En ensom, sær, trist, inaktiv og asocial tid

Skoledagen begynder med varm kakao og boller fra bageren i læskuret. Senere på dagen venter hjemmelavede pizzaer med skinke og ost. Eleverne nyder, at de igen er sammen, og at der bliver hygget om dem. Foto: Claus Hansen

Folketidende fik lov til at være med fra morgenstunden, da 6. klasse torsdag mødte ind til en enkelt dag i skole med udendørs undervisning efter tre måneder med onlineundervisning hjemme. For hvordan har de mon haft det?

Offentliggjort Sidst opdateret

HORSLUNDE De 13 elever i 6. klasse på Horslunde Landsbyordning møder til en enkelt dag med udendørs undervisning på plænen bag skolen til ringetid klokken 7.45.

- Godmorgen, er du frisk / Godmorgen, hvor er det godt at se dig .../ Godmorgen.

Lærer Karsten Sandau sørger for at få øjenkontakt og få hilst på hver og en af eleverne. Så hiver han dem med over til læskuret ved de halv-nedlagte tennisbaner, hvor han forsyner dem med varm kakao og boller fra bageren.

- Jeg føler mig lidt lukket inde, kommer det vittigt fra en af drengene, da han havner i det inderste, fjerneste hjørne af skuret under uddelingen af forsyninger, som skaber lidt sammenstimlen og tumult.

Det er sjovt, fordi han netop ikke er det, men lige har været det. Lukket inde under nedlukningen. Det er en af den slags bemærkninger, som bobler af energi og trang til at få de andre til at grine. Netop den dynamik, en gruppe kan bibringe hinanden. Den findes ikke, når man er alene. Der mangler både nogen til at være den sjove og nogen til at grine.

Så er der fri snak, mobiler i hænderne, fordi ting skal vises frem. Et par stykker sparker lidt til en bold.

- De har savnet hinanden, konstaterer læreren.

Men det kan ikke gøre det.

For selvom lærerne har udfoldet stor kreativitet og kæmpe engagement i bestræbelserne på at hjælpe eleverne så godt som muligt igennem den lange nedlukning, har det ikke kunnet forhindre, at eleverne i 6. klasse på Horslunde Landsbyordning har fundet tiden med onlineundervisning hjemme for ensom, sær, trist, inaktiv og asocial.

Ordene er elevernes egne. De falder, efter de i et dagsprogram, der byder på både hygge, samvær, bevægelse, sjov og eftertænksomhed, er blevet opfordret til at reflektere over tiden hjemme.

Som Malou på 12 år uden blusel formulerer det for klassen:

- Det har været ensomt, sært, og "afsocialiserende". Det er et ord, jeg selv har opfundet, fordi jeg blev meget asocial. Jeg har næsten ikke haft snakket med nogen. Jeg har gået rundt i mit eget lille "jeg". Det har været rædselsfuldt.

Og ordet "afsocialiserende" er slet ikke ved siden af. Hvis man kan tale om at blive resocialiseret, hvor man skal genvinde evnen til at begå sig, kan man vel også tale om at blive "afsocialiseret", hvor man mister evnen.

Det har også Røskva på 12 år mærket til, fortæller hun til Folketidende.

- Jeg er blevet meget inde på mit værelse og har ikke været meget sammen med nogen hverken i eller udenfor skoletiden.

- Det har ikke været særlig rart, men jeg kunne ikke få mig selv til at stoppe med det, fortæller hun.

Caroline, som er 13 år, har heller ikke rigtig set nogen og har fundet det svært at holde kontakten til de andre i klassen. Hun har også haft svært ved at møde i skole og har oplevet af miste motivationen til at lave sine ting.

- Jeg har bare siddet i sofaen og er kommet i dårlig form og dårligt humør. Jeg har hverken orket at spille fodbold med min lillebror eller gå tur med min hund, og det plejer jeg ellers at synes er hyggeligt.

Kristina på 12 år har også holdt sig for sig selv. Hun er bange for at smitte eller blive smittet, fordi hendes farfar har noget med hjertet. Det har været hårdt.

- Jeg er blevet hurtigere sur eller ked af det end ellers, fortæller hun.

Eleverne fortæller desuden om aldrig at have lavet så lidt og sovet så lidt.

Malous udmelding til klassen stikker derfor ikke meget ud fra de øvriges oplevelser og erfaringer.

Eleverne melder om mistrivsel på trods af tilpasninger af onlineundervisningen, konkurrencer med pizzalevering overbragt personligt til vinderen af læreren - og brug af nødundervisning til fem af eleverne.

En rask kommentar til Malou fra en af drengene afmonterer lidt af alvoren:

- Din fremtid lyder sort, kommer det tørt og prompte. Men ikke ufølsomt.

For kommentaren bliver fulgt af den der lille latter, som får omgivelserne til at le med, løsne op og opnå en smule afstand til det svære og det smertelige. Igen den dynamik, en gruppe kan bibringe hinanden.

Læreren samler også op.

- Men nu er du her, siger han til Malou.

Underforstået; nu er du ikke alene længere, og nu kommer der en forandring, fordi skolen så småt åbner igen.

Eleverne bliver sendt ud på et gps-løb med poster på mobilen. Efter det venter hjemmelavede pizzaer i den pizzaovn, som læreren har taget med hjemmefra og tændt op i.

Nu skal der kræses om eleverne.

De, der har deres forældres samtykke til det, skal også testet for covid-19 i skoletiden, minder læreren om.

- Bare vi får lidt hverdag med hinanden, så kan politikerne byde os næsten hvad som helst med test og så videre, siger han.

Kristina og Caroline er tætte, men de har stort set ikke set hinanden under nedlukningen. Det har simpelthen været for svært og umuligt at holde kontakten. Foto: Claus Hansen
Eleverne får til opgave at gå, tænke og tale i grupper om, hvilke ord de vil sætte på de sidste tre måneders nedlukning. Det gør, at de både får reflekteret og bevæget sig, forklarer deres lærer om tanken bag. Foto: Claus Hansen
Eleverne deler tanker. Foto: Claus Hansen
Ifølge lærer Karsten Sandau er det lykkedes at lave en progression i det faglige niveau i matematik, som er det fag, han underviser klassen i. Det har en nylig prøvetest vist. Men eleverne er ramt på deres trivsel. - De har savnet hinanden, siger han. Foto: Claus Hansen
Thor på 13 år (forrest), Sakarias på 12 år og Christian på 13 år snakker om fodboldtræningen i deres tre respektive klubber. Oliver på 12 år (bagerst) er gamer og lytter mest. De fire drenge holder sig helst til nuet. Foto: Claus Hansen

Undersøgelser og forskning peger på, at børn og unge mistrives som konsekvens af nedlukningen af skolerne.
Ifølge en spørgeundersøgelse fra 16. marts foretaget af Epinion for pædagogernes fagforbund BUPL vurderer to ud af tre forældre til børn i 5.-9. klasse, at fraværet af venner og fællesskaber i nogen eller høj grad har påvirket deres barns trivsel negativt.
Også et omfattende forskningsprojekt fra 18. februar kaldet "Ungdomsliv i en coronatid", lavet af en gruppe forskere fra DPU, Aarhus Universitet, konkluderer, at den lange nedlukning har fået mange unge 13-19-årige til at mistrives.
"Der er simpelthen grænser for, hvor længe man kan være fysisk adskilt fra dem, man så at sige 'meningsgør' sin skolegang med - kammeraterne og lærerne," konkluderer forskerne, der peger på, at de unges smertegrænse er passeret.