Fortsat rift om gymnasiale uddannelser

LOLLAND-FALSTER De unge har sikkert hørt budskabet om, at en erhvervsuddannelse kan være et ligeså godt valg som en gymnasial uddannelse, når livet skal gå videre efter 9. eller 10. klasse.

I flere år har man fra forskellige sider forsøgt at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse fremfor en gymnasial uddannelse - ikke mindst fordi der ellers bliver mangel på folk med en erhvervsuddannelse i fremtiden.

Lokalt lader det dog til, at der stadig er et stykke vej, før markant flere end tidligere søger mod en erhvervsuddannelse.

Ifølge tal fra Børne- og Undervisningsministeriet har 23 procent af eleverne i 9. og 10. klasse i Lolland Kommune ønsket at søge ind på en erhvervsuddannelse efter sommerferien, mens det tilsvarende tal i Guldborgsund Kommune er 22,5 procent.

I begge kommuner er det fortsat de gymnasiale uddannelser som stx, hhx, htx og hf, der tiltrækker flest. Disse uddannelser har 62,5 procent af de unge i Lolland Kommune og 70,7 procent i Guldborgsund Kommune søgt.

Går man fem år tilbage, til 2017, ser billedet ikke meget anderledes ud. Dengang havde 64 procent i Lolland Kommune ønsket en gymnasial uddannelse, mens 28,8 havde valgt en erhvervsuddannelse. I Guldborgsund søgte 71,4 procent dengang en gymnasial uddannelse, mens 21,6 procent søgte en erhvervsuddannelse.

Men ifølge leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning i Guldborgsund Kommune, Ulla Petersen, ser virkeligheden langt mere lys ud på erhvervsuddannelsernes vegne, end det ovenstående måske giver indtryk af.

- Det flytter sig stille og roligt den rigtige vej, men det er forventeligt, at der skal et langt, sejt træk til for at bryde traditionerne omkring det at træffe et uddannelsesvalg, forklarer hun og tilføjer, at man netop i Guldborgsund Kommune i de senere år har kørt en målrettet indsats for at skabe større interesse hos de unge omkring erhvervsuddannelserne.

- Vi har nogle politikere, som rigtig gerne vil uddannelsesområdet, og vi har en prioriteret indsats, som understøtter det, så vi allerede fra 4. klasse begynder at introducere eleverne til erhvervsuddannelserne. Det startede for tre-fire år siden, så vi har ikke fået fuldt udbytte af det endnu, fortæller Ulla Petersen.

Hun mener ikke, at dette års tal kan bruges til så meget i sammenligningen, da usikkerhed omkring den fremtidige jobsituation som følge af corona-pandemien kan have spillet ind på de unges ønsker i år.

Tager man 2021 ud af ligningen, tyder det da også på, at den målrettede indsats har en effekt. I 2018 var andelen af unge i Guldborgsund, der ønskede at søge ind på en erhvervsuddannelse, således på 23,1 procent, og de to følgende år lå den på henholdsvis 26,4 og 26,0 procent.

Ulla Petersen peger også på, at det er meget komplekst, hvad der får de unge til at vælge den ene uddannelse fremfor den anden.

- Det kan godt være svært at være så afklaret allerede som 15-årig, at man for eksempel ved, at man vil være smed.

- Men det er også rigtig vigtigt at sige fra et vejleder-perspektiv, at det vigtigste er, at alle får valgt en uddannelse, og at de får valgt den rigtige uddannelse første gang. Vi har jo stadig frit valg i Danmark, understreger UU-lederen.