BAD EN BØN FOR JUBILARENS BESTÅEN

MARIBO: For nogle år siden var Sankt Birgitta Kirke i fare for at skulle lukkes og rives ned. De katolske menigheder på Lolland-Falster er ikke af samme størrelse, som i det 19. århundrede og kirken var i forfald.

Men en donation reddede kirken, der søndag kunne fejre 125-års jubilæum med en festmesse med deltagelse af den katolske biskop i landet Czeslaw Kozon. Dagen var en dobbelt festdag, da også den hellige jomfru Marias genopstandelse blev fejret.

- Dagen minder os også om byen her Mariabo og dens oprindelse, da de hellige birgitta søstre kom og grundlagde den, som kirkens mor engang samlede apostlene omkring sig og grundlagde vores kirke. Hun som også var moder til kirkens egen herre Jesus Kristus, lød det fra biskop Kozon under festmessen.

Livet leves i kirken

Biskoppen talte om kirken som Kristus' synliggørelse i en bygning.

- Kirken består af mennesker. Den betyder noget for de mennesker, der bor tæt ved, og det liv, der leves her. Vi knytter os til kirken, og vi vil savne den, hvis den ikke er der. Selv den mindste kirke er et eksempel på Guds Rige. Derfor er det vigtigt at samles om det, der foregår i de fysiske kirker, formanede biskoppen.

Han mindede også om, at man også kan leve efter forkyndelsen og høre Guds ord uden for kirken.

- Lad os glæde os og håbe på, at Sankt Birgitta Kirke kan få lov til at bestå. Lad os mindes med glæde, de mennesker der kom hertil og grundlagde modermenigheden her i Maribo. Her er der noget, der er værd at bevare, så hold håbet oppe, sagde biskoppen, hvorefter han og menigheden bad for kirkens og menighedens bevarelse og styrkelse.

Færre katolikker i menighederne

Kirken var fyldt til randen ved festmessen. Men også den katolske kirke på Lolland-Falster mærker, at menighederne bliver mindre og mindre. Biskop Kozon er selv fra Lolland-Falster, og har set udviklingen gennem årene.

- For et par år siden stod det klart, at hvis vi skulle se på det medlemsmæssigt og ressourcemæssigt, så er tre kirker meget i det område. Fra at være blandt de største katolske menigheder i landet for 70-80 år siden, er de talmæssigt gået meget tilbage. Derfor er de tre menigheder nu lagt sammen til en, selvom kirkerne består, forklarer biskoppen om det sorte kapitel i kirkens historie, hvor bølgerne af og til gik meget højt.

- Det er altid smerteligt at lukke en kirke. Og takket være det Guddommelige Forsyn og midler, som dukkede op, har det været muligt at bevare kirken i Maribo. Det er jeg glad for. De katolske kirker i området, ikke mindst Maribo og Nakskov, er små kulturperler, der udgør en væsentlig del af kirkens historie i nyere tid, siger biskoppen.

For 125 år siden, var der anderledes mange katolikker på Lolland.

- Den polske immigration satte gang i byggeriet af kirken, og deres ankomst til Lolland-Falster har haft afgørende betydning for den katolske kirkes fodfæste i området. Kirken i Maribo blev den første kirke, der blev bygget i området, og den blev modermenighed for de tre katolske menigheder på Lolland-Falster. Samtidig er den katolske kirke i Maribo en af de første kirker, der blev bygget i Østdanmark uden for København, forklarer biskoppen om kirken i Maribo

Czeslaw Kozons egen familie har selv været med i kirkens menighed for år tilbage.

- Jeg er selv født på Falster og opvokset på Østlolland, så jeg har ikke haft så meget med kirken i Maribo at gøre i min opvækst. Men min mor og mange af hendes søskende er døbt i kirken, og på den måde har den forbindelse til min familie, fortæller han.

Gode værdier

At kirken betyder noget for både menigheden og den by, den ligger i, blev klart ved den efterfølgende reception, hvor blandt andre formanden for Sankt Birgitta Skoles bestyrelse Palle Nevad Frandsen holdt tale.

Han lagde vægt på kirkens store betydning for, at skolen var blevet bygget i 1916. I dag er der ikke nogen nonner tilbage i lærerstaben, og hovedparten af eleverne er medlem af folkekirken. Men bådet mellem Sankt Birgitta Kirke og Sankt Birgitta Skole er stadig stærkt.

- Vores historie og tætte bånd til katolicismen er her stadig. Nok er der ikke længere søstre på skolen, men vi bærer den ånd videre, som de bragte til både skolen og byen. Vi har fokus på individet og dannelsen. Og selv om de elever, vi har i dag, lever et markant andet liv end de børn, som kom i den nye kirke for 125 år siden, så er de - når vi skræller alle lag af - den samme slags mennesker, med de samme behov for omsorg, kærlighed og drømme, sagde han i sin tale, hvor han takkede kirken for det gode samarbejde.

- Der er ingen tvivl om, at vi sætter pris på at kunne bruge kirken, og lade vores elever se den som en del af deres hverdag, og ikke blot et sted man kommer i ved livets højtider, sagde formanden, der kom med det "fromme ønske", at antallet af dåbshandlinger ville stige i kirken i de kommende år.

Og på den måde er kirken altså det, grundlæggerne gerne ville gøre den til - et Guds hus, et troens hjem og et samlingssted for fællesskabet.