To lokale skoler med i ambitiøst projekt

Svend Brinkmann har kastet sig ind i et nyt, stort og ambiøst skoleprojekt, der også involverer to lokale skoler. Pressefoto: Robin Skjoldborg / Gyldendal

”Det er det fællesmenneskelige, der skal udvikles", siger professor Svend Brinkmann om nyt nationalt projekt.

Offentliggjort Sidst opdateret

Professor Svend Brinkmann er forskningsleder på det store ambitiøse projekt ”karakterdannelse”, som i løbet af de næste tre år skal bredes ud på ti skoler i fem kommuner. Heriblandt to lokale skoler i Guldborgsund Kommune.

- Det er det fællesmenneskelige, der skal udvikles, siger han i et interview til fagbladet Folkeskolen og forklarer, at det ikke er, fordi han er gift med en lærer, som har arbejdet mange år i folkeskolen, eller fordi han har tre børn, som alle har gået i folkeskolen, at han har kastet sig ind i projektet.

- Karakterdannelse er ikke startet med en personlig iagttagelse. Det er mere en bred interesse for, hvordan mennesker bliver til, og hvad der skal til, for at mennesker fungerer sammen. Det er ikke raketvidenskab. Det er gode, gamle, velafprøvede dyder. Det er at lære at vente på, at det bliver ens tur. Det handler om en evne til at gå ind i verden uden at tænke: "Hvad får jeg ud af det?" Det er det modsatte af opportunisme.

-  Det er vel forældrenes opgave at opdrage og skolens opgave at lære eleverne om fagene?

- Karakterdannelse skal foregå i skolen. Den oprindelige græske betydning af skole er den frie tid. Skolen er blevet det modsatte. Skolen er blevet en forberedelsesinstitution til videre uddannelse og erhvervslivet. Til alt det, vi har brug for i samfundet. Det forstår jeg godt.

Op på den store klinge

- Men det er ikke det, som står i folkeskolens formålsparagraf. Skolen er en fri tid. Vi møder verdener, der er spændende, og det kan vi gøre sammen. Derfor skal vi fungere fornuftigt sammen som kammerater, og det kræver så det, vi kalder karakterdannelse. Karakterdannelse er at skabe gode mennesker. Hvis det ikke er på plads, så bliver det vanskeligt.

- Den tyske filosof Theodor Adorno skrev et essay om uddannelse efter Auschwitz. Vi skal lave skole, der forhindrer, at Auschwitz sker igen, mente han. Vi kan diskutere Pisa og nationale test, men det er jo ligegyldigt i det store billede. Vi skal op på den store klinge, forklarer professoren.

Direktør i Dansk Center for Undervisningsmiljø Kristian Toft er formand for styregruppen bag det nyetablerede Center for Karakterdannelse. Han har har fulgt mediernes dækning af trusler med kniv og voldelig adfærd på Agedrup Skole i Odense Kommune og anklager om krænkende adfærd mellem elever på Borup Skole i Køge Kommune.

- Det er ikke noget nyt, at det sker på skoler. Men nu har medierne fået øje på det og er i gang med at undersøge det, siger han.

Afgørende med bedre forudsætninger

Kristian Toft har tidligere været skoleleder på Mølleskolen, der nu er pilotskole i karakterdannelsesprojektet. Han mener, det er afgørende, at der bliver skabt bedre forudsætninger for, at eleverne får gode fællesskaber for at forebygge episoder og forråelse på skoler.

- Vi er nødt til at tage hånd om individer, men i den bedste af alle verdener kan arbejdet med karakterdannelse på skoler gøre, at vi undgår at få en ny Borup-sag. Det er utopisk, men det er i virkeligheden det, vi gerne vil , siger han.

Ti folkeskoler er knyttet til projektet om karakterdannelse. Mølleskolen og Skovbyskolen i Skanderborg Kommune. Nordbyskolen og Sakskøbing Skole i Guldborgsund Kommune. Danehofskolen og Birkhovedskolen i Nyborg Kommune. Østre Skole og Nordre Skole i Ikast-Brande Kommune. Vibeholmskolen og Strandgårdskolen i Ishøj Kommune. Mølleskolen er pilotskole – næste skoleår begynder arbejdet på de andre skoler.