Klagenævn: Landmand skal retablere opfyldt sø

HORSLUNDE Ved at studere gamle luftfotografier fra Storstrøms Amts tid opdagede Lolland Kommune for nogle år siden, at en beskyttet sø på cirka 122 kvadratmeter i området ved Horslunde var blevet fyldt op i tiden mellem foråret 2012 og sommeren 2013.

Men det var der ikke søgt om tilladelse til, så i marts 2019 skrev kommunen til lodsejeren.

Han svarede få dage efter, at han jo havde købt jorden af Lolland Kommune, som ikke i forbindelse med handlen havde gjort opmærksom på, at der var registreret beskyttet natur på ejendommen.

Men kommunen besluttede i maj 2019, at der havde været tale om en beskyttet sø, hvor der formentlig havde været et naturligt dyre- og planteliv.

Den afgørelse klagede lodsejeren ikke over.

Kommunen varslede også, at lodsejeren ville blive påbudt at retablere søen, som kunne ses på luftfotografier helt tilbage fra 1953.

Lodsejeren havde dog mulighed for at ansøge om en lovliggørende dispensation, og det gjorde han - for arealet indgik nu i driften af landbruget på stedet, og måske kunne han i stedet etablere en ny sø et andet sted. Endda en større sø med højere naturværdi.

Men i juli 2019 afviste kommunen ansøgningen, for man kan ikke bare give en dispensation med henvisning til, at der etableres en sø et andet sted, argumenterede kommunen.

Lodsejeren blev derfor i stedet påbudt at retablere søen ved at fjerne det, der var fyldt i den.

Det blev også præciseret, at søen skulle blive mindst 114 kvadratmeter stor.

Bare en lavning

Den afgørelse klagede lodsejeren over, men nu har Miljø- og Fødevareklagenævnet afvist klagen og stadfæstet kommunens afslag.

Lodsejeren mente, at kommunen ikke i tilstrækkeligt omfang havde dokumenteret, at der er tale om en beskyttet sø.

Efter hans mening er der blot tale om en lavning, som kun undtagelsesvist er vandfyldt og i øvrigt er uden naturværdi.

Det, kommunen tolker som vand på luftfotografierne, kan ifølge klageren ligeså godt være skygger fra træer.

Men kommunen var slet ikke ude at besigtige området og se på dyre- og plantelivet, i stedet nøjedes kommunen med at se på luftfotografier, protesterede han.

Da han i sin tid købte jorden, blev han ikke orienteret om, at der skulle være registreret en beskyttet sø på stedet.

Den gang var der indrettet en grillplads i bunden af lavningen.

Men den diskussion går klagenævnet slet ikke ind i, da lodsejere ikke i sin klagede over den del af kommunens afgørelse - altså at søen var en beskyttet sø. I stedet forholder nævnet sig kun til, om kommunen gjorde ret i ikke at give en dispensation.

Lodsejeren klagede i den forbindelse over, at kommunen ikke havde forholdt sig til, om der kunne etableres en sø et andet sted som erstatning.

Om den sag skriver klagenævnet i sin afgørelse:

"Det følger af lovbemærkningerne, at etablering af erstatningsbiotop almindeligvis ikke udgør et forhold, som i sig selv kan føre til, at der meddeles dispensation fra forbuddet, da det ud fra en naturmæssig synsvinkel normalt vil være at foretrække, at det oprindelige naturområde bibeholdes."

Kan indbringes for retten

Miljø- og Fødevareklagenævnet finder derfor, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Lolland Kommunes afslag på en dispensation, og skriver:

"Miljø- og Fødevareklagenævnet har herved lagt vægt på, at indgrebet er foretaget på baggrund af privatøkonomiske interesser i form af udnyttelse af arealet til markdrift, hvilket sædvanligvis ikke kan begrunde en dispensation, ligesom etablering af erstatningsnatur heller ikke i sig selv kan føre til, at der gives en dispensation, som der ellers ikke ville være grundlag for. Nævnet har ved afgørelsen videre lagt vægt på, at en lovliggørende dispensation til nedlæggelse af søen vil kunne skabe en uønsket præcedens- virkning i lignende sager."

Klagenævnet fastslår i øvrigt også, at det er uden betydning, om lodsejeren i forbindelse med købet af jorden blev gjort opmærksom på, at der var registreret beskyttet natur på grunden.

Afgørelsen fra klagenævnet er ikke en, der kan klages over, men lodsejeren har mulighed for at indbringe sagen for retten.