En hilsen i det forsømte forår

Da Martin Clausen hev posen med tre hjemmebagte cookies fra Helle i køkkenet, blev det næsten for meget for Amalie. Omsorgen pakket i plastic var rørende. Foto: Jan Knudsen

Lærerne fra efterskole tog på hjemmebesøg hos eleverne.

Offentliggjort Sidst opdateret

BRANDSTRUP Amalie Nordahl skulle slet ikke være hjemme på gården i Brandstrup i disse dage. I stedet skulle hun nyde de sidste måneder af sit ophold på Idrætsefterskolen Grønsund på Bogø.

Men Amalie er hjemme på gården. Coronaen har med et slag forvandlet den sidste, fortryllende efterskoletid til "det forsømte forår".

- Jeg har bare været hjemme. Vi har fået lavet lidt havearbejde og været lidt i sommerhus. Vi har malet og bygget et drivhus. Og så er jeg begyndt at vinterbade, siger Amalie, der ikke lægger skjul på, at hun meget hellere ville være sammen med kammeraterne på skolen.

Men humøret lettede en del tirsdag, da en mørkegrå VW rullede ind på gårdspladsen. Ud steg Rikke og Martin Clausen - to af lærerne på efterskolen.

Tirsdag drog lærerne på Grønsund ud i alle retninger. Nogle var i Nordsjælland, andre var på Sydsjælland, nogle var i København, et enkelt lærerpar nuppede en elev på Fyn og en ved Vesterhavet - og så var der Rikke og Martin, som tog sig af alle eleverne på Lolland-Falster.

- Vi ville gerne have, at alle fik en hilsen fra skolen. Det er rigtig hårdt for eleverne, at de ikke kan være hos os, siger Rikke Clausen.

- Det er rigtig hyggeligt, at I sådan kigger forbi, lød det fra en glad Amalie, der også fik en hilsen fra efterskolen.

- Det er cookies fra Helle i køkkenet, sagde Martin om indholdet af en frysepose, og det var næsten den bedste gave af alle.

Men der var også en lille bog om "leg" fra lærerne, en nøglering fra Bogø besøgscenter, guf, juice og en lille sød hilsen fra den lokale brugsmand.

- Han savner jer også. Det gør hele byen, fortalte Rikke.

Da der bor 35 9. klasse-elever som Amalie og næsten 100 10. klasse-elever på efterskolen til hverdag, er det virkelig noget, der kan mærkes på den lille by.

- I mangler. Også på skolen. Den er så tom og stille. Det er bare helt forkert, siger Rikke.

Skolen er også savnet hos eleverne. Amalie har været en tur forbi for at hente lidt personlige ejendele.

- Så var der bare helt tomt. Det var helt vildt spøjst, siger Amalie, der snart bombarderer lærerne med spørgsmål.

- Når vi er tilbage, skal vi så dele klasserne op? spørger hun og går automatisk ud fra, at de naturligvis får lov at vende tilbage til skolen efter 10. maj. Andet kan hun slet ikke forestille sig.

- Når de hæver loftet for forsamlingsforbud til 500 hen over sommeren, så må de da også give os lov. Vi er jo meget færre samlet. Og vi kan jo bare dele os lidt op, siger hun og fortsætter:

- Vi får jo ikke det tabte tilbage.

Rikke og Martin forsikrer, at så snart der gives lov, åbner efterskolen igen.

- Vi vil også se på at holde åbent på dage, hvor der ellers ville være lukket - som Kristi himmelfartsdag og i pinsen. Hvis I får lov at komme tilbage, så skal I også have oplevelsen helt og holdent til sidste dag, siger de.

Og så hagler spørgsmålene atter ned over lærerne. Hvordan har den og den lærer det, hvad med eksamen, er prøverne nu helt aflyst?

- Jeg blev faktisk glad for de afgangsprøver, vi skulle have haft. Jeg ville rigtig gerne have været oppe i dem, lyder det fra Amalie, der havde håbet at brillere i matematik og samfundsfag.

- Vi holder vores egne prøver. Men vi vil fokusere på det sociale, siger Rikke.

- Godt, vi vil så gerne have tid til at hygge os, siger Amalie.

Hun håber stadig, at hun får lov at se sine kammerater igen og få den sidste tid på efterskolen, så de kan få en ordentlig afslutning, der, som traditionen byder det for efterskoler, vil være bittersød.

- Men det må blive tudning på afstand i år, så. Og så plejer vi jo at tage afsked med en krammesang de sidste dage. Men vi må finde på noget andet. Ingen krammesang i år, siger Rikke.

Det kan være helt rørende sådan at modtage besøg "hjemmefra" efterskolen. Amalie Nordahl savner sine venner, sine timer, sin træning, sine lærere og sin efterskole. Foto: Jan Knudsen
Rikke Clausen hævede kameraet, og så kunne Amalie sende en hilsen til kammeraterne: "Jeg savner jer, og jeg savner at træne sammen med jer. Det er bare ikke det samme at løbe alene". Foto: Jan Knudsen