Kom ombord på skrotfærgen: Se de unikke billeder!

38 år er pensionsgrænsen for reservefærgen "Smålandshavet".

Snart skal den slæbes fra sin plads i Bandholm Havn til Grenaa, hvor skibsgenbrugsfirmaet Fornæs ligger. Firmaet har købt "Smålandshavet" af Lolland Kommune for 200.000 kroner.

Færgen kan ikke længere sejle. Der mangler redningsbåde, godkendelser og vedligeholdelse. Derfor skal slæbebåde trække færgen hele vejen til Grenaa.

Den gamle Scania-motor lever ikke længere op til landets miljøkrav og skal derfor udskiftes, hvis den nogensinde skal sejle igen.

Allerede da Lolland Kommune købte færgen, var motoren forældet i forhold til moderne færger. Opstart skulle ske manuelt i maskinrummene - dem er der to af. Begge motorer skal tændes med "håndkraft".

Pokkers dygtig skipper

Udover at have to maskinrum har skrotfærgen også to ror, som er de to flapper, der styrer retningen.

Originalt skal der en hånd til hvert ror, men en opgradering betyder, at de i dag kan styres fra kun ét joystick. Hvilket ikke er gældende for motorerne.

Hver af motorerne styres af hver deres håndtag. Samtidig skal skipper holde styr på omdrejninger. Det kræver nærmest tre hænder at holde styr på retning, fart og omdrejninger.

Eller som man også kan kalde det - en pokkers dygtig skipper.

Færgen styres nemlig fundamentalt anderledes, end de andre tre færger i Lolland Kommunes flåde. Så anderledes, at enhver skipper ikke bare kan sætte sig bag roret og styre "Smålandshavet". Det kræver erfaring og ekstra uddannelse.

Kranen er et særpræg

At mestre styringen af færgen er det, som gør "Smålandshavet" unik. Den er manøvredygtig, kan være hurtig, men vindfølsom og besværlig at mestre. Lidt ligesom en Formel 1-bil.

Grundet færgens alder og tidligere hverv som færge til forskningsøen Lindholm skulle meget bygges om, inden "Smålandshavet" kunne bruges til kommunens ønsker.

Samtidig er kranen et særpræg, man ikke ser på mange andre færger. Den kan klare 750 kilo, men den kan ikke bruges til noget for Lolland Kommune. Desværre er det en del, som hvert år skal vedligeholdes, godkendes og være funktionsdygtig, selvom den ikke skal bruges i driften.

En form for unødvendig del, der kun koster ekstra at have. Det havde været billigere bare at fjerne kranen fra start.