"Lignede noget, der var løgn:" Den blev fuldstændig smadret - nu er idyllen tilbage

Sådan så den ud efter stormfloden. Arkivfoto: Palle Nevad Frandsen

Lundehøje Havn var et trist syn efter stormfloden med smadrede garnskure og ødelagte både.

Offentliggjort Sidst opdateret

Optimismen er tilbage i Lundehøje Havn.

Det var ellers noget af en omgang både, havneanlæg og garnskure måtte igennem, da stormfloden ramte 20. og 21. oktober 2023.

Garnskurene blev kastet rundt og nogle af dem styrtede sammen. Vandet væltede ind i skurene, og inventaret blev ødelagt.

Ordentlig skyller

Kaj Pedersen har haft sin gang på Lundehøje Havn i 76 år. Han kommer fra en slægt af erhvervsfiskere og er kommet på Lundehøje Havn, siden han kunne sidde på sin fars cykel.

Hans garnskur fik sig en ordentlig skyller, da stormfloden ramte Lundehøje Havn. Vandet stod cirka en meters penge op ad væggene selv om skuret er styltet op på jernbanesveller. Sofaerne blev så våde, at de ikke kunne bæres ud gennem døren. Nogle af eternitpladerne er revet af gavlen, så han brugte hullerne i væggen til at flå gulvtæpperne ud til traileren.

Artiklen fortsætter under billedet...

Idyllen er tilbage i Lundehøje Havn. Foto: Anna C. Møhl

Rydder op

Kaj Pedersen har fået ryddet op i sit skur og glæder sig over, at havnens folk i fællesskab har fået ryddet op. Lamperne langs bolværket afventer bare en elektriker, før de kan rejses igen. Vejen, der forsvandt under vandmasserne, er genetableret, og skrald, der lå og flød på diget, er kørt væk.

Havnens historie

Lundehøje Havn blev grundlagt efter bygningen af diget i 1876, da de gamle havne ved Sjælstofte og Bjernæs blev tørlagte. Lundehøje, der hørte under Lungholm, fik sine første fire huse i 1811.

Fiskerne måtte selv betale for havnen. I 1876 nægtede Lungholm at betale for en erstatningshavn til de lokale beboere, som stangede ål, fiskede sand og sten og bjergede vragrester. Lungholm ønskede det fremskudte dige, så de fik et stort inddæmmet areal og betalte merudgiften til diget. Det var digelauget, der gravede havnen, så de fik jord til diget, men Lungholm havde ikke råd til bolværk.

Først efter 1900 kom der mere gang i et egentligt fiskeri, og i 1921 blev interessentselskabet Lundehøje Havn stiftet med en gårdejer som formand og en sandgraver samt tre fiskere i bestyrelsen.

Kommunen garanterede for et lån på 7.000 kroner, så der kunne etableres en egentlig havn. Økonomien kunne kun hænge sammen ved, at der blev indført havnepenge og afgifter. Især forslaget om at fiskerne skulle betale en procent af salgsprisen for deres fisk medførte ekstraordinær generalforsamling og forslaget blev kun vedtaget, da det blev kædet sammen med en forhøjet afgift på sten- og gruslaster.

Oversvømmelser og vand i skurene har fiskerne prøvet mange gange. Men smadrede joller og huse, der sejlede væk, var dog meget voldsomt. Trods mange år på søen som erhvervsfiskere, havde ingen forestillet sig, at storm, vand og stiv kuling ville medføre så omfattende ødelæggelser. Mange havde på forhånd forsøgt at stormsikre deres huse og inventar. Men forgæves. Naturens kræfter var for stærke.

Kaj Pedersens bitterhed over ikke at kunne få lov til at tage ud at fiske, er ikke aftaget.

- Det er forfærdeligt, at vi ikke kan få lov til at fange ål. Der er masser af dem, siger Kaj Pedersen.

Det er forfærdeligt, at vi ikke kan få lov til at fange ål. Der er masser af dem.

Kaj Pedersen

Når fiskerne ikke må hive fangst i land, ser han ingen anden udvej for havnens overlevelse end at satse på turisme.

- Hvis småhavnene skal overleve, skal indtægterne komme fra turisme, siger han.

Båd flød på dige

Mette Boesen og hendes mand købte et garnskur et halvt år inden stormfloden rasende. Parret fra Sakskøbing havde en plan om at fiske. De nåede lige akkurat at sætte det lille skur i stand, før vandet strømmede ind.

Artiklen fortsætter under billedet...

Mette Boesen og hendes mand købte et garnskur i Lundehøje Havn for at fiske. Et halvt år senere kom stormfloden og smadrede den lille havn. Foto: Anna C. Møhl

- Det lignede noget, der var løgn. Alt var væltet rundt. Det var noget af en ilddåb, siger hun.

Deres båd lå og flød oppe på diget, og bådtrailere vippede hen over bolværket.

- Men det var kun vand i forhold til, hvad andre oplevede, siger Mette Boesen.

Parret har købt brugte og mere solide møbler, som bedre kan tåle endnu en oversvømmelse. Klog af skade vil de tage båden med hjem, når sæsonen er slut. Inventar vil også blive løftet højt op.

- Man ved jo ikke, hvad der kan ske, siger hun.