Generalsekretær advarer: Der er sket en "ekstrem stigning"

Generalsekretær i Dansk Folkehjælp, Mirka Mozer, forklarer, hvorfor der er sket en markant stigning i ansøgningstallet til Julehjælp. Arkivfoto: Maria Glasius Lange

I år og sidste år har ansøgningerne om julehjælp været tårnhøje. Dansk Folkehjælps generalsekretær forklarer hvorfor – og peger på en løsning.

Offentliggjort Sidst opdateret

- Vi kunne håbe på, at det var et lille skridt i den rigtige retning.

Sådan siger generalsekretæren i Dansk Folkehjælp, Mirka Mozer.

Lidt færre har ansøgt om julehjælp sammenlignet med sidste år, med en kraftig understregning under "lidt". Otte for at være helt præcis. Men de seneste to år skiller sig ud.

Inden da lå ansøgningstallet væsentlig lavere.

Himmelflugtende inflation

Den himmelflugtende inflation gjorde for to år siden indhug i danskernes økonomi. Men selvom inflation har dykket markant siden, har et stort antal familier behov for julehjælp.

Mange på arbejdsmarkedet fik reguleret deres løn, men for dem på overførselsindkomster var der ingen penge at hente, forklarer Mirka Mozer.

Hvor mange har søgt om Julehjælp på Lolland-Falster?

I 2024 søgte 397 i Guldborgsund Kommune og 283 i Lolland. I alt er det 680, hvilket er 8 færre end sidste år.

Her søgte 380 i Guldborgsund og 308 i Lolland. I 2022 var der 559, der ansøgte. 343 i Guldborgsund Kommune og 216 i Lolland Kommune.  

Året før søgte 347 i Guldborgsund Kommune og 260 i Lolland, altså 607 i 2021. I 2020 ansøgte 545 i de to kommuner, 288 i Guldborgsund og 257 i Lolland Kommune.

Kilde: Dansk Folkehjælp

- De mennesker, vi støtter, havde ikke fået reguleret overførselsindkomsten, så hele deres købekraft er udhulet. Derfor ser vi den ekstreme stigning.

En af løsningerne er, at politikerne giver flere penge til familier på overførselsindkomster, peger generalsekretæren på.

Det seneste tal om børnefattigdom i Danmark er fra 2022. Her levede over 47.000 danske børn i fattigdom, viser analyse fra Arbejdernes Erhvervsråd. Et tal, Mirka Mozer slet ikke mener er acceptabelt.

-Ved ikke at regulere overførselsindkomster straffer vi sådan set børnene for noget, de slet ikke har skyld i, siger generalsekretæren, der understreger, at der findes mange gode grunde til at være på overførselsindkomst.

Det, vi kan gøre fra Dansk Folkehjælp, er at blive ved med at tale om, at der i Danmark er store uligheder.

Mirka Mozer, generalsekretær Dansk Folkehjælp

Bryd stigmaet

Inflationen bragte ifølge Mirka Mozer dog også noget godt med sig.

- Vi havde en meget presset økonomi for to år siden, og i den tid handlede den offentlige debat mere om, hvor utrygt det er at have en dårlig økonomi. Her blev det mere legitimt at tale om økonomiske problemer.

Dansk Folkehjælps Julehjælp

I 2023 uddelte Uddelte Dansk Folkehjælp Julehjælp til 13.275 enlige forsørgere. Herunder 23.946 børn.

Dansk Folkehjælps Julehjælp består af kr. 800 til mad pr. familie plus kr. 500 til julegaver pr. barn (maks. kr. 2.800 i alt til Julehjælp pr. familie).

For at kunne modtage Julehjælp, skal man være forsørger på overførselsindkomst med hjemmeboende børn under 18 år.

I år har 680 ansøgt om Julehjælp på Lolland-Falster. Nationalt ligger det tal på 20.320.

Julehjælpen uddeles i samarbejde med Ekstra Bladet, Elgiganten, REMA 1000, sendentanke.dk og Sports World. Julehjælpen er støttet af en lang række fonde, virksomheder og private.

Kilde: Dansk Folkehjælp

Den samtale betød, at der kom færre fordomme om økonomisk trængte familier. Flere kunne sætte sig ind i deres situation. Alligevel har 60 procent af dem, der ansøger hos Dansk Folkehjælp, oplevet at blive stigmatiseret.

- Vi skal have skabt en meget større forståelse af, at man ikke nødvendigvis har mange penge, selvom man lever i et rigt land.

Hvordan vil I konkret skabe den større forståelse?

- Det, vi kan gøre fra Dansk Folkehjælp, er at blive ved med at tale om, at der i Danmark er store uligheder. Der er uligheder på det sociale, sundhedsmæssige og det økonomiske område.

Og familierne, der søger hjælp fra Dansk Folkehjælp, har virkelig et brug for den, påpeger generalsekretæren. 17 procent af ansøgerne har sprunget et måltid over inden for de seneste tre måneder. 21 procent har måttet undvære medicin, selvom det var lægeordineret. Og hele 60 procent har ikke kunnet give deres børn det nødvendige tøj.