FORSKERE BEKRÆFTER: DERFOR DØR VI TIDLIGERE PÅ LOLLAND-FALSTER

Dødsfaldene sker oftere end i resten af landet tidligere i livet, når man bor på Lolland eller Falster. Men det er ikke den oprindelige befolkning, der trækker statistikken op. Det er tilflyttere, som igennem de seneste 20 år har bidraget til den kedelige kurve. Og nu ved forskerne også med sikkerhed hvorfor. Arkivfoto: Claus Hansen

Blandt tilflytterne på Lolland og Falster har to ud af fem brug for offentlig forsørgelse. Det tal er en del højere end for resten af landet og bekræfter, hvorfor middellevetiden på øerne er så lav.

Offentliggjort Sidst opdateret

LOLLAND-FALSTER: Professor Elsebeth Lynge blev selv overrasket, da hun så tallene første gang.

- Det er jo en helt vild forskel, konstaterer hun, der i de seneste fire år har forsket i, hvorfor Lolland og Guldborgsund kommuner halter efter resten af landet, når det handler om befolkningens middellevetid.

For når fem personer flytter til en hvilken som helst anden dansk kommune, har én af dem i gennemsnit brug for offentlig forsørgelse. Men kigger man mod de to sydhavskommuner, er andelen to ud af fem tilflyttere.

Man bliver ikke syg af at bo på Lolland-Falster, men mange syge flytter til Lolland-Falster. Det er en samfundskarrusel, hvor borgere med få midler bliver tvunget ud af de dyre boliger i københavnsområdet og søger mod de billigere boliger på Lolland-Falster.

Elsebeth Lynge, professor og forsker på Center for Epidemiologisk Forskning på Nykøbing F. Sygehus

Tallene er fra slutningen af november i år og ganske nye, men bekræfter altså en formodning, som længe har hersket lokalt, og som hun også tidligere har udtalt sig om ud fra en hypotese. Nu er det blot bekræftet.

- Man bliver ikke syg af at bo på Lolland-Falster, men mange syge flytter til Lolland-Falster. Det er en samfundskarrusel, hvor borgere med få midler bliver tvunget ud af de dyre boliger i københavnsområdet og søger mod de billigere boliger på Lolland-Falster. Flere jobmuligheder i hovedstaden og sociale stramninger får samfundskarrusellen til at køre hurtigere, siger professor Elsebeth Lynge, der sammen med Therese Holmager har stået for undersøgelsen på Center for Epidemiologisk Forskning på Nykøbing F. Sygehus.

Sygdom betyder flere dødsfald

Og det medfører en geografisk skæv fordeling af ressourcesvage borgere, siger Elsebeth Lynge og suppleres af Therese Holmager:

- Når der blandt folk, der flytter til Lolland-Falster, er en dobbelt så stor andel, som lever af overførselsindkomst, som tilfældet er i resten af Danmark, betyder det, at gruppen af tilflyttere rummer mange personer med sygdom. Og sygdom betyder ekstra dødsfald i tidlig alder; altså mange tabte leveår.

Samtidig bekræfter det også, hvorfor sundhedssystemet i perioder er særligt presset på vores kanter.

- Det er en udvikling, der stiller store krav til sundhedsvæsenet på Lolland-Falster, lyder det fra sygehusdirektør Ricco Dyhr.

Fem års forskel i levetid

Lolland og Guldborgsund kommuner er de to kommuner i Danmark, hvor befolkningens middellevetid er lavest af alle.

Når middellevetiden er lav, skyldes det, at dødeligheden er høj. Det vil sige, at vi her i Lolland og Guldborgsund kommuner i gennemsnit dør tidligere, end man gør i andre kommuner.

Ifølge Danmarks Statistik er middellevetiden på tværs af den danske befolkning 81,1 år. Men i Lolland Kommune er den nede på 78,2 år og i Guldborgsund Kommune på 78,9 år.

Sammenligner man med de kommuner i landet, hvor middellevetiden er højest, er forskellen endnu større. Her ligger de nordkøbenhavnske kommuner Gentofte, Hørsholm og Rudersdal oppe på 83,5 år.