Klar til at slagte slagtehus

Kommunen har nu sendt planen for nedrivning af slagtehuset på havnen i høring. Foto: Claus Hansen

De første skridt til realisering af den store havneplan i Nykøbing er taget - nedrivningsplan for bevaringsværdig, men nedslidt bygning sendt i høring.

Offentliggjort Sidst opdateret

NYKØBING Guldborgsund Kommune tager nu det første, formelle skridt på vej mod realisering af den store, ambitiøse plan for ny boligudnyttelse af den sydlige del af havneområdet i Nykøbing.

En "anmeldelse om nedrivning af bevaringsværdig bygning" er netop sendt i offentlig høring. Det drejer sig om adressen Sydhavnsgade 1 - nærmere bestemt Nykøbing Slagtehus.

Bygningskomplekset bruges fortsat til sit oprindelige formål, men er også stærkt nedslidt. I opslaget om høringsperioden angives, at der foreligger anmeldelse fra ejeren om nedrivning.

Ejeren er også Guldborgsund Kommune - som altså skal behandle de indsigelser og bemærkninger, der måtte komme, om sin egen plan for nedrivning.

- Nedrivnings-anmodningen skal ud i høring, fordi der er tale om en ejendom registreret som bevaringsværdig i kategori 2. Nu skal vi gennem høringsperioden og efterfølgende behandle høringssvarene helt som normalt. Det er i princippet ikke anderledes, end når kommunen måtte være impliceret i en lokalplan, forklarer Steen Andersen, faglig koordinator i center for teknik og miljø i Guldborgsund Kommune.

Kommunen har nu sendt planen for nedrivning af slagtehuset på havnen i høring. Foto: Claus Hansen

Nedslidt

Han bekræfter, at anmodningen om nedrivning er indledningen til at bane vejen for havneplanen.

Området, hvor slagtehus-komplekset nu ligger, er i projektet udlagt som en "lommepark", altså et mindre, rekreativt, grønt område i den samlede bebyggelse.

- Slagtehuset har været en markant bygning engang. Men man kan vel med rette diskutere, hvor meget af bygningen der er tilbage. Vi har også måttet fjerne en del af tagkonstruktionen på noget af komplekset, siger Steen Andersen.

Høringsperioden er frem til 24. februar.

Så hurtigt er den nuværende lejer ikke ude. For slagtehuset er som nævnt altså stadig i brug - og endda til sit oprindelige formål.

Ulf Kræmer driver Slagtehuset Nykøbing F., og han er i fuld gang med at forberede sin flytning af virksomheden, der i øvrigt har været voksende de senere år. Hvis alt går som planlagt, regner han med at være ude af bygningerne og væk fra Nykøbing i april-maj.

- Det ser jeg faktisk frem til. Vi har brug for en trafikalt bedre beliggenhed, og bygningerne her er bestemt heller ikke i god stand, siger Ulf Kræmer.

Slagtehuset slagter cirka 15.000 grise og 500 kreaturer om året. Grisene opkøbes fortrinsvis på Lolland. Firmaet har kunder i detailbutikker og fødevarevirksomheder på Lolland-Falster og langt op på Sjælland.

Historisk slagtehus

Slagtehuset blev bygget i 1912 på en dengang nyopfyldt del af havnen. I bygningerne foretog stadsdyrlægen også den lovpligtige kød- og mælkekontrol. En ny sundhedsvedtægt fra 1911 havde skærpet kravene.
­
Det oprindelige slagtehus er tegnet af den lokale arkitekt Carl Andersen. Bygningen er i røde mursten med bånd og detaljer i murværket. I bygningen ud mod vejen er et indmuret skilt med "Offentligt Slagtehus og Kødkontrol".
­
Bygningskomplekset er udvidet ad flere omgange blandt andet i 1945, 1962 og 1968. Carl Andersen er i øvrigt også arkitekten bag den nærliggende markedshal.
- Tilsammen udgør bygningerne et samlet og helstøbt industrimiljø, hedder det i bemærkningerne fra Slots- og Kulturstyrelsen.
Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen

Historisk

Den nuværende virksomhed Slagtehusets behov for bedre trafikal adgang er i virkeligheden lidt paradoksal i forhold til baggrunden for bygningernes placering historisk set. Slagtehuset er en af mange bygninger, som gennem tiden er blevet placeret med adgang til havnen og tæt tilknytning til de store landbrugserhverv i oplandet. Der har været slagteri, siloer, mælkepulver-produktion og meget mere.

- Vi er altid opmærksomme på bygningskomplekser med en kulturhistorisk værdi. Slagtehuset i Nykøbing er jo ikke fredet. Men bygningskomplekset er et typisk eksempel på de funktioner, havnen har haft som bindeled mellem landbruget i området og handelsforbindelser ud i verden, siger souschef Anna Elisabeth-Jensen, Museum Lolland-Falster.

Museet har i øvrigt også været medvirkende til den vurdering, der ligger til grund for registreringen som bevaringsværdig hos Slots-og Kulturstyrelsen.