Drømmer om at gøre Lolland til grøn ressource-ø

LOLLAND: På Lolland drømmer borgmester Holger Schou Rasmussen (S) og resten af byrådet om en lysende grøn fremtid, som skal redde kommunens skrantende økonomi fra fallit.

Især regeringens nylige lancering af klimahandlingsplanen i slutningen af maj har sat gang i de grønne drømme i Lolland Kommune.

- Vi skal være den kommune, som skaber nye muligheder inden for det grønne område. Der er ved at tegne sig et billede af, hvad det er for en vej, man vil, fra Folketingets side. Her har vi enestående muligheder for at lægge os i front, siger borgmesteren.

Lollands økonomi- og erhvervsudvalg arbejder derfor i dette forår med at søsætte en ny strategi for Lolland som grøn udviklingskommune.

- Regeringen har lavet en handlingsplan, der vil have mere power-to-x, energiøer og mere produktion af vedvarende energi fra sol og vindmøller på land. Her er vi allerede langt foran alle andre, forklarer Lollands borgmester, der fortæller, at han bliver kigget misundeligt over skulderen af andre borgmestre, hvis kommuner slet ikke er kommet så langt med den grønne omstilling.

- Vi har været fremsynede og skabt nogle muligheder, hvor vi har lagt os i spidsen på det her område, forklarer Holger Schou Rasmussen.

Vil have en bid af kagen

Han ser store muligheder i de nye energiøer med havvindmøller, regeringen har lanceret i den store klimaplan - til trods for, at de skal placeres i Nordsøen og på Bornholm.

- Fire nationer skal investere for 1.000 milliarder i de her energiøer. Der skal blandt andet laves kunstige energiøer og forsyningshavne. I stedet for at lave det med jordopfyldning, så kan man jo lave det med betonelementer, lyder det snarrådigt fra Lolland Kommunes borgmester, der, når tunnelen står færdig, har en ledig cementfabrik liggende ved Rødbyhavn - hvis den får lov at blive liggende.

- Fabrikken kan også lave betonelementer til de fødder, de her havvindmøller skal stå på, siger Holger Schou Rasmussen (S) med et strejf af lollandsk købmandsskab.

- Det er klart, at hvis vi skal være med på den mulighed, så skal fabrikken køre så grønt og bæredygtigt som muligt. Det lægger vi også op til, siger han.

Den - og andre muligheder - som det store sats på biogas, har Lolland Kommune allerede søsat.

Står derude og banker på

Men nu barsler kommunen med en mere helsigtet strategi for den grønne satsning, som samles i et såkaldt fyrtårn, forklarer teknisk direktør Rikke Jensen.

- Her har vi noget, som hele byrådet skal følge op på og være med til at drive frem. Nu laver vi en ny version af fyrtårnet med den grønne udvikling, som kommer til at fokusere meget mere på den grønne erhvervspolitik og ikke så meget på mindre grønne projekter, fortæller hun.

Hver dag er der nye udmeldinger om grøn energi fra Folketing og regering. Ønsket om at frigøre sig fra Putins gas har for alvor sat skub i den grønne udvikling. Det går stærkt. Og det mærker man på Lolland.

- Det er en rivende udvikling, som vi skal kunne flytte os hurtigt i. Det, vi skal fokusere på lige nu, er, hvad det er, vi selv vil. For de står altså derude og banker på. Lige nu har vi 30 energiproducenter, som gerne vil sætte op på Lolland, fortæller Rikke Jensen.

Borgerne med på vognen

Derfor er der brug for, at Lolland Kommune begynder at tænke mere strategisk end at hoppe fra tilbud til tilbud. Og de mange ramaskrig fra borgerne, når der skal sættes grønne energianlæg op, vil kommunen også helst undgå i fremtiden. Nu skal borgerne i Lolland Kommune føle medejerskab af den grønne satsning.

-  Vi skal træffe nogle valg her. Hvilke af disse tilbud vil vi gå med? Hvad vil vores byråd? Og hvordan når vi til en forståelse med vores borgere om, hvordan vi så skal gøre det? Dialogen bliver en meget vigtig del af den rejse, forklarer Rikke Jensen, der forklarer, at hele projektet handler om at skabe et nyt, grønt lollandsk DNA.

- Den samtale skal vores byråd og vores befolkning have: Hvor langt vil vi gå, og hvordan vil vi have det? Det her skal vi alle sammen forholde os til. Her vil den nye kommuneplan-proces blive vigtig, siger hun.

Nye aftaler på vej

Kommunens administration og politikerne har derfor erkendt, at de har brug for rådgivning til at finde ud af, hvilken vej de skal følge i fremtiden, salgsarbejde for at trække de rigtige virksomheder til øen, og hård lobbyisme til at tale Lollands sag, når der bliver flere om den store, grønne energikage.

Her bliver den nye grønne tænketank samt Lolland Kommunes partnerskab i Ren Energi Lolland (i daglig tale Reel, red.) og Business LF afgørende.

Netop nu forhandler Lolland Kommune en ny aftale på plads med begge organisationer. Her lægges der blandt andet op til, at Reel skal have til opdrag at udvikle Lolland som grøn ressource-ø inden 2030. Reel skal også i tættere samarbejde med Business LF for at få erhvervslivet mere på banen i den grønne satsning og få tiltrukket nye grønne virksomheder.

Samtidig skal der lægges pres på Christiansborg, så ny lovgivning kan hjælpe Lolland på vej.

- Lars Christiansen fra SF har påpeget, at i Tyskland får kommunen erhvervsskat, der hvor man opsætter vindmøller - ikke der, hvor firmaet, der bruger strømmen, har sin hoved-adresse. Det synes vi, er en oplagt mulighed, hvis Folketinget skal have landdistriktskommunerne til at byde ind på at opstille den her grønne energiproduktion, så de kan nå deres mål i klimaplanen, siger Holger Schou Rasmussen (S), der altså er klar til at stille krav til landspolitikerne, hvis en af de førende grønne kommuner i landet skal danse med på regeringens nye klimahandleplaner.

Grøn tænketank skal føre Lolland ind i en ny fremtid