Studieliv og juletid på japansk

Karina Prittwitz fotograferet i sit klasseværelse i Japan. Foto: Privat

22-årige Karina Prittwitz fra Nykøbing studerer i Japan - og hun beretter her om sin nye tilværelse.

Offentliggjort Sidst opdateret

NYKØBING/JAPAN Hvordan har din karantæneperiode været og hvor lang?

- Min karantæneperiode hed sig 15 dage (inklusive ankomstdagen og dagen, jeg rejste videre fra Tokyo til Beppu). Karantæneperioden føltes en smule lang, men ret overkommelig. Jeg tænker, at det er, fordi jeg mest er en inde- og hjemmeperson, selv om jeg selvfølgelig elsker at komme ud og se samt opleve noget en gang imellem. Den første uge havde vi stadig undervisning, og jeg vil ikke lyve - det var lidt hårdt at tilpasse sig, da jeg hele tiden følte mig ret træt og sov ret meget de første tre-fire dage. Den anden uge havde vi quarter break fra eksaminer, så der lavede jeg lidt lektier, gruppearbejde samt bare havde en masse fritid, jeg brugte på at spille spil og se en masse YouTube.

Hvordan har studiestarten i Japan været i forhold til corona og dine medstuderende (som du måske kender fra den virtuelle undervisning)?

- Den har været god. Da vi stadig alle primært har virtuel undervisning, er jeg fortsat med det, men på mit værelse på kollegiet. Jeg har til gengæld mødt en masse af mine venner, både dem, jeg studerer med, samt dem, jeg bare har mødt fra nogle "efter skole-møder", som vi havde mange af på det første semester. Jeg mærker ikke så meget til corona bortset fra de sædvanlige regler om maske og håndsprit, når man går rundt blandt andre, og at vi skal lave temperaturtjek hver dag i en periode frem til en dag i januar eller februar.

Hvor og hvordan bor du - og hvordan er det?

- Jeg bor på skolens tilhørende kollegie i det, der hedder AP House 1. De fleste af mine venner bor i bygningen ved siden af, AP House 2, dog har jeg også nogle her. Jeg har også en lang gang, hvor vi på min etage er blandet drenge og piger samt har roommates, en japansk og en international. Vores værelser er sammenhængende, men man kan rulle en dør/væg for eller væk alt efter, hvad man har lyst til, normalt i hvert fald.

- På dette punkt kan man mærke corona, da de har aflåst alle dørene på forhånd. Vi har dog stadig fælles køkken med lidt ekstra regler, så vi kan tit se hinanden og snakke. Vi har også resident assistants (RA), der hjælper med livet på kollegiet samt gør det lidt sjovere ved at stå for events. Mine RA tog hele vores gang med på en afrikansk safaritur i nærheden på min første weekend her, hvor jeg føler, jeg lærte dem alle bedre at kende. Værelset er en smule trangt, men stort nok til, hvad der er brug for. Desuden - som Japan er kendt for - har vi maskiner over det hele med drikkevarer og også nogle med snacks.

Hvordan går det med sproget, at begå sig og i det hele taget med at falde til?

- Jeg begyndte 2. semester på intermediate japansk, da jeg bestod foundation 1, 2 og 3 på første semester. Jeg følte dog allerede fra første lektion tilbage i Danmark, at det slet ikke er det niveau, jeg er på endnu. Det er utroligt svært, og vi får mange lektier i det fag. Jeg kan dog nu spørge mine venner og floormates om hjælp, hvilket jeg virkelig sætter pris på. Jeg kunne mærke fra start, at jeg oftere føler mig nødsaget til at bruge japansk og prøver på at bruge det noget mere.

- Jeg lytter desuden også til en hel del mere japansk nu, hvilket giver god mening, men i hvert fald føler jeg, at dette har hjulpet ret meget med bedre at kunne forstå, lære og bruge det. Selv nogle af mine japanske venner siger, at jeg er blevet så meget bedre og bruger det meget mere, end da jeg var hjemme, og vi havde zoom-møder. Jeg føler, at jeg er faldet godt til indtil videre takket været alle dem, der har og stadig hjælper mig, især alle dem på min etage og mine venner. Jeg har dog stadig ofte brug for hjælp til ting, men tænker, at det vil blive mindre og mindre, som tiden går, og jeg lærer mere.

Hvordan er det for dig, at du efter så lang og hård en kamp nu endelig har nået dit mål om at studere i Japan?

- Jeg er så utrolig glad, at det ikke kan beskrives. Jeg har haft det så sjovt og har mødt så mange og kommer nok til fremtidigt også at møde mange flere. Det har været så lang og besværlig en kamp, men det har helt sikkert været det hele værd!

Nu er det jul - hvordan skal den fejres - og bliver det med ekstra tanker på familien hjemme?

- Kollegiet holder en julefest, men før jeg lærte om den, havde jeg allerede lavet en aftale med min veninde, som jeg bruger allermest tid med. Vi skal en tur til en større by i nærheden, som hedder Fukuoka. Der tager vi hen mellem vores lektioner 23. december, da hun har anden lektion, og jeg har femte lektion. Der har vi så booket hotel til 25. december og har tænkt os at se og opleve byen.

- Da hun er japaner, kunne det ikke være bedre at opleve steder med andre end hende, da hun forstår og kan kommunikere om alt. Hun har også studeret i Canada, så hendes engelske er i top, og vi har det altid virkelig sjovt sammen. Nytår vil jeg dog holde på kollegiet til nedtællingsfesten, de holder. Selvfølgelig vil der gå lidt ekstra tanker hjem til. Det er jo første jul, jeg holder uden noget som helst familie og uden de traditioner, jeg er vant til fra især dansk jul, men også fra polsk jul, som jeg har oplevet nogle gange.

- Jeg savner dem allerede, så juleaften vil det nok være endnu mere. Kan godt mærke, at jeg har julestemning, men det er ikke helt lige så stort som normalt i Danmark. Jeg tog dog nogle Pyrus-julekalendere og dvd'er med, så jeg kunne beholde lidt af den danske jul, og jeg har fulgt med hver dag i december. Jeg har også tænkt mig, hvis jeg kan få tid til det, at lave lidt julesmåkager og julekonfekt med min veninde (så vidt muligt, da de ikke har alle de samme ting i supermarkederne her som hjemme, for eksempel kunne vi ikke finde marcipan, så jeg har overvejet for første gang at prøve at lave det selv).

Hvad er dit håb for 2021?

- Jeg håber allermest på, at coronavaccinerne kommer ud - og jo før, jo bedre. Jeg håber, at landene kan åbne frit for hinanden igen, så man kan rejse rundt og møde folk på tværs af kulturer igen, samt at studerende kan få lov at få en normal skoledag igen, selv om det kan være dejligt at sove til fem minutter før klassestart for bare lige at tænde pc'en og hoppe i noget tøj.

Karina Prittwitz ved en te-ceremoni, som hun de seneste fredage har holdt med en japansk veninde. Foto: Privat