Katolske klokker vil atter klinge

De tre klokker har længe været stille. Ingen ved præcist, hvornår alle tre klokker sidst har virket samtidig. Foto: Palle Nevad Frandsen

BILLEDSERIE: Efter flere års tavshed er der atter klokkeklang fra Sankt Birgitta Kirke.

Offentliggjort Sidst opdateret

MARIBO For fem år siden blev klokkerne tavse på Sankt Birgitta Kirke. Den katolske kirke blev lukket på grund af sammenstyrtningsfare, og der var ikke længere behov for at kalde til messe.

I 2017 var kirken blev restaureret, og det var atter tid til at invitere den katolske menighed indenfor. Men i det lille kirketårn forblev de tre klokker tavse.

I tiden op til genåbningen blev der arbejdet for at få alt klart. Orglet skulle sættes i stand, og klokkerne skulle efterses, husker sognepræst Mariano Cardiello.

- Vi fik at vide, at man ikke ville godkende vores klokker. Alt var så gammelt, og det trængte til at blive udskiftet.

I baggrunden kan ses en af de nye skodder, som er sat op i stedet for luger i kirketårnet på den katolske kirke. Foto: Palle Nevad Frandsen

Mørklagde kirken

En enkelt gang forsøgte man at sætte gang i de gamle klokker, men det mørklagde i stedet for den lille historiske kirke. Noget var altså tydeligvis galt omkring klokkerne.

- I forvejen virkede alle klokkerne ikke. Ingen kan huske, hvornår alle tre klokker sidst fungerede sammen, forklarer Mariano Cardiello.

Det var dyrt at renovere kirken, og da den stod færdig, var kontoen tom.

- Vi satte en lokal indsamling i gang for at have råd til arbejdet, men det gav slet ikke nok, fortæller sognepræsten.

I stedet for måtte den katolske menighed søge alternativ finansiering, og det skete gennem fonde.

Hver klokke er døbt, og her er det Sankt Birgitta-klokken, der er den mellemste af de tre klokker. Foto: Palle Nevad Frandsen

Fond gav penge

Sidste år søgte man første gang den katolske fond Hoffmanns Minde til arbejdet, men det gav afslag. Da man forsøgte igen i år, blæste der til gengæld mere positive vinde over den lille kirke, bygget til de polske roearbejdere i 1897.

Faktisk gav fonden, der har som et af sine formål at støtte katolsk kirkebyggeri, to portioner af penge. For når hele teknikken omkring klokkerne skulle skiftes, kunne tårnets luger blive sat i stand.

Det blev besluttet at sige farvel til lugerne, og i stedet for få lavet skodder, så man i fremtiden slipper for mekanismer, der skal åbne lugerne. På den måde slipper man for at skulle bruge penge på at vedligeholde mere end nødvendigt.

Arbejdet med at få liv i kirkeklokkerne er lagt i hænderne på firmaet Thubalka fra Vejle, der er landets største leverandør af automatiske ringeanlæg. Elarbejdet tager Bygenergi Aps, som har hovedsæde i Haderslev, men hvis arbejde bliver udført af lokale Martin Balmer. Endelig er arbejdet med skodderne i tårnet blevet udført af BN Byggeservice fra Maribo.

Oprindelige klokker

De tre klokker, som snart atter skal kalde til samling, er alle fra 1897 og sad altså i kirken, da den blev indviet. De er lavet af den katolske klokkestøber Fr. Otto i Hemslingen ved Bremen.

Den store klokke, der har tonen g, bærer navnet Sct. Stanislaw, og den vejer 696 kilo. Kirkens næststørste klokke vejer 405 kilo, og den kom til at bære navnet Sct. Birgitta, mens den tredje klokke på 294 kilo fik navnet Sct. Katharina af Vadstena.

Samlet måtte den katolske menighed, der primært bestod af polske arbejdere, betale 2.689,50 kroner for de tre klokker og 89,80 kroner for fragten til Maribo. En pris, der i dag vil svare til omkring 200.000 kroner.

De tre klokker blev døbt 6. august 1897 af pastor Ortved, og mesteren bag dem sørgede selv for at få dem hængt op i tårnet.

Her hænger de altså endnu, og når man står i det lille tårn, kan man ikke andet end undre sig over, hvordan det er lykkedes at få klokkerne på plads.

Håber på de ringer i morgen

Da Folketidende besøgte Sankt Birgitta Kirke tirsdag eftermiddag, var der endnu en del arbejde at udføre, inden klokkernes klang kan lyde ud over byen. Håbet er dog, at det hele er klart, inden der er messe i morgen klokken 9.

Efter messen vil menighedsrådet byde på et lille glas og chokolade til menigheden, og i fremtiden kan man i Maribo så høre klokkerne ringe tre gange om dagen. Dog kun kort, mens den lange ringning er før søndagens messe.