Lokale beretninger fra besættelsesdagen: "Man stirrede, som om man knap kunde tro sine egne Øjne"

Måske var det et varsel om, hvad der ventede, da toldopsynsmand Jørgensen og hans søn 7. april 1940 under en sejltur på Storstrømmen vest for Orehoved observerede en sømine, der fredeligt havde lagt sig til hvile i iskanten cirka 500 meter øst for Dyrefod.

Af Folketidendes dækning i avisen den næste dag fremgik det, at Jørgensen omgående alarmerede ”minørholdet fra Stubbekøbing, der ved Middagstid ankom under Ledelse af Søløjtnant Nielsen. Sammen med Toldopsynsmanden sejledes ud til Minen, hvor Minørerne gik i Gang med Afmonteringen”.

Det viste sig, at minen var af tysk fabrikat og havde været ude for overlast, idet dens horn var bøjede.

"Efter at være gjort uskadelig, læssede fire Mand den cirka 250 kg tunge Mine op i Jollen og sejlede den ind til Orehoved, hvorfra den pr. Lastbil transporteredes bort. Da Minen skønnedes kommende Øst fra, har den altsaa passeret Storstrømsbroen", kunne avisen konstatere.

Dermed var den tyske mine fjernet og uskadeliggjort, men dagen derpå skulle det vise sig, at tyskerne var på vej med langt større styrke.

85 år siden

I dag er det således 85 år siden, at Danmark blev besat.

Ingen læsere af Folketidende 9. april 1940 kunne være i tvivl - ”Tyske Tropper har i Dag besat Danmark”, stod der med de helt store typer hen over forsidens top.

Hele forsiden var fyldt med de seneste nyheder fra samme dags morgen.

Der må have været travlt på avisens redaktion i de dage.

Dagen derpå, 10. april, kunne Folketidendes reportere på meget dramatisk vis berette om de skæbnesvangre timer og dage før, under og efter selve besættelsen set fra gaderne i Nykøbing.

Vi lader reportagen - her bragt i uddrag - tale for sig selv.

”Brrrrrrrr……… lød det over Hovedet paa Folk, som naar en Fræsemaskine flænser Spaaner af en Planke. Det var som om hele Huset rystede. Var et Uvejr brudt løs over Byen? Man slog Øjnene op - Fræsemaskinens Lyd kom igen og igen - det var som om man høvlede i den øverste Del af Huset - men et eneste Kig ud af Vinduerne gav Besked om Larmens Aarsag: Ganske lavt over Husene saas Formationer af store Jagermaskiner - tre og tre i Formationer paa 6. eller 9. Krydsende over Byen mod Nord og Syd, Øst og Vest.

Alle kom til Vinduerne og spejdede ængsteligt ud. De første Folk saas paa Gaden i let Paaklædning og alle spurgte hinanden: Hvad betyder dette?

Måtte gøres helt omkring

Man klædte sig hastigt paa og gik en Tur i Byen for at tale med andre. Paa Østerbro vidste man allerede Besked. Fra Gedser Hovedlandevej Nr. 2 kom lange Kolonner af tysk motoriseret Militær i Automobiler, Motorcykler med og uden Sidevogn, Cyklepatrouiller, Feltskyts af alle Arter, Trænvogne, Feltkøkkener, Telegrafvogne kørende ind mod Byen.

I Vejkrydset ved Gedservej-Grønsundsvej opstilledes en Maskinkanon, der blev staaende, mens Troppestyrkerne passerede, drejende af ind mod Højbroen. Ved Jappes Mølle bøjede Tropperne af og fortsatte ad Søvejen helt ned til Slagteriet.

Her opklaredes det, at der var sket en Fejltagelse. Der maatte gøres helt omkring for at komme tilbage, hvorved der gik Prop i Trafiken i den lange smalle Gade, idet hele Rækken maatte foretage Turen og følge Trop. Men det foregik i mønsterværdig Orden, og da Fortroppen atter naaede Jappes Mølle og drejede ind over Højbroen, var Kalamiteten overstaaet.

