LOLLAND-FALSTERS ENESTE KVINDELIGE FODBOLDDOMMER

Christina Fausing kan - foruden serie 1 for mænd - dømme 2. division for kvinder som hoveddommer. Hun er dog tit flagbærer i højere rækker. Foto: Jan Knudsen.

- Hvorfor har jeg aldrig mødt dig på Tinder, er Christina Fausing blandt andet blevet spurgt om på banen, men hun tager det - og dommergerningen som kvinde - med et stort smil.

Offentliggjort Sidst opdateret

Der er kun en eneste kvindelig dommer i fodbold på Lolland-Falster, og hun er 33 år og hedder Christina Fausing.

- Jeg blev dommer i maj 2021, og nu dækker jeg serie 1 som hoveddommer, og ellers må jeg vinke til Sjællandsserie og LF-serie for mænd.

Kvindelige dommere er en sjældenhed, ikke blot her på egnen, men på hele Sjælland er der også blot syv kvindelige dommere.

Christina Fausing arbejder til dagligt i Lolland Kommune, og efter et liv i fodboldens tegn, stod det klart for hende, at hun ikke var klar til at give helt slip på spillet.

- Jeg er selv fodboldspiller og har spillet siden jeg var 12. Jeg var skadet, og så var der corona, og man kunne tage dommerkurset online. Nu står jeg her, siger hun.

Anderledes

Det er ikke ofte, at man på disse kanter ser en kvinde løbe ind på banen i sit dommertøj.

- Det er anderledes at være den eneste kvindelige dommer, fordi jeg skal opbygge noget respekt og autoritet. Lige så mange forskellige dommere der er, lige så forskellige måder er der at være det på. Jeg bruger nok humor ret meget, og jeg kommer dermed også udenom mange af de problemer, andre kan komme i, siger hun og fortæller endvidere en lille anekdote fra banen:

Bare fordi du har dømt en god kamp, betyder det ikke, du er en god dommer

Christina Fausing

- Engang var der en spiller, der lagde sig i græsset, hvor jeg løb op til ham og spurgte, hvad der var galt. Så sagde han, at han var så træt, fordi han lige var fyldt 38. Så sagde jeg, det gør jeg også snart, hvorefter han så skævede til mig og sagde: "Hvorfor har jeg så aldrig mødt dig på tinder?", fortæller Christina Fausing med et grin.

Opfordring til andre

Det er også en balancegang - uanset om man er mand eller kvinde - hvordan man lige tackler at give naboen et gult eller rødt kort. For det er et tætknyttet samfund hernede, erkender dommeren.

- I starten tænkte jeg rigtigt meget over det. Hvis jeg nu giver dem en advarsel, vil de så synes, jeg er en idiot, når vi går udenfor banen? Men det har der ikke været noget af. Vi hilser, snakker om det, og nu synes jeg, det er sjovt. Mange af de andre dommere ved, hvem alle spillerene er i de forskellige klubber. Der er jeg lidt bagefter, siger Christina Fausing.

- Det kunne nogle gange være sjovt at have flere kvindelige dommere. Men det er også fedt at være den eneste. Så ved folk, at hvis det er en kvindelig dommer, så er det mig, siger hun.

- Jeg kunne godt opfordre unge piger og kvinder til at være dommer, man får rigtig god motion i det, og så er det ellers bare at tage fat og få en masse socialt ud af det. Også meget personlig udvikling. Men bare fordi du har dømt en god kamp, betyder det ikke, du er en god dommer. Det kræver koncentration - hver gang, siger hun.

Og når hun skal sætte ord på lokalmiljøets betydning for hende, er det også ligetil:

- Det er som én stor familie hernede, alle kender alle, siger Christina Fausing.