Natura 2000-planer for de næste seks år i høring

LOLLAND: Lige nu er der nye Natura 2000-planer ude i høring. Frem til 25. maj har alle mulighed for at indgive et høringssvar om planerne, der skal gælde for 2022-2027.

De nye planer bygger videre på de allerede eksisterende, og en stor del af indsatserne handler om at fastholde allerede iværksatte tiltag.

- Vi laver nye, opdaterede planer hvert sjette år. Vi ser på, hvad vi skal arbejde med i den næste periode, fortæller biolog hos Miljøstyrelsen Heidi Vinther.

Hun forklarer, at der tages et trin ad gangen op ad trappen til det endelige mål om at opnå en høj tilstand af natur.

- Meget handler om at holde fast. Vi er godt i gang, denne tredje planperiode skal sikre fortsat arbejde, siger hun.

Mere urørt skov

En del af de nye indsatser i Natura 2000-planerne for den kommende seksårige periode gælder mere urørt skov. Og når det drejer sig om skove, er det Miljøstyrelsen, der er myndighed på området.

Hos Miljøstyrelsen Sjælland er det biolog Ditte Gammeltofts erfaring, at mange lodsejere gerne medvirker til at udlægge skovområder til urørt skov.

- Det meste sker i dialog, hvor der er tilskudsordninger hos Miljøstyrelsen, der giver et økonomisk incitament, for at udlægge skov til urørt skov, fortæller hun.

Lodsejere behøver slet ikke vente, til kommunen eller Miljøstyrelsen henvender sig. Hvis de har skovområder, de ønsker at udlægge til urørt skov, kan de selv søge om tilskud via Miljøstyrelsens hjemmeside.

- Der er dog størst chance for at få tilskud til at udlægge skov til urørt skov, hvis det ligger i et Natura 2000-område. Vi vil helst have sammenhængende områder, forklarer Ditte Gammeltoft.

Eremitbillen

En af de insekter, der står højt på Miljøstyrelsens liste over arter, der skal beskyttes, er eremitbillen.

Den er et eksempel på et insekt, som har det svært. Eremitten har brug for lys og gamle træer med hulheder og dødt ved, som for eksempel fremkommer i urørte skove. Den er en cirka tre centimeter lang bille, den voksne bille lever kun i en måneds tid, men larven er til gengæld tre-fire år om at udvikle sig. Larverne lever i hulheder inde i gamle træer. Hullet må helst ikke være for tilgængeligt, da larverne så bliver spist af for eksempel rotter, mus og fugle.

Et af de steder, hvor der lever eremitbiller, er i Halsted Kloster Dyrehave.

Eremitten er meget kræsen i valg af levested, og den er ikke særlig god til at sprede sig. Hvis man vil bevare arten, skal man lave indsatser i de områder, hvor billen allerede findes, siger Ditte Gammeltoft.

Indsatsen gælder om at sørge for, at der hele tiden er nye træer på vej til at blive bolig for eremitter.

- Afstanden er også helt afgørende. Eremitter flyver ikke længere væk, end måske 200 meter fra det træ, de er opvokset i, forklarer hun.

Der er endnu ikke indgået aftaler med Halsted Kloster, men Miljøstyrelsen er i dialog med alle lodsejere, hvor der lever eremitter.

Det er ikke kun eremitten, der bor i træsmulderet i de gamle træers hulheder - der lever mange andre arter derinde, også andre sjældne arter.

- Når vi beskytter eremittens levested, beskytter vi måske hundredevis af forskellige arter. Vi skal tænke i et større perspektiv, når vi beskytter en art, får vi flere arter med, forklarer Ditte Gammeltoft.

Mindre CO2

I planerne for 2022-2027 er der også flere steder ønsker om mere sammenhængende områder med lavbundsjord.

I Natura 2000-området ved Maribosøerne er en af indsatserne, at der skal udtages kulstofholdig lavbundsjord, så der kan komme flere sammenhængende arealer til gavn for blandt andet stor vandsalamander, sumpvindelsnegl, pigsmerling, grågås, blishøne, skeand, knarand, taffeland, blisgås, troldand, lille skallesluger, rørdrum, trane, fjordterne og rørhøg. Udtagningen skal også bidrage til renere vandmiljø og at reducere udledningen af CO₂.

Ved Maribosøerne ønskes der også mere urørt skov i området.

I Nakskov Fjord og Indrefjord skal forholdene for almindelig ryle forbedres, så deres levesteder lever op til artens krav til ynglelokalitet. Det samme gælder havterne og klyde. Hvis forholdene for disse forbedres, vil det også gavne fjordterne, splitter og dværgterne.

Også i skovområderne ved Nakskov Fjord og Indrefjord ønskes der mere sammenhængende urørt skov.

Og så skal det vurderes, om det er nødvendigt at regulere fiskeriet af hensyn til marsvin.

Området ved Hyllekrog-Rødsand hører sammen med Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund og Bøtø Nord. Det omfatter ét habitatområde og fire fuglebeskyttelsesområder med et samlet areal på 78.850 hektar hovedsageligt bestående af marine forekomster.

Her er der også ønsker om at få udvidet urørt skov og at sikre levesteder for eremit-billen.

I høring indtil maj

Hos Lolland Kommune er teamleder for Natur og Miljøteamet Martin Bruun glad for, at der kommer opmærksomhed på de nye planer.

- Emnet er vigtigt, og alle har jo mulighed for at komme med høringssvar, siger han.

Planerne er med på Klima- Teknik- og Miljøudvalgets møde 2. maj, herefter vil Lolland Kommunes høringssvar blive udformet.

Man kan indgive høringssvar hos Miljøministeriet.

Efter Miljøstyrelsens behandling af høringssvar bliver de egentlig handleplaner udarbejdet.