NEDSLIDTE TOG PÅ LOLLANDSBANEN KAN FÅ FIRE ÅR MERE
Aftalen om at leje tre nordjyske Desiro-tog til Lollandsbanen udløber i december 2025. Arkivfoto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
14 batteritog er væsentligt dyrere end ventet. Alternativet til at købe dem er at fortsætte driften med de nedslidte IC2-togsæt - med øget risiko for nedbrud.
LOLLAND: Skal politkerne bide i det sure æble og acceptere, at indkøbet af 14 nye batteritog bliver væsentligt dyrere end ventet? Eller skal de takke nej og bede Lokaltog om at fortsætte med at køre med gamle, nedslidte IC2-tog på blandt andet Lollandsbanen - også selvom det vil give "væsentligt øget risiko for flere materielnedbrud"?
Det er det dilemma, politikerne i "Udvalget for regional udvikling, uddannelse, kollektiv trafik og internationalt samarbejde" skal tage stilling til, når de onsdag eftermiddag holder ekstraordinært møde. På et ordinært møde for nylig blev de nemlig orienteret om, at et udbud om køb af 14 nye batteritog er endt skuffende.
Lokaltog skønnede i forsommeren 2021, at batteritogene ville give en årlig merudgift på 2-2,5 millioner kroner, men efter at buddene er kommet ind, står det klart, at den årlige merudgift i stedet vil blive på 9,5 millioner kroner. Dertil kommer, at ladeinfrastruktuen vil give årlige merudgifter på 4,3-8,6 millioner kroner.
De udgifter gjorde politikerne så stærkt bekymrede, at de besluttede at holde det ekstraordinære møde onsdag for at få belyst, hvad alternativet er til at købe batteritogene.
A eller B
Regionens administration har drøftet sagen med Lokaltog og Movia og - med forbehold for, at "at vurderingen er udarbejdet på få dage på grundlag af den umiddelbare tilgængelige viden" - skitseret seks scenarier. Men kun to af dem er realistiske, vurderer administrationen, nemlig A og B:
A. Fortsat drift med det eksisterende togmateriel i op til fire år mere - til 2030 (uden levetidsforlængelse).
B. Indkøb af 14 nye batteritog.
Om det skal være det ene eller det andet, giver administrationen ikke nogen anbefaling af - det er op til politikerne at afgøre.
Men begge scenarier har altså udfordringer. Problemet med scenarium A - at køre videre med de gamle IC2-tog på Lollandsbanen, Odsherredsbanen og Tølløsebanen - er indlysende.
"De 13 IC2 har nået en alder, hvor de bør udskiftes. Det gælder både af hensyn til togenes driftssikkerhed, togenes stand, behovet for øget vedligeholdelse samt dieseltogenes betydelige udledning af CO2", lyder det i beskrivelsen, hvor der videre står, at "IC2-togene er slidt ned og bør udskiftes i 2025/2026 som planlagt".
De 13 IC2 har nået en alder, hvor de bør udskiftes. Det gælder både af hensyn til togenes driftssikkerhed, togenes stand, behovet for øget vedligeholdelse samt dieseltogenes betydelige udledning af CO2.
Dagsorden til møde i Udvalget for regional udvikling, uddannelse, kollektiv trafik og internationalt samarbejde
Et andet problem er, at aftalen om de tre Desiro-tog, der er lejet til Lollandsbanen, udløber i december 2025. Skal lejeaftalen forlænges, vil det formentlig koste seks-syv millioner kroner om året.
Men beslutter politikerne alligevel at køre videre med IC2-togene, så vil de godt kunne holdes i drift i yderligere nogle år, "dog med væsentlig øget risiko for flere materielnedbrud (med flere aflysninger som konsekvens) og med flere udgifter både til øget vedligehold og til større reparationer."
Det kan dog blive svært at skaffe reservedele, så det er svært at vurdere risikoen konkret. Men i et notat fra marts 2021 lød følgende advarsel mod blot at køre videre med de gamle tog:
"Region Sjælland må (...) påregne, at det kan blive nødvendigt at tage togsæt ud af drift i takt med, at IC2-togene forældes. Det kan i sidste ende medføre, at dele af driften på Lollandsbanen, Tølløsebanen og Odsherredsbanen må indstilles og erstattes af togbusser."
Men bliver det A, foreslår administrationen, at Regionsrådet i begyndelsen af 2025 skal beslutte, omn der skal gennemføres et nyt udbud af batteritog i 2025 eller 2027.
Scenarium B
Politikerne kan selvfølgelig også vælge B - at købe batteritogene, selvom de er blevet dyrere end forventet. Det vil være godt for kvaliteten af togrejserne, blandt andet fordi driftsikkerheden øges, og det vil være godt for klimaet. Lokaltogs samlede CO2-udledning vil således blive halveret, ligesom kunder, medarbejdere og naboer vil kunne nyde, at togene larmer mindre.
Men problemet er altså prisen. Udover indkøbet og den daglige drift af batteritogene, som altså vil medføre en merudgift på 9,5 millioner kroner om året sammenlignet med driften af dieseltogene bliver der en engangsudgift på 200 millioner kroner for at installere ladeudstyret. Med et 40-årigt lån til en rente på 2,91 procent vil det medføre en årlig meromkostning på 8,5 millioner kroner om året, hvoraf regionen kan forvente at få betalt en del af en statslig pulje til ladeinfrastruktur.
Oveni alt det kommer, at Movia - på grund af stigende brændstofpriser og manglende billetindtægter i coronaårene - har svært ved at få pengene til at slå til, og at Region Sjælland formentlig fra 2024 vil skulle finde besparelser på den kollektive trafik. Der er altså ingen nem løsning.
Onsdag drøftes sagen i "Udvalget for regional udvikling, uddannelse, kollektiv trafik og internationalt samarbejde", men i sidste ende er det Regionsrådet, der skal afgøre sagen.
Seneste artikler
Lynnedslag i landejendom
Dropper kirkegård: Stigende interesse for at blive begravet i skoven
Kommende læger har valgt øerne til: - Basen her er ret god
Han tog fra Australien til Marielyst for at passe på strandgæsterne
Nu har kendt læge slået cafédørene op
Mest læste artikler
Hedebølgen er over Sydhavsøerne
Ulovligt hotel: Kommunen fandt 52 sengepladser i enfamiliehus
Gård til salg for svimlende millionbeløb
Medie: Ny rockerboss har lokale rødder
Besparelse splitter byrådet: Nu sænkes beredskabet på øerne