36.000 kalkuner skal nu lade livet

Fødevarestyrelsen, Beredskabsstyrelsen og diverse lokale entreprenører arbejdede søndag på kalkunfarmen forud for de næste dages aflivning og desinficering. Der skulle lægges jernplader ud til køretøjer, indrettes bade- og omklædningsfaciliteter og sættes afspærring op. Foto: Anders Knudsen

Den store kalkunfarm ved Keldernæs er ramt af H5N1.

Offentliggjort Sidst opdateret

KELDERNÆS I disse dage arbejder Fødevarestyrelsen og Beredskabsstyrelsen hårdt på at inddæmme et udbrud af fugleinfluenza på kalkunfarmen Strandagergaard i Keldernæs.

Flere hundrede kalkuner i en af farmens syv bygninger er døde af den meget smitsomme H5N1. Prøver fra de døde fugle blev sendt til analyse nytårsaftensdag, og 1. januar kom så svaret, at der var tale om den for fjerkræavlere så frygtede sygdom.

På farmen i Keldernæs betyder smitten, at alle 36.000 kalkuner nu skal lade livet. Det store arbejde med aflivning, oprydning og desinficering er begyndt i dag, mandag, og vil vare de næste dage. Selve aflivningen sker ved hjælp af en såkaldt helhusgasning, fortæller souschef i Fødevarestyrelsens Veterinær Øst, dyrlæge Lasse Holm.

- Vi fylder et helt hus ad gangen med CO2. På den måde aflives flest dyr så hurtigt som muligt. Det er mest skånsomt for dyrene i forhold til, hvis vi skulle have fat i hvert dyr og stresse dem unødigt, forklarer han.

Efter aflivningen køres kalkunerne væk i en lukket container til destruktionsanlægget DAKA ved Randers. Her brændes de, så smitten destrueres.

Under arbejdet skal folkene fra Fødevarestyrelsen, Beredskabsstyrelsen og lokale entreprenører, der hjælper med arbejdet, alle iklædes fuld rumdragt med hjelm og filtrerende luftforsyning. Alle, der har været på farmen, skal i bad, og alle køretøjer skal desinficeres, inden de forlader farmen.

Udover, at disse H5N1-udbrud kan være ødelæggende for fjerkræindustrien, frygter myndighederne også, at den muterer.

- Der er få eksempler rundt om i verden på, at mennesker er blevet smittet med H5N1. Her frygter man, at nogen, som eksempelvis er smittet med influenza samtidig, får virus, og at den så muterer. Vi har jo set, hvor galt sådan noget kan gå, forklarer Lasse Holm.

Han opfordrer derfor alle hobbyavlere til at sørge for fast tag over deres fjerkræ, så vilde fugle ikke kan komme ind til eller klatte på fjerkræene.

- Derudover er det en god idé at skifte fodtøj, når man går ind til sine fugle og, hvis man kan, tage overtrækstøj på - det kan være en malerdragt eller kedeldragt, siger Lasse Holm.

Han fortæller, at kalkuner og hobbyfjerkræ har vist sig at være meget følsomme over for smitten, der kommer fra vilde fugle.

- Det bedste råd, jeg kan give, er at undgå smittefarlig kontakt til vilde fugle. Vi kender jo smitteforebyggelse fra corona, så vi ved godt, hvad der skal til, siger han.

Har man fugle som kæledyr, skal man også være forsigtig. Udendørs volierer kan vilde fugle også sprede smitte i, så nymfeparakitter og papegøjer kan også være i fare, hvis ikke de kommer under fast tag, så længe smitten hærger i landet.

Hvis flere af ens høns eller fugle dør, skal man omgående kontakte en dyrlæge eller Fødevarestyrelsen direkte.