Kirke på bredden af Vålse Vig, så man kunne sejle dertil.

Valfarterne kulminerede ved midsommer. I den travleste tid, havde kippingepræsten ansat to degne og to hjælpepræster, så der kunne læses messer hver dag og hele dagen. Og kirkebøssen bulnede.

Christian II (konge 1513-23) var hyppig gæst for at låne penge til sine krige mod Sverige.

Efter reformationen var det nær gået galt, men det viste sig heldigvis, at en kilde tæt ved kirken (Sankt Sørens Kilde) havde helbredende egenskaber, og så fortsatte valfarterne og dermed indtægterne til ind i 1800-tallet, hvor kilden tørrede ud – og Vålse Vig blev tørlagt.

I 1964 genfandt lokale entusiaster kildepladsen vest for kirken efter en tegning fra 1754. Den blev forsynet

med et kildehus, og hvis man lægger øret til, kan man høre en liflig rislen af kildevand. Almindelig diskretion forbyder os at nævne, at den rislende lyd kommer fra en elektrisk akvariepumpe.

I 2005 satte man en model af det gamle torturredskab ”træhesten” op foran kirken på den plads, som 300 år før var eksercerplads for det falsterske rytteri.

I 2020 udkom bogen "Særlige steder" med de første 42 lokale steder. KØB DEN HER