Hånd i hånd med sin far krydsede Mathilde endelig målstregen: - Tårerne væltede ud

Det blev en følelsesladet seance, da Mathilde Jensen, sammen med sin far, løb i mål i Berlin. Privatfoto

Måneders intens løbetræning kulminerede søndag, da Mathilde Jensen kunne lunte over målstregen efter sit første halvmaraton i Berlin. Med sig havde hun sin far i hånden - og det blev en tårevædet scene.

Offentliggjort Sidst opdateret

I den infernalske larm af heppen og hujen nærmer to skikkelser i røde dragter sig målstregen.

Det er Mathilde Jensen sammen med sin far, Klaus Jensen. Hånd i hånd krydser de den magiske linje.

Og så får følelserne frit løb.

- Vi kom i mål, og så begyndte vi jo at græde. Tårerne væltede ud, fortæller Mathilde Jensen, der søndag gennemførte sit første halvmaraton. Det foregik i Berlin.

Triumfen er meget speciel for hende. Den kommer på bagkant af et liv, hvor smertestillende medicin har fyldt en hel del efter en ulykke for 11 år siden. Løbetræningen har betydet, at den 29-årige kvinde fra Nakskov stort set har lagt medicinen på hylden, mens hun også har været igennem et større vægttab.

Det medrejsende heppekor fangede far og datter, da de passerede ti-kilometermærket. Privatfoto

1 og 215

Det var netop hendes far, der købte billetterne til halvmaraton sidste sommer og på den måde gav hende det sidste puf til at komme i gang med at få snøret løbeskoene.

Søndagens tur blev hendes fars halvmaraton nummer 215. Og selvom han normalt løber i en hurtigere tid, end nakskovittens debut ville tillade, havde de på forhånd aftalt at løbe sammen alle de godt 21 kilometer rundt i den tyske hovedstads gader.

Mathilde Jensen debuterede med tiden to timer, 23 minutter og 24 sekunder. Hun havde regnet med en tid, der var 20 minutter langsommere, så hun var mere end tilfreds med resultatet. Privatfoto

Hele oplevelsen skulle de dele. Det var specielt.

- Han var god til at sige "nu er der kun to kilometer tilbage, det svarer til at gå en tur med hunden," forklarer hun.

For hun erkender, at hun var presset på opløbet.

- Jeg følger flere løbeeksperter, som lærer en, at 90 procent af det foregår inde i hovedet. Jeg brugte meget det at sige til mig selv, at det bare er en tanke, når jeg kunne mærke, det gjorde ondt, fortæller hun.

Helt høj

Selvom der er gået et par dage, er Mathilde Jensen stadig helt høj på oplevelsen og den magiske stemning, hun oplevede i det tyske.

- Det var en oplevelse for livet. Stemningen bærer dig igennem det meste af turen, siger hun og fortæller, at stort set alle tilskuere støttede og heppede på alle løbere.

Mathilde Jensens far er for længst blevet optaget i den såkaldte "Klub 100", som man kommer i, når man runder halvmaraton nummer 100. Nu løber hun også efter at nå det forjættede land. Privatfoto

- Mit navn stod på min mave, så de råbte mit navn og råbte "kom så Danmark". Det kan jeg leve længe på, siger hun.

Også den overvældende respons, Mathilde Jensen har fået for at stå frem med sin historie i Folketidende, giver daglige dopamin-skud.

- Jeg har fået rigtig meget positiv respons. Mange har sendt mig venneanmodninger og folk, jeg aldrig har mødt, har skrevet til mig, det var en rørende historie. Jeg havde slet ikke drømt om, at responsen ville være så positiv, siger hun og tilføjer, at hun håber, det kan være med til at inspirere andre til at gøre noget godt for dem selv.

Prag næste år

Halvmaraton-debuten blev også startskuddet på næste projekt, afslører hun.

Nu gælder de såkaldte "Superhalfs", hvor man skal løbe seks halvmaratoner i seks forskellige europæiske byer. Dem skal hun naturligvis løbe sammen med sin far.

- Berlin var første skud. Næste år skal vi til Prag, siger hun.

Nu går far og datter efter at løbe de resterende fem halvmaratoner for at opnå "Superhalf"-medaljen. Udover Berlin foregår de i København, Prag, Cardiff, Lissabon og Valencia. Privatfoto