- Jeg forstår det faktisk ikke

LOLLAND Fra 23,7 procent i skoleåret 2010/11 til 30,9 procent i skoleåret 2020/2021. Så meget er privatskolefrekvensen steget i Lolland Kommune igennem de sidste 10 år. Det viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik samt Skole og Dagtilbud i Lolland Kommune.

Dermed er andelen af forældre, der vælger en privatskole fremfor en folkeskole, steget med 7,2 procentpoint, og det dur ikke, mener formanden for børne- og skoleudvalget i Lolland Kommune.

- Det er bekymrende, at privatskolefrekvensen er så høj, og at den er steget så meget igennem mange år, siger formanden for børne- og skoleudvalget, Signe Lund (S).

Hun mener, at den skal ned.

Det er sket samtidig med, at antallet af elever i Lolland Kommune er faldet fra 5.169 i skoleåret 2010/11 til 4.158 i skoleåret 2020/21, men uden at det har fået antallet af elever på privatskolerne til at gå nævneværdigt op eller ned.

I løbet af de 10 år, hvor der er blevet 1.011 færre elever i Lolland Kommune, er det altså lykkedes privatskolerne at fastholde deres andel af eleverne, mens folkeskolerne har mistet en markant andel af deres elever.

De tal viser selvsagt en problematisk udvikling over tid, når udgangspunktet og ambitionen i Lolland Kommune er, at folkeskolen skal være "forældres naturlige valg".

Millioner af millioner

Ifølge formanden skyldes den høje privatskolefrekvens i Lolland Kommune blandt andet lokal kultur og tradition.

- Privatskolefrekvensen i Nakskov har altid været høj, egentlig også i Horslunde, så der er både noget kultur og tradition forbundet med det - og så har vi måske heller ikke været gode nok til at få solgt det, som folkeskolerne rent faktisk kan, siger hun og uddyber:

- Når jeg tænker på, hvor mange penge vi har investeret i folkeskolen. Vores bygninger er i langt bedre stand end privatskolernes, hele it-området, bogsystemet. Der er jo investeret millioner af millioner, så folkeskolerne i Lolland Kommune er virkelig up to date i forhold til undervisningsmetoder og -materialer, indretning af læringsmiljøer, ligesom vi har investeret i skolegårdsmiljøer i de sidste 10 år, så er vi jo langt fremme. Vi har bare ikke været dygtige nok til at få det ud.

Dybest set er Signe Lund dog uforstående overfor, at privatskolefrekvensen er så høj i Lolland Kommune, ikke mindst i forhold til landsgennemsnittet på 17,5 procent i 2019/2020.

- Jeg har undervist rigtig meget i Lolland Kommune, jeg har været skoleleder her, og jeg har også haft mine fire børn igennem folkeskolen her. Jeg har altså været både lærer, leder og forælder i kommunens folkeskoler, og jeg forstår det faktisk ikke. Det gør jeg virkelig ikke.

Tallene både ærgrer og bekymrer hende.

- Jeg synes, at det er ærgerligt, at man vælger folkets skole fra. Jeg synes jo, at børn skal mødes, og at det skal ske i mangfoldighed. Det er de værdier, jeg har; at alle børn skal have de samme tilbud og muligheder. Man udvikler sig også bedst ved at mødes - også selvom nogen kommer fra mere udfordrede familier og andre fra velstillede familier. Alle kan løftes sammen.

- Min bekymring er, hvordan vi får skabt den mangfoldighed, hvor børn kan mødes på tværs af udfordringer og faglig formåen, og hvem det er, vi efterlader i folkeskolen. Det bliver typisk børn af de forældre, der ikke har ressourcerne til at sende deres børn over i en privatskole.

Læs også artiklen: "Grundig analyse på vej"