Stormflodens monumenter

LOLLAND-FALSTER: Stormfloden og det efterfølgende digebyggeri er på flere måder centrale elementer i hvert fald i Lolland-Falsters historie.

Stormfloden er også den største naturkatastrofe i Danmark i hvert fald i nyere tid. Flere end 80 mennesker omkom i bølgerne, og store værdier gik tabt.

Sommerlandet på Sydfalster ville næppe eksistere uden Falsterdiget, og Lollands geografi blev først endeligt fastlagt ved anlægget af det 63 kilometer lange dige mod Østersøen. Og mon ikke Lollandsdiget er Danmarks største bygningsværk, hvis vi ser bort fra vejanlæg og jernbaner?

Derfor er det ikke så mærkeligt, at Stormfloden stadig kan optage sindene nu 150 år efter, og heller ikke at der stadig rejses mindesmærker for den historiske naturkatastrofe.

Men der er alligevel noget smukt ved, at det allerførste mindesmærke for Stormfloden er en blyantsstreg!

Blyantsstregen

Den simple blyantsstreg kan stadig ses på soklen til døbefonten i Gedesby Kirke. Om det er præsten eller degnen eller hvem, der har sat den, ved vi ikke.

Men da vandet stod højest hen på eftermiddagen onsdag den 13. november 1872, nåede det også ind i kirken. Vi må så tænke os, at da vandet sank igen hen under aften, var der én, der gik ind for at se, hvordan det stod til. Og da han så den fugtige skjold under døbefonten, trak han en streg som dokumentation for den usædvanlige begivenhed.

- Så højt stod vandet i kirken dén dag, Østersøen gik amok.

En blyantsstreg, som øjensynligt bliver stående.

Mindesten

100 år efter Stormfloden, i 1972, fulgte man op på begivenheden med en mindesten i granit. Den blev rejst tæt ved indgangen til Gedesby Kirke, forsynet med en forklarende tekst og endnu en streg, denne gang mejslet ind i stenen.

Sådanne sten er der flere af. Hvor mange er vi ikke helt sikre på, og vi hører gerne fra læsere, som husker nogle, vi har glemt eller overset, eller ved mere om dem.

Men den første kan godt være ”Stormflodsstøtten” i Rødby, som blev rejst den 13. november 1887, altså kun 15 år efter katastrofedagen.

Den kaldes en ”støtte” og er en lille, kunstfærdig obelisk, som også er forsynet med en indhugget streg, der markerer den højeste vandstand på stedet på stormflodsdagen.

På billedet, som vi har lånt fra ”Historisk Atlas”, er støtten omgivet af en lille have og et robust jerngitter. Den er senere flyttet til en plads bag det nu tidligere Rødby Kommunekontor - dog uden have og gitter, og vi kan ikke garantere for, om vandstandsmærket holder vand!

Stormflodssøjlen på Marielyst

På Marielyst Strandvej, tæt ved Hotel Nørrevang, står en fint tilhugget, rund stensøjle med en lille flødeskumsagtig hat på toppen.

Søjlen er rejst som en mindesten for de 24 mennesker, der omkom under Stormfloden i Væggerløse Kommune. Den markerer vandhøjden på stedet, mens hatten fortæller, at stormen skabte bølger på havet. For når man taler om vandhøjden, må det være et gennemsnit mellem bølgetoppe og -dale, under den orkanlignende storm.

Vi ved, at sommerlandet på Marielyst begyndte, da badehotellet - den nuværende højskole - åbnede i 1906, og det er nærliggende, at stormflodssøjlen må være senere end da. Men hvornår den er rejst og på hvis initiativ, har det ikke været muligt at få oplyst.

Mindelunden i Rødby Fjord

Som omtalt ovenfor var det stormfloden, der førte til anlægget af det lange lollandske havdige. Som en ekstra gevinst gav diget mulighed for at tørlægge Rødby Fjord, idet man pumpede vandet ud gennem diget ved Kramnitze.

Det gør man stadig. Men da tørlægningen af de 33 kvadratkilometer fjordbund var fuldført i 1930, anlagde man en mindelund omtrent midt i den tidligere fjord. Centralt i Mindelunden står en ganske stor granitsten, som foroven er forsynet med indhugget rille, der viser vandhøjden, da stormfloden var på sit højeste.

En egestub i cement

Det lollandske havdige blev udbygget temmelig langt mod sydøst og omkring den såkaldte Saxfjed Inddæmning.

Ved 100-årsdagen for Stormfloden i 1972 valgte landmand Carl Rasmussen på Søndergaard ved Bjernæs at markere dagen med sin egen mindesten, en egestub støbt hvid cement, anbragt ved indkørslen til gården og forsynet med en vandret markering af vandhøjden under Stormfloden.

Som navnet fortæller, var Bjernæs tidligere et næs ud i Østersøen, men efter anlægget af diget, ligger næsset inde i landet.

Digemonumentet i Kramnitze

Pumpestationen i Kramnitze, som afvander Rødby Fjord, er Nordeuropas største pumpestation. I 2018 var det 100-året for ansættelsen af digeingeniør Markersen som ansvarlig for afvandingen, og det ville Lolland Kommune gerne markere for at skabe en seværdighed.

Et forslag fra ETN Arkitekter om et tårn i røde mursten - ligesom pumpestationen - blev afvist af Kystdirektoratet, hvorefter arkitektfirmaet udviklede en ide om en rampe i rustent pladejern.

Rampen, som Kystdirektoratet har godkendt, blev i 2020 anbragt på en lille plads tæt ved havnen i Kramnitze og fik navnet ”Digemonumentet”. Den er fremstillet af BM Steel Construction og er forsynet med en markering af vandstanden ved Stormfloden i 1872.

Stormflodspælen i Bøtø Nor

Det nyeste i rækken af mindesmærker for Stormfloden er en stormflodspæl, en godt fire meter høj, slank pæl af egetræ.

Den blev rejst i Bøtø Nor af Guldborgsund Kommune i 2021 sydvest for den nyplantede egeskov, som har fået navnet Kæmpeskoven.

Stormflodspælen er forsynet med to bølgelinjer. Den ene er anbragt i omkring 60 centimeters højde over terrænet for at markere, at Bøtø Nor er gammel havbund. Den viser, hvor højt vandet ville stå på stedet, hvis det ikke blev pumpet bort gennem pumpestationen ved Marrebæk.

Den anden bølgelinje, som sidder tæt ved pælens top, viser, hvor højt vandet stod, da Stormfloden i 1872 var på sit højeste.