Udenrigsministeren før afstemning: - Jeg synes, at vi skal tage et større medansvar

NYKØBING: Op til morgendagens folkeafstemning om, hvorvidt det danske EU-forsvarsforbehold skal afskaffes eller ej, var udenrigsminister Jeppe Kofod (S) på besøg på Radio SydhavsØerne for at svare på spørgsmål fra både radiovært Søren Hansen og folk på gaden i Nykøbing.

Her forklarede udenrigsministeren blandt andet, hvad det egentlig er, vi skal stemme om og hvorfor.

- Det nuværende forbehold betyder, at Danmark har et absolut forbehold overfor alt, hvad der har med EU-forsvarssamarbejdet at gøre. Det vil sige, at vi ikke kan deltage sammen med de 26 andre lande i eksempelvis fredsbevarende missioner, som EU laver.

Men er det ikke det, vi har FN til? Der er vi jo medlem?

- Jo, og FN løser også rigtig mange opgaver, men hvis der for eksempel skal være en fredsbevarende styrke i Europa, så skal alle i FN's Sikkerhedsråd være enige, og der sidder Rusland og Kina med vetoret. Og lad os nu antage, at der i fremtiden skal være en fredsbevarende styrke i Ukraine, hvor freden er kommet og skal sikres. Så kan det være lidt problematisk, at Rusland og Kina kan sidde og blokere for det.

- Så kan det godt være, at EU-landene, og andre lande, der ønsker at bidrage, vil kunne lave en fredsbevarende styrke. Og der vil Danmark så som det eneste land ikke kunne deltage, fordi vi har forsvarsforbeholdet. Vi vil ikke engang kunne tage stilling til, on vi vil deltage eller ej, forklarer Jeppe Kofod.

Er jo lidt tosset

Som et eksempel nævner udenrigsministeren også tiden efter konflikterne på Balkan i 1990'erne, hvor Danmark først deltog i FN- og Nato-regi, men senere måtte trække sig ud.

- I starten af 00'erne overgik det fra at være en Nato-styrke til at være fredsbevarende mission, hvor EU overtog EU. Danmark var en del af Nato-styrken, men da EU overtog, måtte vi trække os ud, fordi vi har et forbehold.

- Selvom det handlede om at bevare en fred, så kunne Danmark ikke bidrage, og det er jo lidt tosset, for vi har en interesse i, at der ikke bliver krig på Balkan igen, og at der ikke opstår de kæmpe flygtningestrømme, som vi også så i 90'erne, mener Jeppe Kofod og tilføjer:

- Men hvis vi kommer af med forbeholdet, vi det være en type mission, som vi kan sige ja til at være med i, hvis vi har en interesse eller kan se en fordel i det - eller sige nej, hvis vi ikke vil være med.

EU og Nato

Jeppe Kofod blev også spurgt til, hvorfor det er nødvendigt at engagere sig mere i EU forsvarsmæssigt, når vi i forvejen er medlem af Nato?

- Nato er helt afgørende for forsvaret af vores og de øvrige Nato-landes territorium, og det er dét, Nato koncentrerer sig om, hvorimod EUs forsvarssamarbejde ikke er et samarbejde, der forsvarer territoriet. Det står faktisk i traktaten. Det handler om nærområderne, siger Jeppe Kofod og forklarer, at det fra EU's side eksempelvis kan handle om at træne nabolande og hjælpe med kapacitet mod trusler udefra og på den måde gøre Europa mere sikkert.

En af radioens lyttere udtrykte bekymring for, om vi i Danmark vil "få trukket noget ned over hovedet" fra EU, hvis det bliver et ja ved folkeafstemningen på onsdag. Men det afviser Jeppe Kofod.

- Forsvarssamarbejdet er et frivilligt samarbejde, så det er helt frivilligt, hvad hvert enkelt land vil gå med i. Så det, vi egentlig stemmer om, er, om vi skal have mulighed for at være med i samarbejdet eller ej.

- Og den måde, det vil blive afgjort, hvad Danmark skal være med i, vil dels være ud fra, hvad vores interesse er, og om der er flertal for det i Folketinget.

- Vi kan også trække os ud, og vi kan faktisk blokere for, at de andre går videre med noget. Det kan vi ikke, hvis vi står udenfor, forklarer udenrigsministeren.

Ikke flere afstemninger

Han afviser også, at et ja vil betyde færre penge til eksempelvis velfærd.

- Alt det her finansieres indenfor vores forsvarsbudget, så uanset om vi siger ja eller nej, så vil vi have det samme forsvarsbudget, lyder det fra Jeppe Kofod.

- Jeg vil allerhelst leve i et Europa, hvor vi kunne bruge nul kroner på forsvar, men nogle gange er vi nødt til at investere i vores forsvar for at forhindre krig, konflikter og ustabilitet. Friheden har en pris, og det er derfor, vi skal investere noget mere i vores forsvar. Men jeg kan garantere for, at prisen vil være mange gange højere, hvis vi ikke investerer i at afskrække for eksempel Rusland fra at angribe nogen af os, tilføjer han.

Jeppe Kofod understreger, at han respekterer, hvis resultatet af onsdagens folkeafstemning bliver et nej.

- Jeg synes bare, at vi skal tage større medansvar - ikke mindst i det Europa, vi lever i nu, siger han.

Han tilføjer samtidig, at et ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet ikke er ensbetydende med, at de øvrige danske EU-forbehold så også skal til afstemning inden længe.

- Vi har ikke nogen planer om at sætte flere EU-forbehold til afstemning, siger han.