Fremrykningen skete uden Kommandoraab. Automobilmotorernes kendte Lyd var alt, hvad der hørtes i Forbindelse med Flyvemotorernes knivskarpe Sønderlemmelse af Luften, der fik forskræmte Duer til at stige og dykke rundt om Skorstene og Træer.

Uddelte stor plakat

Saavidt det er kommen til vor Kundskab indtraf under Troppernes Indrykning kun eet Uheld, nemlig det i Gaar omtalte paa Højbroen, hvor en ældre Mand blev kørt ned af en Militærmaskine og maatte føres til Sygehuset.

Tropperne førtes forbi Elektricitetsværket og fulgte Hovedvej Nr. 2 ad Vendersgade forbi Gasværket op gennem Frisegade, og Langgade, og i Morgentimerne rykkede Nykøbingensere i Hundredvis frem paa Fortovene i Langgade og Slotsgade, hvor de med stille Alvor betragtede den Forandring, der var sket fra Aften til Morgen.

Hvad det var, der skete, stod vel ikke de tavse Tilskuere helt klart, før de tyske Soldater her og der uddelte en stor Plakat, kranset af en rød Ramme. Den forkyndte i norsk Sprog en Henvendelse til Befolkningen om, at de indmarcherende tyske Tropper ikke kom som Fjender men som Venner og Beskyttere af Danmarks Neutralitet. Vi bringer andet Sted i Bladet en fotografisk Gengivelse af Plakaten som det historiske Dokument den er.

Hovedparten af Tropperne kørte direkte gennem Byen Nord paa. De fortsatte ud af Gaabense Landevej mod Storstrømsbroen, men enkelte mindre Kolonner blev tilbage i Nykøbing F., idet man indsatte Kontrol-Tropper paa Posthuset, Telegrafstationen, Statstelefonen og Telefonstationen.

Livet i byen

Livet i Byen var totalt præget af Militærets Gennemmarch. I Butikerne stod Handelen saa godt som stille, og paa Gaderne stod Folk dels paa Geled, for at iagttage Troppernes Forbi-defilering, dels i Klynger for at samtale om Dagen og Fremtiden.

Der var ingen egentlig Panikstemning at spore. De mange Mennesker i Gaderne var for Størstepartens Vedkommende Tilskuere til den aldeles overraskende militære Invasion. Man stirrede, som om man knap kunde tro sine egne Øjne. Og da man havde sundet sig, sukkede man i stilfærdig Resignation: Ja, saa er det altsaa sket.

Mange gik hjem sjæleligt bedøvede for gennem en Søvn at sunde sig ovenpaa det første Indtryk. Mange andre, navnlig ældre Folk, der lever af deres Rentepenge, gik som i Gaar meddelt til Banker og Sparekasser for at konsolidere sig med Kontanter. Saavel i Banker som Sparekasser tog man Situationen med Alvor, men med Ro - ud fra det rigtige Ræsonnement, at Ro er den første Betingelse for at komme gennem den ny alvorlige Situation.

Borgmester i dybe tanker

Borgmester A. V. Jensen traf vi i Borgmesterkontoret i dybe Tanker. Kun faa Maaneder efter sin Tiltræden stod han nu overfor en Situation, Byen ikke har set siden i Februar 1659, da Svenske-kongen Karl Gustaf med sin Hær vandrede over Isen og lejrede sig med sin Hær i Nykøbing F. og Omegn.

Intet Under, om hans Tanker gik fra Borgmesterkontoret til Byens Redningsmand fra dengang Præsten Jesse Jessens Maleri i Byraadssalen. Og dog maatte en Sammenligning mellem dengang og nu falde ud til de tyske Troppers Favør.

Deres Gennemmarch var foregaaet med Disciplin og med høflig Korrekthed, uden at der var sket Byen nogen Overlast. Borgmesteren var derfor rolig og fattet - han overvejede den Tale, han vilde holde til Borgerne i Aftenens ordinære Byraadsmøde. Den kan læses andet Sted i Bladet.

