VIL HAVE UDSAT KRAV OM BRAKLÆGNING PÅ GRUND AF FØDEVAREKRISE

Med EU’s landbrugsreform, som træder i kraft 1. januar 2023, skal landmændene braklægge fire procent af landbrugsjorden.

EU-kommissionen har dog på grund af den fødevarekrise, verden står i som følge af Ruslands invasion af Ukraine, givet medlemsstaterne lov til at udskyde kravet midlertidigt til 2024, så der kan blive produceret mere korn.

Det har regeringen dog ikke valgt at følge, og det har fået landmand Thomas Huge fra Riserup ved Nørre Alslev til at rette henvendelse til Folketingets miljø- og fødevareudvalg, som har sendt henvendelsen videre til fødevareminister Rasmus Prehn (S).

- For mig giver det på nuværende tidspunkt ikke mening at skulle indføre brakordningen allerede nu, og da slet ikke, når EU har åbnet for mulig udsættelse til år 2024, siger Thomas Huge.

Han driver 220 hektar jord og producerer årligt cirka 6.000 slagtegrise fra 30-120 kilo.

Det er skævt

Thomas Huge mener, at hvis ikke regeringen udskyder kravet til braklægning, så vil det skabe et større pres på fødevaresikkerheden, øge inflationen, øge CO2-udledningen og skabe en dårligere brakmark for miljøet.

De fire procent landbrugsjord, som EU-Kommissionen foreslår at dyrke fødevarer på frem for at ligge brak, svarer til et samlet areal på halvanden million hektar.

- Det er skævt, når vi har en statsminister, der skriger, at vi skal passe på inflationen, men hvad sker der, når der mangler korn i et land, så stiger priserne, og så kommer der mere inflation. Så man opnår det modsatte, siger Thomas Huge, som er træt af, at vi i Danmark skal gøre det værre, end det er i resten af EU.

Thomas Huge håber, at fødevareministeren vil vende en udsættelse af braklægningen endnu en gang og prøve at se fornuften i det.

- Ellers skal den almindelige forbruger i hvert fald vide, hvorfor fødevarerne bliver dyrere næste år, siger Thomas Huge.

Forkert signal

Ukraine er storeksportør af korn, men på grund af krigen har kornet ikke kunnet blive udskibet og sendt ud i verden. Nu har Rusland dog indvilget i, at ukrainsk korn kan fragtes sikkert gennem Sortehavet.

Men udskyder Danmark ikke braklægningen, som EU-kommissionen lægger op til, mener Thomas Huge, at det sender et forkert signal.

- Så sender vi et signal til Putin om, at vi kan blive endnu mere afhængig af, at han giver lov til fortsat at lade Ukraine eksportere korn ud af deres land gennem Sortehavet, siger Thomas Huge.

Vent til foråret

I forhold til, at Thomas Huge mener, at braklægningskravet vil føre til større CO2-udledning, skriver han i sit brev til miljø- og fødevareudvalget:

”Her i efteråret 2022 skal vi i landbruget til at etablere marker med fire procent brak/biodiversitet. Men de afgrøder, der skal bruges til en god bund i biodiversiteten samt hindrer udvaskning af kvælstof etableres bedst og med størst succes om foråret, hvor man samtidig med såningen af kornet, sår det udlæg, som skal bruges til brakken/biodiversiteten.”

”Fordelen ved at udsætte braklægningskravet på fire procent til 2024 er, at vi med faglig sikkerhed vil kunne skabe en bedre og mere sikker brakmark for miljøet, samt at man med udledningen af den samme mængde CO2 vil kunne skaffe fire procent mere korn i Danmark, og dermed være endnu mere CO2 neutral”, skriver Thomas Huge.

En eventuel udskydelse af braklægning skal træffes af forligspartierne bag landbrugsaftalen, som består af alle Folketingets partier undtagen Alternativet og løsgængerne.