SØLLESTED: En landmand i Søllested har ikke levet op til reglerne for, hvordan man skal passe sine grise.
Det konstaterede Landbrugsstyrelsen, da den gennemførte et kontrolbesøg på bedriften.
Dyrevelfærdsloven fastslår, at enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst en gang om dagen.
I en bekendtgørelse om beskyttelse af landbrugsdyr fastslås det, at alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, omgående skal have en passende behandling.
Kommer et dyr sig ikke hurtigt af denne behandling, skal dyret enten aflives straks, eller også skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt. Og om fornødent skal syge eller tilskadekomne dyr isoleres i et passende rum med tør og bekvem strøelse, når dette er hensigtsmæssigt.
Men styrelsen fandt to syge grise, der ikke var sat i behandling. Den ene havde en byld på halsen med et overfladisk og mindre slidsår, men gik i en almindelig sti uden blødt underlag og var dermed udsat for en mindre grad af lidelse, skønnede kontrollanten.
En anden gris, der også gik i en almindelig sti, var støttehalt på højre bagben og havde en kronisk betændelse.
Kontrollanten skønnede, at prognosen for helbredelse var ringe og opfordrede derfor til, at grise blev aflivet. Kontrollanten vurderede også, at grisen har været syg og ubehandlet og udsat for en væsentlig grad af smerte og lidelse. Det er uforsvarlig behandling, vurderede styrelsen.
Unødig smerte og lidelse
Der var dog flere grise, som var syge eller tilskadekomne og ikke havde fået tilstrækkelig behandling.
I en sygesti var der en gris, som var støttehalt på et bagben, og som ifølge landmanden var forsøgt behandlet ad to omgange.
Men kontrollanten kunne ikke ud fra optegnelserne se, hvornår grisen var blevet behandlet og med hvad.
Kontrollanten vurderede også, at grisen havde kronisk ledbetændelse, og at den umuligt ville kunne blive haltefri. Den burde derfor aflives, og da landmanden ikke havde tilkaldt en dyrlæge eller aflivet grisen, var den blevet udsat for unødig smerte og lidelse.
I en sti med meget aktive grise fandt kontrollanten også flere end fem grise, der havde blødende øresår.
Kontrollanten vurderede, at grisene havde bidt hinanden, fordi de manglede supplerende materiale, de kunne rode i, så de blev adspredt. Derved var de blevet udsat for smerte og lidelse.
Kontrollanten fandt også to grise med stort brok og overfladiske sår på broksækken. De var i en sygesti, men det bløde underlag var ikke tilstrækkeligt tykt, og det var derfor, de havde fået slidskader i form af de overfladiske sår.
Dermed havde de været udsat for en mindre grad af lidelse.
Meget mangelfulde
Der var flere problemer. Landmanden havde nemlig modtaget grise uden øremærker, og hans optegnelser over den medicin, der var anvendt, var meget mangelfulde.
Styrelsen kunne således ikke udlede, hvornår de enkelte dyr var behandlet, eller identificere dem. Derfor kunne styrelsen heller ikke kontrollere, om anvisningerne blev fulgt.
To af stierne havde også defekte spalter, så der var risiko for, at grise kunne komme til skade.
Endelig manglede der en risikovurdering og en handlingsplan forud for modtagelsen af halekuperede grise.
Gennemgående for de mange problematiske forhold var, at kontrollanten vurderede, at der var tale om enkeltstående tilfælde, og at overtrædelserne var uagtsomme.
Kontrolbesøget blev gennemført i september 2020, og Landbrugsstyrelsen bestemte, at landmanden skulle straffes med, at den landbrugsstøtte, han var blevet tilkendt det år, skulle reduceres med fire procent.
Landmanden klagede
Det ville landmanden ikke acceptere, så han klagede i marts 2021 til Miljø- og Fødevareklagenævnet og anførte blandt andet, at man ikke kan forlange, at hans 15.000 grise konstant skal overvåges døgnet rundt.
Han argumenterede også med, at kontrolbesøget blev gennemført om morgenen, at han ville have opdaget de syge grise ved sit morgentilsyn.
Han afviste også, at den halte gris skulle være fejlmedicineret, og at sygestien skulle være forkert indrettet.
Han argumenterede for, at de aktive grise ville have fået en ny mængde materiale at rode i under morgen-rundgangen, og at øresårene var opstået siden sidste eftermiddag.
Af disse grunde ville han højest acceptere, at landbrugsstøtten blev nedsat med en procent.
Endelig anførte han, at kontrollanten fra Landbrugsstyrelsen ikke var gået i bad efter inspektionen, selv om det er et krav, og at kontrollanten var blevet tilbudt badefaciliteter.
Dette sidste forhold har klagenævnet dog afvist at forholde sig til, da det falder uden for dets kompetence.
Afgørelsen stadfæstet
Når det gælder de andre punkter, har klagenævnet 29. april i år stadfæstet styrelsens afgørelse.
Klagenævnet bemærkede dog, at Landbrugsstyrelsens afgørelse ikke levede op til kravet om en begrundelse.
Der manglede blandt andet en konkret redegørelse for, hvordan man var nået frem til, at sanktionen skulle være på fire procent af landbrugsstøtten.
Det ændrede dog ikke på konklusionerne. Som blandt andet er, at det er uomtvisteligt, at der ikke var styr på medicinjournalerne. Og at de øvrigt forhold var dokumenteret med fotografier, kontrollanten havde taget.
Nævnet vurderer også, at de problematiske forhold i flere tilfælde må have været opstået flere dage i forvejen og derfor burde være blevet opdaget, og at landmanden burde have tilkaldt en dyrlæge.