Paa Politistationen havde der fra de tidligste Morgentimer været stort Opbud. Baade Ordenspolitiet og Kriminalpolitiet var kaldt sammen, da Landgangen fandt Sted i Gedser, og hele Styrken var klar paa Gaderne, da Gennemmarchen begyndte. Der var klar Passage, hvor Tropperne rykkede frem.

Indkvartering i Skolerne og paa Baltic

Dagen igennem kom nye Kolonner igennem. Ikke mindst saas adskillige Cyklekolonner.

Hen paa Eftermiddagen kom en Marchkolonne ad Gedser Landevej til Nykøbing. De kom med Sang paa Læben - den kendte nytyske Marchrhytme med stumme Takter i Linjernes Slutning, men bag Sangerhumøret kendtes det, at Dagsmarchen havde været anstrengende.

De trængte til Hvile, disse Soldater med fuld Oppakning. Et Kontingent blev indkvarteret i Byskolens ny Gymnastiksal i Skolegade, et andet Kontingent, 200 Menige og 25 Officerer, blev indkvarteret paa ”Baltic” - de menige i Salene, Officererne i Hotellets Værelser, og i Nattens Løb ankom flere Hundrede Heste, som blev opstaldet i Byen, dels i Markedshallen, dels andre Steder.

I morgens ved daggry drog Tropperne atter med Sang ud af Byen Nord paa.

Aviserne og posten

For Pressen var det en vanskelig Dag. Da Statsbanetog var indstillet, modtog Pressen ingen Post. Da Telefonen og Telegraf var delvis utilgængelige, havde man ingen sikre Efterretninger fra København. Normal Udgivelse af Byens Aviser kunde derfor ikke finde Sted i Gaar.

Pressen maatte afvente de officielle Meldinger fra Regeringen, og Udsendelsen maatte udsættes til Kl. 17,30 (mod normalt Kl. 15,15). Dermed var alle ordinære Forbindelser med Rutebiler, Tog og Postombæringer suspenderet af sig selv, og anden Befordringsmaade kunde under de givne Omstændigheder ikke skaffes. Mange Abonnenter, navnlig i Landdistrikterne, maatte af alle disse Aarsager undvære Aftenavisen til sædvanlig Tid og afvente Postens udbringelse - et nøjagtigt Spejlbillede af, hvad vi maatte paa Redaktionerne med den til disse ankommende Post af enhver art.

Totalformørkelse af Byen i Aftes

Med eet skal konstateres: Man forstod i Gaar, at nu er det Alvor med Mørkelægningen.

Da vi i Aftes ved 10-Tiden gik en Tur gennem Byen, saas ikke andet Lys end Himmelens Stjerner og Nymaanen, der i Aftenens Anledning var mørkelagt indtil en afklippet Negls Bredde.

Livet paa Restaurationer, Caféer og Forlystelsessteder var stille. Borgerne holdt sig hjemme og installerede Mørkelægningen. Der var kun ringe Færdsel, idet der fra i Aftes var Forbud mod privat Bilkørsel efter Mørkets Frembrud, og de faa Cyklister, der var ude, kørte for at prøve deres Mørkelægningslygter, hvis Styrke svarer til en Kats, naar det møder en Lyskegle i Mørket.

Paa Banegaarden havde Stationsforstander Petersen anlagt en Mørkelægning saa praktisk og saa total, at den indbragte ham Myndighedernes uforbeholdne Kompliment. Her kan man altsaa se, hvordan det hele rigtige skal være.

Den bevægede Dags Slutning

Fortumlet af Dagens mange og stærke Indtryk sad Borgerne i Aftes i Hjemmene og ”holdt Radioen aaben”, som Dagsbefalingen lød. Klokken 22 erfarede man gennem et kort Referat af Rigsdagens Møde, der var indkaldt til Kl. 21, Rigsdagens stiltiende Tiltræden af det skete og Meddelelsen om, at Ministeriets Medlemstal vilde blive udvidet, naar Solen atter var staaet op.

Det var en Velgerning at kunne lukke Radioen Kl. 22 efter at have hørt dens Bombardement i 10 Timer.

Saa slukkedes Lysene.

Mørkelægningen var total.

Man sov ind i den uvisse Fremtid.